Da tonearme er bygget efter hver sin geometri, (f.eks. er Mørch og SME bygget efter Baerwald og Rega efter Stevenson, osv) vil pu også ende med at følge armens linier, hvis man benytter samme skabelon til den. (Placerer man selve nålen lodret under armens endestykke er man tit ganske tæt på mål, da armens længde ofte passer med den "effektive" afstand. Man skal bare i første omgang i så tilfælde sikre sig, at armen er placeret i "rette" monteringsafstand.)

Skulle man få lyst til at afprøve en anden geometri end den armen er bygget til, er det bare at rejustere overhang og tviste pu på plads. Men pu vil altid for at står "rigtigt", kunne lignes med 2-punkts protraktoren.

Når man har justeret en ny pu ind efter en 2-punkts protractor (nul fejlsporing på 2 punkter), og alt det andet står, vil mange nok stille sig tilfredse. Men hvis man efter en tid (og det anbefales at vente en tid), har vænet sig til lyden og ønsker at prøve om der kan graves mere lyd frem,kan man fintune overhanget ved enten at rykke pu frem/tilbage eller tviste den ene eller anden vej.
Om man her gør det ene eller andet er ligegyldigt, da resultatet bliver det samme.

Tit og ofte er nålefaner skæve (måske så lidt at man ikke kan se det med øjet), og for de bløde puér kan der sker det, at fanen flytter en anelse på sig, når nålen går i rillen. Det betyder selvfølgelig også her, at man enten må fintune ved at rykke pu frem/tilbage eller tviste sig til bedste lyd.

Når/hvis man har kunne fintunet sig til en bedre lyd, efter en protractor-indstilling, er det ikke nødvendigvis udtryk for protraktoren var ukorrekt, men nærmere et bevis for, at man med ørerne kunne finde en endnu mere præcis indstilling end ens øjne kunne sig sig til på protraktoren.