jeg ville prøve at lave en dead-end/live-end.
Som går ud på at lyden fra de to højtalere (som ideelt set burde være punkter) ramme ørerne så upåvirket af refleksioner osv som muligt forstil dig hovedtelefonen som den optimale situation.
Højtaleren bør være et punkt så glem alt om mærkelige output fra bagsiden af højtaleren eller mærkelige output fra huller i kassen også kaldet basreflex.
Det optimale er at have uendelig baffel, det er svært at implementere, derfor fandt man på den foldede baffel også kaldet det lukkede kabinet.
Det har den ulempe at der opstår tryk inde i kassen som giver forvrængning, det kan delvis løses med en let udluftning også kaldet akustisk-ventil, det bedste kompromis efter min mening.
Trykket lettes i kassen med minimalt output af lyd til omgivelserne, derudover kan Qt nemmere komme ned på værdier som sikre at rummet "ikke gå i sving" det som mange kalder stående bølger, og som mange tror har specifikt noget med rummet at gøre, det har det ikke, det har noget med hi-fi udstyret manglende kvalitet at gøre.
Som bekendt kan man spille live musik i stort alle rum uanset deres beskaffenhed hvis rummet har en akustik som er rimelig at tale i, selv i kirker gå det, og man oplever aldrig det som hi-fi entusiaster kalder "stående bølger".
Det er der en årsag til. Stående bølger teorien basere sig på rene sinus-toner, og det eksistere normalt ikke i musik, men kan bl.a. opstår når der er en basreflex der står og "synger", eller en forstærker som opgiver at styre signalet, og i helt gamle dage var akustik tilbagekobling i grammofoner et problem og er det vil stadigvæk.
Instrumenter er lavet til at spille i rum så de har ikke output som for rummet til at gå "sving", instrument + romgain > 1, det samme skal naturligvis sikres ved gengivelse. Det kan hjælpe at sætte en masse bas traps osv og andre dæmpe-anordninger. evt installere romkorrektion.
Men man kan også gå til kilden og få rettet fejlene i anlægget dårlige forstærkere, højtalere, og højtaler opstilling osv, og sikre at gengivelse + romgain <= 1 altid overholdes.
Dead-end som jeg beskriver længere nede behøves heller ikke hvis anlægget er i orden og rummet er normalt at tale i, men det forberede muligheden for at får et upåvirket og nøjagtigt signal direkte til ørerne hvilket vil forbedre hjernens muligheder betragteligt for at genskabe det originale lydbillede med korrekt perspektiv og præcision i gengivelsen.
Man kan få lidt indblik i hvad der sker med forskellige højtaler principper og deres placering fra dette regneark til Excel:
http://www.troelsgravesen.dk/BOX-PORT-CALC.htm
Man skal bruge det ark som hedder port_calc
Som man bl.a. kan se så kan basreflex skabe problemer afhængig af om det er afstemt til udvide frekvensområdet (det normale) eller man har lagt afstemningen meget langt nede eksempelvis 20Hz for kun at "lufte" enheden.
En mulighed hvis der er tale om basreflex er at prøve at putte godt med sokker i porten og se hvad der sker.
Også basenhedens placering over gulvet har stor betydning, og naturligvis afstand til bagvæg og sidevæg.
Så placeringen af højtalere er også vigtigt
En simpel guide for højtalerplacering her:
http://www.cardas.com/content.php?area=insights&content_id=2 6&pagestring
Mener også at det er vigtigt at vinkle højtalerne ind mod lyttepostionen således at ørerne rammes, her kan lidt hældning bagover også komme på tale, hvis højtaleren ikke er særlig høj, evt. hældning fremover hvis højtaleren er meget høj, Den optimale form er nok en højtaler hvor enhederne sider på en bue, og "brændpunktet" er dine øre.
En dead-end gå ud på at forsøge at dræbe alle første refleksioner, teknikken er tit brugt i studio til musikoptagelse. Men kan sige at lyden skal udspringe fra et sort hul, ingen refleksioner fra den del af rummet som kan påvirke det direkte signal, målet er at lyden når vores ører så upåvirket som muligt.
En simpel "dead-en" kan laves ved i ca halvdelen af rummet at lave en U formet kasse af gardin eller lignende omkring højtalerne og som følger væggen, men hold en afstand på ca 10-20 cm til væggen, det er vigtigt.
Er loftet lavthængende og af beton bør det også dæmpes, kan gøres eks.v. med Rockphon plader, det er en fordel at lave et nedhængende loft hvor der er lidt afstand mellem det oprindelige loft og Rockphon pladerne.
Gulvet bør også dæmpes med tæpper.
Step to er at simulere en uendeligbaffel således at rummet bliver delt i to.
Dette kan tilnærmelsesvis gøres ved at hænge et tykt tæppe eller lignende op mellem højtalerne, således at det kommer til at minde om JBL’s Paragon
Konstruktion fortsættes fra ydersiden af højtaleren i en let bue ud til sidevæggene, denne baffel vil effektivt dræbe første refleksioner og tilnærmelsesvis specielt for bassen vedkommende virke som en uendelig-baffel og dermed deler rummet i to.
Er der for selve højtaleren ikke taget hensyn til første refleksioner bør dette også gøres, her kan evt. bruges halvtykt filt/skumgummi og modelervoks.
Den anden halvdel af rummet live-end laves bare så man kan lide at tale og være i den del af rummet. Dog bør man tage hensyn til den væg bag ens lyttepostion, hvis man sider meget tæt på denne væg, noget af det mest effektive og naturlige at dæmpe med der er en bogreol med bøger, et tykt Persisk tæppe er også fint, eller evt. noget af alt det halløj som kan købes i dyre domme.
Dermed få man et relativt normalt rum som musik vil klinge godt i. Musikinstrumenter er lavet til at spille i almindelige rum og ikke i et "lyddødt rum"
Ps Det var mine erfaringer, og kun en mening ud af mange. Og gælder nok kun for stereo.