Tilbage til HIFI4ALL.DK 10. juni 2026 | 00:09   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
TV/Projektion
 HIFI4ALL Forum : TV/Projektion
Emne Emne: Fra Philips PW6506 til 6558 til 6518? (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
hejfejs
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 25 September 2003
Lokalitet: Århus
Status: Offline
Indlæg: 27
Sendt: 24 September 2004 kl. 17:15 | IP-adresse registreret  

 

Har nu haft mit 28PW6558 snart 2 uger. Har oplevet diverse mere eller
mindre graverende fejl eller mangler. Vigtigst er imidlertid den ringe billedkvalitet, især ved almindeligt antennesignal (kabel-TV).  Billedet har en generel blåtoning af det som skulle være gråtone. Mørkere scener forsvinder i blågråt. Også f.eks. ansigtsfarve. Kun indhold med et vist lysniveau får naturlige farver med detaljer. Valg af farvetemperatur har ingen betydning. Farver og kontrast skal overstyres voldsomt for at modvirke det delvist. Ved antennesignal mangler billedet generelt finere detaljer, f.eks. sammenlignet med mit 14 år gamle Finlux-TV. Selector (digitalboks) eller DVD over RGB-scart viser flere detaljer, men der er stadig blåtoning, og der mangler gråtone-trin og dermed detaljer i mørke scener. Ved højere lysstyrke kommer der flere detaljer i disse scener, men omvendt forsvinder der så detaljer i lyse scener, og billedet bliver uudholdeligt at se på. Et gråtone-trappe-testmønster viser at både de mørkeste og lyseste trin er svære at adskille. Et farveburst-testmønster viser mørke skyggestriber indeni grønne og magenta vertikale striber. Selv ved 0,5 Mhz og så bliver det bare værre ved stigende MHz. Kun ved 0,5 og 1 Mhz er farver mættet (bortset fra de nævnte skyggestriber). Det er det ringeste resultat jeg har oplevet endnu (sammenlignet med det gamle Finlux,  Finlux 82GX60, Panasonic TX32PS1, Sony LS35, Philips PW6526, PW6517 og PW6506). Ved 2 MHz sker der en mystisk delvis mætning, men magenta er flimrende og skarp, lige som grøn er "græsselig". Og jeg snakker om RGB! I praksis viser disse ting sig som lidt snavsede farver, især ved finere flader, en for overstyret rød farve og en lidt unaturlig grøn. Tekster, såvel undertekster som tekst-TV, har vekslende røde og grønne (tror jeg!) misfarvninger.

Nu ser jeg så at Philips 32PW6518 endelig kan købes hos Elgiganten, og til en lavere pris end PW6558. Men vinder jeg noget ved det? 6558 og 6518 har samme L04-chassis. Og de produceres åbenbart i samme lande: 32" i Ungarn, 28" i Polen. (Lige som iøvrigt det feature-mæssigt skrabede 6408 med samme chassis.)
Eneste forskel ud fra specifikationerne (downloaded fra Philips) er at 6558 har det nyere Digital Crystal Clear-billedforbedringshalløj (med digitalt kamfilter, antager jeg, selv om det ikke specielt nævnes), mens 6518 har Digital Crystal Clear III (med 2D Comb filter, Dynamic contrast, Blue stretch, Green enhancement "for most natural looking colors"). Bortset fra kamfilteret lyder dette skræmmende for hvis billedrøret var af høj kvalitet og elektronikken præcis og velfungerende, hvad skal alt dette "billedforbedring" så til for? 6558 har desuden foruden Twin Page Text også Teletext Dual Screen (PAP).

Både mine tidligere 32PW6517 (Ungarn) og 32PW6506 (Frankrig) med kun Scavem havde god billedkvalitet, fint ved RGB. (Geometrien var dog sjusket ved 6517, ligesom manualen, uha uha!). Begge modeller har L01-chassis, og jeg måtte returnere begge på grund af en voldsom "vind-i-mikrofon"- eler "fjern torden"-agtig støj på lyden. En Philips-reparatør fortalte i et forum at han rutinemæssigt havde rettet denne fejl (ved mange L01-chassis'er) som Philips beskrev som en software-fejl (uden at han selv kunne høre den!). Philips selv har selvfølgelig aldrig hørt noget om en sådan fejl! (Hvis nogen har 6517 eller 6506 med klar og ren stereo-lyd, vil jeg gerne høre om det, for så tror jeg at jeg vil prøve disse ældre modeller igen.) Meget dårligt har jeg skrevet om 6558, men en meget positiv ting bør nævnes: Lyden er helt klar, også ved høj lydstyrke!

Knud

Til top Vis hejfejs's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af hejfejs
 

Du har ikke adgang til at besvare dette indlæg.
Dette emne er lukket.

  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2026 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes