Sendt: 02 September 2023 kl. 08:13 | IP-adresse registreret
|
|
|
Jeg havde den udsøgte oplevelse i går, sammen med min kæreste, at besøge Rubjerg Knude fyr, til en oplevelse med lyd, billede og natur. Med fyret som centrum og de imponerende klitter som naturligt amfiteater skabte det den smukkeste scene og mest fantastiske akustiske ramme for aftenen.
Tess Daarback startede aftenen med sang og guitar. Blidt, sprødt og fint. Herefter gik det Nordjyske kor NABLA på. De første to minutter efterlod mig nærmest paralyseret og på kanten af gråd. En sanselig oplevelse som satte alt i stå omkring mig. Jeg var dér, sammen med 7000 andre. min kæreste ved siden af og samtidig helt alene i øjeblikket som aldrig kommer igen. Sørgeligt og alligevel så lykkeligt. Lige der hvor alt begynder og ender.
Som om det ikke kunne blive bedre viste den smukkeste orange fuldmåne direkte i bagrunden sig, så måne og fyr skar en direkte linie ned gennem scenen og da mørket havde sænket sig stod Karlsvognen lige over fyret. Så kan jeg ikke forlange mere! Jeg håber andre herinde, som jeg, havde det privilegie, at opleve denne aften.
Mvh. Henning
|