| Ifølge HF skulle man sætte netstikket i stikkontakten og tænde
apparatet. Så skulle man sætte polsøgeren til stel på apparatet (f.ex.
en phono tilslutning's krave) og se om der kom lys i glimlampen. Hvis
ja skulle man vende 220V stikket om og tjekke om glimlampen var slukket.
Man kunne i mangel af polsøger stryge blidt over apparatet og mærke
efter om det var roligt (=slukket glimlampe) eller om det havde en let
vibration (=tændt glim).
Alle apparater i anlægget skulle testes separat, dvs. ikke-forbundet
med signalkabler etc. Når så alle apparater havde fået fasen korrekt
tilsluttet, kunne det hele samles.
Fidusen var, at hvis 220V stikket sad, så der var ro på
apparatet/glimlampen slukket, skulle det bevirke en bedre opløsning af
detaljer, bedre soundstage m.v. |