Det ser ud til at Mobile Fidelity har ført os bag lyset... eller i hvert fald været overmåde vag i sin kommunikation: Firmaet har i et par år solgt nogle superplader: Ultra One-Step plader. Pladerne skal være lavet ved at man har sprunget et led over i presningen og dermed har været i stand til at fremstille LP´er, som var så tæt på kilden som man overhovedet kunne komme. Jeg har selv købt et par stykker og været både begejstret over kvaliteten for nogle pladers vedkommende og undret mig over at andre plader ikke lød bedre end de oprindeligt udgivne. Nu ser det ud til at vi alle er blevet snydt.

I stedet for at det er masterbåndet, som MoFi ellers har mere end antydet var det, der lå til grund for matricen, viser det sig, at man har konverteret masterbåndet til en lydfil i DSD-kvalitet. Det er denne DSD-fil, der efterfølgende har ligget til grund for presningen af de meget dyre plader. Det betyder, at alle os der har investeret i Ultra One-Step plader i realiteten kunne have købt SACD´er i stedet for. Det er nemlig den samme lydfil der er brugt.

https://www.analogplanet.com/content/mobile-fidelity-shares- statement-about-companys-mastering-process

https://www.washingtonpost.com/music/2022/08/05/mofi-records -analog-digital-scandal/

Det er virkelig noget skidt for det pågældende firma. Se det øverste link for en fantastisk gang rygsvømning udført af firmaets præsident.

lyder ikke godt, men altid nogle ,der prøver svindle, med mastertape. det lille forskel mastertape, til sacd, måske lidt digital Inferens, når skal være analog ,det er også det hele. jeg flere sacd , tag dire straits, brother in arm, album, som jeg har analog, mastertape udgave. der ikke meget forskel, i lyden.

Det er fordi at Brother In Arms (fantastisk produceret) er optaget på en 16-bit Digital Sony båndmaskine. Selve mixet blev foretaget analog fra denne maskines output. Dvs. hele idéen om SACD, Vinyl, DVD-A Real-to-Real m.m. er fuldstændig ligegyldig og snake oil (ud fra rent formatmæssig synspunkt).

En remastering, hvor man mixer på ny ud fra de originale 16-bit bånd, vil muligvis give mening (og eneste forklaring på hvorfor der skulle være positiv forskel). Dette har dog intet med slutformatet at gøre, da baren allerede er sat.

ok, ud fra det synpunkt, satte man compressor og limiter på cd, så var lyden ,lige som mursten presset sammen. alle detaljer gik tabt, derfor man med ren vinyl, var alle detaljer med på alm lp. japanske udgave, kunne få mastertapeudgave på lper i få udgivelser. så på 16-bit Digital Sony båndmaskine Brother In Arms.

i 90er var det digital udvikling. ikke med ic og andet til cdspiller, frygtlig i lyden. kan huske på min analoge Revox PR99, brugte bånd agfa 968 ,bias indstillet rigtigt, analog overgik det digitale, det lød rigtigt godt. og støjtal på 55db lp fra70-80-90 lyder nu bedst. men jeg syntes Dire Straits Brother In Arms på sacd stadig lyder godt.

Ja - Brothers in Arms lyder godt. Det gør MoFi´s Ultra One-Step version af Donald Fagens The Nightfly også. Den er optaget efter alle
digitalkunstens regler i starten af 80´erne og lyder (trods det?) virkelig godt. Digitalt optaget musik er derfor ikke nødvendigvis skidt.
Meen.. Hvis kunden vidste at det ikke var masterbåndet der lå til grund for matricen på en stærkt limiteret udgivelse men i stedet principielt
en SACD som kunne bruges til flere tusind identiske genoptryk af den limiterede udgave, så tror jeg næppe at kunden ville have betalt de
store summer som MoFi tog for den pågældende LP. Jeg ville i hvert fald ikke.

Det generelle for "Mob-Fid" var de kun indspillede de optagelser der allerede i serie-udgivelsen havde en god lydkvalitet.

ok
der må også være andre firma der udgiver masterbånd, på lp og sacd.
mastertape, hvor man udskille alle instumenter, samt holografisk billed af lyden.

Har også altid undret mig Mob-fid kunne få adgang til Beatles masterbånd. Bånd bliver slidt og prisen for låne slike bånd
burde være høj. Højere end et relativt lille firma som MF-soundlab burde kunne betale.
Men så fik vi da lige ryddet den slags spekulationer af vejen.

@doitttt. Nej, jeg tror ikke mere på andre firmaer, end ejerfirmaet, laver noget direkte fra mastertapes.
               Men pyt, lyder det godt - så er det godt

doitttt skrev: ok der må også være andre firma der udgiver masterbånd, på lp og sacd. mastertape, hvor man udskille alle instumenter, samt holografisk billed af lyden.

Hvis du har muligheden, så prøv at lytte på en af de originale udgivelser af pladerne Mob-Fid udgiver.
De indeholder kvaliteter du efterspørger.
Er det den naturlige holografi du søger, så gå efter små puristselskaber (Chesky, Opus-3, Harmonia-Mundi, Reference-
record, Sheffield o.l
Disse selskaber optager typisk med få mikrofoner og giver derfor muligheden for naturligt perspektiv

Mange underlige historier om MoFi.
Som tidligere ejer af alle deres Beatles-udgivelser, kan jeg mane Valla´s påstand i jorden.
De lød alle væsentligt bedre end originale 1. press fra EMI/Apple.
Har MoFi snydt?
På retsbasis = Nej. Der står ingen steder på MoFi´s covers eller andre steder, at det ar rene analoge masterings.
Moralsk? Ja, kan man sige, da alene navnet "Original Master Recording" indikerer, at dette er AAA uden digital
indblanding.
Med prisen taget i betragtning, samt dere kvalitetskontrol, og når vi nu ved, at de "bare" får lavet deres masters
fra en DSD-fil, er der vel ikke forskel på disse og andre gode udgivelser. Og de er ikke et hak bedre med QC end
andre selskaber. Rigtigt mange kan skrive under på, at ha´ modtaget fejlplader fra MoFi.

Men det mest essentielle i debatten er vel, at nogle har købt/ejet deres plader og har nydt dem i fulde
drag i årevis, og når nu DSD ophavet er avsløret, så lyder de pludselig ikke godt længere??

Så er man nok udsat for den største omgang placebo, som selv ikke de største kabelfanatikere kommer i nærheden af

__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.

Jeg er faktisk enig, Boydk. Retsligt set har de vel næppe snydt men Original Master Recording (og limiteret udgivelse) synes jeg nu nok satte
min næse hen efter noget ganske særligt. Dyrt var det også.
Og lyden: Den er lige så god som før jeg vidste det (og lige så dårlig når det gælder Paul Simons "Still crazy after all these years").

Men udover at jeg føler mig taget ved næsen er det interessante at de fleste af pladerne rent faktisk lyder vældig godt. Det må jo betyde, at
jeg kunne have fået den samme eller bedre lyd ud af at have streamet en DSD-fil med musikken eller have købt en SACD. Processen med at
skære lyen ned i vnyl kan vel ikke have tilføjet noget, som ikke lå i DSD-filen, vel?

Se - dér er ammunition til analog-haters - og food for thought for analog-elskere....

@ Boydk.

Nu har jeg så heller aldrig påstået Beatles-versionerne fra Mob-Fid lød ringere end original. Du sludrer bare, og godt med
fordomme, for at forudbekræfte ordene du skriver :-(
Når du så skriver originale !.press fra Emi understreger du hvad jeg skrev. De originale Beatles-plader var altid (frem til
WA 1968 i mono). Stereoversionerne kom altid et stykke tid efter og var udelukkende project studiefolkene fra EMI
havde.
Men taler vi om disse Stereo-udgivelser af Beatles, så ja, de lyder godt. Men de er samtidig farvelagte og sporene
sammenlagte en anelse anderledes. Ikke mere så entydig sang fra H og musik fra V. Du kan helt sikkert bedre lide sådan,
og det kan jeg også, men de er så ikke sammenlignelige.

Det korte af det lange, jeg har en række enoriginale udgivelser og jeg har en række kopier af de samme fra MOb.Fid.
Du trænger vist til en tur til Kongeøen og et lyt på noget andet end det vanlige grej.
   

Stille skrev: Processen med at skære lyden ned i vinyl kan vel ikke have tilføjet noget, som ikke lå i DSD-filen, vel?

Sikkert ikke, men du skal ikke se bort fra, at afspilningen af samme vinyl gennem PU og RIAA gi´r
et andet hørbart resultat end en DSD-fil ud af en DAC, korrekt eller ej.
Og inden Kaj, Hermann og alle de andre kommer farende med digital vs analog-indlæg, så var det
ikke det, tråden drejede sig om

__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.

Valla.... du snor dig som sædvanlit udenom det, du har skrevet.
Om lydmæssige kvaliteter skrev du lige præcis: "Hvis du har muligheden, så prøv at lytte på en af de originale udgivelser af pladerne Mo-
Fi udgiver.
De indeholder kvaliteter du efterspørger
Det handler vist ikke så meget om mono/stereo, som at du mener, at lydkvaliteten på "originalerne" er bedre end MoFi´s.
Og dér er jeg ganske uenig med dig. Og selvfølgelig har MoFi også "skidt i nælderne" fra tid til anden.
Deres OMR af Bowie´s "Let´s Dance" er decideret elendig i forhold til originalen, men dette er en sjældenhed og det eneste
eksempel, jeg har i min samling, og jeg har en del
Et andet aspekt kan være, at "folk" ikke har en specielt god RIAA.... med det mener jeg signal/støjforhold lidt under gennemsnitlig,
god standard.
Da MoFi´s plader er masteret ved et lavere niveau for at gi´ større headroom, vil nogen i første omgang måske finde deres
udgivelser udynamiske. Klart, da der skal skrues højere op for at få det samme output. Ved at skrue højere op, afslører
man også nemmere de skavanker, der måtte være i ens anlæg/setup. Det skal s´gu ikek være nemt .
Men vil fortsat påstå, at 99,9% af deres udgivelser for det meste overgår standard-udgivelser. Prøv evt. at lytte på
Bob Dylan´s "Oh Mercy" på MoFi 2x45. Den sætter barren endnu et hak opad på, hvad man kan opnå ved vinyl, helt på højde
eller bedre end Elac´s 90 års jubilæumsalbum

__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.

Jamen der er da masser af gode fra Mob-Fid. Eksempelvis: "Abandoned luncheonette" Hall/Oates, "Year of the cat" Al
Stewart, UHQR-versionerne af "I Robot" A.Parson, "Tea for the tillerman" Cat Steven Stevens og mange mange flere.
Hvis alternativet er slidte originaler så køb bare los. Det er jo den ægte gode musik og ikke bare ukendt band som på
mange puristplader.

Men jeg mener alligevel du misforstår mit indlæg (ovenover), jeg kaldte ikke de officielle Beatles-stereoudgivelser for
originale

Burde det ikke give anledning til en lille smule selvransagelse hos LP entusiasterne? Hvis man har købt disse skiver og været imponeret af lyden, og det
viser sig at være masteret fra en SACD. Så havde SACD udgaven nok været bedre

Det man får med en LP er blandt andet:
- Dynamik-område, kanalseperation og forvrængning begrænset til reelt ca -60dB.

Det er ca 1000 gange ringere end den digitale master. Og ja, nogen vil påstå at de bedre kan lide lyden fra LP, fordi den er mere naturlig, ørevenlig osv.
Men spørgsmålet er, om ikke blot det handler om, at man har vænnet sig til musik uden dynamik, uden stereoadskillelse og med massive mængder 2. og
3. orden forvrængning, der kan opfattes som "ørevenlig". Det svarer vel til at have levet af ren kogt kød i årevis, og så pludselig smage en krydret ret.
Det vil sikkert også være for overvældende.

Hvis det lyder godt, er det så ikke lige meget...??? Men jeg forstår godt at man kan føle sig snydt... det tangerer falsk markedsføring. Men jeg har nu heller aldrig købt en plade fordi det er en særlig producent. Jeg køber musik fordi jeg godt kan lide musikken

Og Kristian, nævn mig et stykke musik der udnytter 60 dB's dynamikområde!?!?  Teoretisk set kan det kun opleves med klassisk musik, men det er sjældent!

Der himles op om HD opløsning og deslige, men ingen (INGEN!) har brug for et dynamikområde på +100 dB, som CD 16 bit/44,1 kHz allerede har... og slet ikke 120 dB osv.

Og hvis produktionen i studiet ellers er af høj kvalitet, så er formatet ligegyldigt. Jeg nyder både Vinyl, CD og streaming... med lige stor tilfredshed!

__________________
Mvh, Mikkel

cd lider meget af de kompimeret effekt , så meget at alle detaljer, og andet, går tabt, mange gange.
tager standard cd i forhold sacd, eksempel Bowie´s "Let´s Dance, der er 5 trin.
sacd er meget bedre mange flere detaljer og mere attack i bassen
lp original let kompimeret og det lyder godt på en god riaa
lp mastertape de bedste
så er streaming, som efterhånden er in, er godt med, de bedste er 192khz/24bit og lyden er i top.
når mastertape fra sacd over lp .så bruger kører på 45rpm .det gir 5db dynamik bedre på lpen.
desuden fra sacd på 120db ,ned lp 60db så gir lidt, mere støj, men mange gange, kan det ikke høres ,når det spilles fra lp.
men pyt bare det lyder godt

Der er ikke noget komprimeret ved nogen medier... det sker i studiet under produktionen af musikken via et compressor-filter, som "skærer" toppen af dynamiske udladninger! Kun klassisk musik kan teoretisk udfordre dynamikområdet på en LP, men det er absoult en sjældenhed!

Så hvis en SACD lyder bedre, så må den være lavet ud fra en anden - og bedre - master.

Hvis en LP lyder komprimeret, så skal vi igen tilbage til studiet, hvor masteren er kørt gennem et compressor-filter.

Højopløst streaming er desværre alt for ofte baseret på en CD master, da det er det eneste man har til rådighed på gamle indspilninger. Nyere indspilninger kan være indspillet med flere bits, men INGEN musik kan udnytte dynamikområdet alligevel... så de ekstra bit er ligegyldige!

Støj fra en LP skyldes at der er mekanisk friktion i rillen, og har intet med dynamikområdet at gøre!

Giv nu slip på den "medie-krig" og nyd musikken for musikkens skyld... det er fuldstændig ligegyldigt hvilket medie man benytter. Det er arbejdet i studiet, som er afgørende for kvaliteten. HD streaming kan ALDRIG fordbedre en dårlig indspilning!!!

__________________
Mvh, Mikkel

Jim Davis (pudsigt navnesammenfald med Garfields far) kommer til orde i TAS:

https://www.theabsolutesound.com/articles/mofi-president-jim -davis-on-the-companys-mastering-process?mc_cid=f372767bfe&a mp;mc_eid=9a30abbcb5