Hej
En meget nær bekendts far gik bort for nylig – 92 år og et rigt liv! Men hvad ingen vidste var at i gemmerne var nogle perler af højttalere… Jeg fik dem tilbudt til ren afhentnings pris ikke at de ligger særligt højt på brugt markedet, jeg havde dog hørt om dem og vidste at de havde en fortid og en historie.
Højttalerne stod i meget fin stand ja nærmest som var de lige kommet fra fabrikken kun denne her duft af ”et gammelt hjem” og et ikke helt nutidigt design afgjorde at de ikke var helt nye…
Om de havde hængt højt oppe i hjørnerne i stuen som var kutyme i 60erne/70erne eller om de havde stået opmagasineret vides ikke.
Fineren på kabinettet kan mange nutidige højttalere + møbler i dag kigge langt efter – her taler vi ægte forarbejdning. Enhederne viser med alt tydelighed at kvalitet holder i længden og heldigvis er kant ophænget på basenhederne af gummi og derfor intakte! Domen er som var den blevet coatet i går! Jo de var udviklet til at holde længe og ikke underlagt den kommercielle tidsalder…
At et filter kan være så åh så simpelt er jo fantastisk – en kondensator + en modstand er alt.
Hvorfor et sæt terminaler når man lige så godt kan lodde højttaler kablet direkte på filter + enheder og undgå denne forhindring. Jo KISS længe leve !
Hjem kom de og jeg var meget spændt på om de 43 år havde sat deres spor og om udviklingen havde sat dem i skamme krogen / de evige hifi/jagt markeder. Hvad er der sket af udvikling igennem tiderne hvad kunne retfærdiggøre at disse simple kasser kunne gøre noget i 2014?
Koblet på min lille forstærker og PCen (FLAC filer!)som kilde er jo ikke at retfærdiggøre disse perler – men det var hvad de blev og mage til overraskelse er sjældent hørt! Hvad er det disse her kan? Hvad er det de frembringer af lyd? Jo det er liv, nerve og hvad det hele handler om – if music really matter!
Jeg ved godt at vi lever i en ren ”retro verden” for tiden og alt godt fra tidligere tider er godt - men husk det er kun det bedste som overlever og det vil jeg vil mene disse perler af højttalere gør!
Alt er ikke perfekt men meget kan vi leve med og hvis det bare er godt nok ser vi gennem fingrene med det mindre gode, her har vi at gøre med et sæt højttalere hvor noget bare er rigtigt og som er svært at argumentere i mod. Konstruktionen taler mod dagens forskrifter hvor ingen marketings afdeling vil kunne retfærdiggøre designet og med en WAF på 0% alle ingeniører ville tale om diverse indstuderet teorier som ikke holder osv… Men hallo og velkommen til og lad os nu bare lytte!
På data papiret kan der ikke pragles max 60-10000 hz +- 5db men hvad er det da så de kan jo de kan spille musik som få…
Jeg har søgt lidt på disse kasser og ser at prislejet på brugt markedet omkring 300-500 kr – jamen hvad sker der derude? Vi taler om ægte hifi og ”value for the money” kan ledes længe efter…
Alle som bare har lidt forstand/fornuft og med lille mønt må ikke overse disse!
Nej mine er ikke tilsalg så det er ikke for at lave en hype..
Længe leve en højttaler som blev eksportere i over 600.000 antal til ”over there” udviklet af nordmanden Ragnar Lian & David Hafler samt produceret i Danmark i slut 60erne – Til USA hed de Dynaco A25 og her i Europa Scandyna A25!
Tjek lige ophænget mm på mine eksemplarer!
Holder de så? - Ja gu holder de!