| Sendt: 31 Juli 2004 kl. 22:26 | IP-adresse registreret
|
|
|
Kære alle,
Jeg har en Marantz PM-50 forstærker fra begyndelsen af 90'erne. Den har knappen "Source direct", som øjensynligt skulle sende signalet den direkte vej og dermed give renere lyd.
Min forstærker "døde" for lidt siden. Den stod tændt, men på en inaktiv input kanal da højttalerne pludselig sagde "puff". Da højttalerne stadig virkede måtte det være forstærkeren der var noget galt med. Jeg sendte den til reparation (hos Dan's TV på Amagerbrogade i Kbh.). Han skiftede "Kredsen" og sagde, at den nu virkede igen. (Hvad er "kredsen" i øvrigt?)
Ved afprøvning virker forstærkeren ganske rigtigt - men kun med "Source direct" knappen aktiveret. Hvorfor virker den ikke uden? (Faktisk er jeg i tvivl om, om jeg overhovedet selv testede forstærkeren med "Source direct" knappen aktiveret før jeg sendte den til reparation!?!?) Da jeg kun skal bruge forstærkeren som en sekundær lydkilde sammen med en tuner kunne det måske være lige meget - men ulempen ved "Source direct" er, at treble og bass er inaktive når "Source direct" er aktiv. Derudover synes jeg jo, at det burde virke når man har betalt for at få den lavet.
Er der nogen der kan besvare ovenstående spørgsmål - eller bare nogen af dem? Kommentarer i øvrigt?
|