Tilbage til HIFI4ALL.DK 7. december 2024 | 19:55   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Billeder af mit Hi-Fi / stereo udstyr
 HIFI4ALL Forum : Billeder af mit Hi-Fi / stereo udstyr
Emne Emne: Historien om udskiftning af pladespiller (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
Jens Mortensen
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 10 Januar 2004
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 478
Sendt: 18 Maj 2020 kl. 01:12 | IP-adresse registreret  

Jeg har i mange år haft en Rega P5, som i starten blev forsynet med den medfølgende væg-strømforsyning, men som senere blev opgraderet med TT PSU og senest den nye NEO PSU, begge dele med forbedringer til følge. Den første pickup (på den pladespiller) var en Ortofon MC 20 Super, og RIAA'en en meget vellydende Dynavector P75 MK II. Ortofon'en blev afløst af en Benz Micro Ebony H - en væsentlig forbedring - og RIAA'en af NLE17 og senere NLE22, alt sammen forbedringer. Så begyndte Benz Micro'en efter 4 år at spore dårligt, og så blev den udskiftet med en Ortofon Cadenza Bronze, som jeg til at begynde med fandt lidt for slank og analytisk i forhold til Benz'en, men som jeg alligevel gik hen og blev glad for.

Så begyndte jeg for 1 måned siden at se på opgraderinger på pladespillerfronten. I starten gik jeg efter Rega Planar 10, evt. Planar 8, men fik af min hifi-pusher at vide, at nok var Planar 8 god, men at jeg hurtigt ville foretrække Planar 10 – og at der reelt ikke var alternativer til Rega. Men 43.000 for en pladespiller var alligevel en større udskrivning, så jeg tøvede, indtil jeg så en brugt RP8 til salg i KSB til en fornuftig pris. Et hurtigt check af anmeldelser på nettet gav ingen betænkeligheder, for nu at gøre en lang historie kort, så aftalte jeg handel med sælger og kørte ned til Lolland og hentede den.

Men så skulle der jo pickup på, og hvad gør man så? Ortofon'en var mare end 6 år gammel, nålen var ikke hørbart slidt, men ophænget var begyndt at blive stivere, kunne jeg lytte mig til v.hj.a. Ortofons testplade. Jeg besluttede mig for enten at forny Ortofon'en eller alternativt at købe Rega's Apheta 3, når nu dels jeg gik Rega-vejen, dels den var god nok til at sidde på en Planar 10 – så kunne den også sidde på en RP8. Så jeg tog den gamle pladespiller, den nyindkøbte RP8 og min RIAA med ned til min hifi-pusher, hvor Apheta 3 blev monteret på RP8'eren, og så blev der lyttet via min egen RIAA og et setup, der var tæt på mit eget. Det faldt i den grad ud til Apheta'ens fordel, at jeg ikke tog imod tilbuddet om at høre Ortofon'en på RP8'eren – beslutningen blev truffet.

Så hjem at sætte P5’eren og Ortofon’ en til salg. Jeg fik næsten det, jeg gerne ville, for dem, og så ned til min hifi-pusher at få sat Apheta’en på. Den kom hjem i torsdags, og så skulle den sættes op og tunes ind, og der skulle lyttes. Det var bedre end før. Jeg blev dog lidt bekymret, for den magi, jeg havde følt ved demonstrationen hos hifi-pusheren, var der ikke i samme omfang hjemme i stuen. Men så gik der en 5-6 plader, og så lukkede Apheta’en sig op, og jeg er nu efter en godt 15 plader helt tilfreds med lyden, spilleglæden er tilbage og større ned før - ikke mindst.

P5’eren skulle afhentes søndag, og derfor blev der mulighed for at sammenligne de to strømforsyninger, min egen NEO PSU mod den TT PSU, der fulgte med RP8’eren. NEO PSU’en er nyere, men TT PSU’en er optimeret netop den RP8, jeg har – så hvad er bedst? Det blev et tæt løb, tættere end jeg havde forestillet mig. Men TT PSU’en vandt med et mulehår – der slap simpelthen flere detaljer med. Interessant. Så kunne jeg sende NEO PSU’en med P5’eren, jeg og køber fik begge en bedre PSU ud af det.

Så det var historien – måske nogen kan bruge erfaringerne til noget.
Med venlig hilsen
Jens
Til top Vis Jens Mortensen's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Jens Mortensen
 

Du har ikke adgang til at besvare dette indlæg.
Dette emne er lukket.

  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes