| Sendt: 04 August 2004 kl. 20:59 | IP-adresse registreret
|
|
|
Jeg har netop haft NAD T753, Marantz SR7400 og Arcam AVR200 hjemme til en lyttetest.
Det er nu rigtigt nok at NAD'en er ondt tung, og Marantz'en vejer ikke meget - men det er bestemt ikke noget der smitter af på lydbilledet.
Jeg lyttede først til NAD'en og blev meget positivt overrasket. Den har en meget stram og tør basgengivelse. Den har ganske enkelt fuld kontrol over højttalerne. Resten af lydbilledet står fint og rart, men imponerer kun mildt.
Herefter prøvede jeg Marantzen, og blev lige så overrasket. Jeg havde selvfølgelig forventet at den var bedre (pga. af prisen), men ikke at den var så meget bedre. Bassen er meget mere punchy og fast (hvilket jeg er klar over kan irritere nogen), men det man lægger mest mærke til er, at resten af lydbilledet står meget mere poleret og detaljeret, og mindre anstrengt. Flere detaljer, lidt tilbagetrukket, men blød og behagelig, og samtidig meget magtfuld kontrol over hele lydbilledet.
Det skal lige nævnes at mine højttalere er letdrevne SA950 (2½vejs standerhøjttaler med små enheder), og derfor kan selv en lille forstærker (som den Thule IA60 jeg har nu) sagtens drive dem uden at bassen bliver slap. Jeg aner selvfølgelig ikke hvordan Marantz'en opfører sig på andre højttalere, men jeg ved i hvert fald at på mine højttalere, der vinder Marantz'en stort på trods af at NAD'en har langt højere vægt; og det gælder også magten, stramheden og dybden i bassen. Om det forholder sig sådan på større højttalere, der kræver højere effekt for ikke at få mudderbas, kræver en test!
|