Jeg har sakset denne "Leder" fra "Herlev hi-fi klub"s blad "Lytteposten", hvor jeg har skrevet dette i min egenskab af være formand.
Når man begrænser dynamikken, så ødelægger man musikken. Man gør lave lydstyrker højere og
høje lydstyrker lavere. Man kan høre det på mange måder. Jeg fik en CD-plade fra min kone, med
Ole. Hun havde hørt i fjernsynet et musikprogram, og belært af erfaringer, er det ikke klogt at
kritisere kvalitet af sangere og kvalitet af lyden for meget, når familien sidder og ser fjernsyn. Og
Ole havde den bedste stemme i forhold til de andre, kunne jeg høre, når jeg lige kom forbi. Ja han
sang faktisk udmærket og med den rigtige optagelse kunne det blive godt. Men jeg fik som sagt
denne CD med Ole. Også kaldt ”Asfalt Ole”. Min kone ville gerne glæde mig med en god CD til
min fødselsdag. Den lå længe på hylden og af og til spurgte min kone om jeg havde hørt den.
Nu var dagen kommet, og jeg havde set på udvalget af musik på cd’en. Gode numre der swinger
f.eks. Eagles: Take it easy, Lynyrd Skynyrd: Sweet Home Alabama, Chuck Berry:Johnny Be Good
osv. Gode gamle travere der swinger.
Min kone sad spændt ved min side. Hun ville jo gerne give en gave jeg var glad for. Første nummer
begyndte. Det var numret med Eagles: ”Take It Easy”. Det var temmelig kedeligt. Der var ikke saft
og kraft, ingen dynamik, ikke noget liv i musikken. Trommerne, guitar og hvad der ellers var, var
baggrund for Ole der stod og sang. Muzak kan man kalde det. Jeg kom til at tænke på tapet. Jeg vil
gerne købe 3 ruller tapet! Så gerne. Hvor meget? Kan jeg få 3min. 22 sekunder baggrundsmusik af
den slags der ikke fanger opmærksomheden! Sådan var det!
Det fortsatte i samme dur og da ”Sweet Home Alambama” med Lynyrd Skynyrd, sunget af Ole
dukkede frem, sagde min kone: Hvorfor ødelægger de musikken sådan: Det lyder så fladt og
kedeligt. Nu havde jeg sjovt nok en CD med Lynyrd Skynyrd, hvor selv samme nummer var på.
Den var godt nok fra 1996, og gruppen eksisterer ikke mere, da de faldt ned med en flyvemaskine.
Men musikken eksisterer stadig på CD-mediet. cd’en kom på. Nu swingede musikken. Der var
trommer, guitar, kor, liv i musikken, dynamik. Der var dybde i lydbilledet. Der var svage
instrumenter i baggrunden. Sangeren havde ikke den bedste stemme, men han var energisk.
Musikken var naturlig og god. Og der var den der dejlige fornemmelse af stilhed imellem tonerne,
som er så vigtig. Jeg synes, at når stilheden mangler, bliver man stresset og lyttetræt.
Man kan blive så harm over udviklingen i dag. Tidligere blev der lavet gode indspilninger, hvor de
har haft problemer med udstyret. Men de var dygtige og ihærdige. I dag har man så mange
muligheder, og teknikeren syntes at det er ham, der skal være musiker.
Eller producerer de bare musik til dem, der hører det over høretelefoner og i-pod, discman eller i
radioen?
Skal man bare sidde håbløs og lade”udviklingen”gå sin gang og sige at det ikke nytter noget? Eller
skal man prøve at gøre noget, for om ikke andet så gør man da noget. Prøv at tænke på, hvad du kan
gøre! Skriv til”Lytteposten”, Internet-sider, aviser, magasiner om dårlige oplevelser med dårlige
cd’er.
Jeg er i gang med at forfatte et indlæg til en avis. Vi skal ikke finde os i det mere.
Gør noget!
Sven Palvig
Mvh. Sven
NAVIGATION
Hjælp
Chat
Aktive emner
Brugere
Søg
Opret ny bruger
Log ind
Emne: Hvorfor mange nye cd’er IKKE lyder godt!
Emne lukket)
Et lille oplæg og et link til denne tråd (selvfølgelig) er vel nok. Det er da muligt at musik-interesserede (der ikke nødvendigvis går op i hi-fi) også kan se det forrykte i udviklingen.
Jeg ved at hendes far var/er meget hi-fi interesseret og at hun blev "flasket op" med god musik foran hifi-alteret.
