| Sendt: 04 Oktober 2004 kl. 12:17 | IP-adresse registreret
|
|
|
Det voldte mig lidt problemer at finde en titel til dette indlæg.
Men nu har jeg prøvet nogle CD-spillere og for visse afspillere er der en besynderlig opførsel ved afspilning af Mike Oldifield nummer "hero" på Voager CD'en. Nu er det ganske vidst ikke verdens bedste optagelse/mixning, men nummeret rummer i den sidste del meget kraftig sækkepibe og bækken. Min observation er at nogle CD-spillere kan simpelthen ikke klare den udfordring i diskant og mellemtoneområdet. Resultatet er rent faktisk at lydniveauet falder - lidt ligesom en automatisk volumenbegrænser som fandtes på visse gamle Grundig spolebåndtoptagere. Faktisk troede jeg i starten at det var optagelsen, der med Dolby ting og sager eller med en hastig mixerpultsregulering rummede denne fatale fejl. Men det viste sig at det var den (iøvrigt gode) CD-spiller, som jeg hørte nummeret på, som netop her måtte kaste håndklædet.
Er der nogen der har en forklaring på hvad der sker - har observeret noget tilsvarende - eller har andre "test"-eksempler, hvor CD-en kommer på prøve. Her tænker jeg ikke så meget på typen "på xx, lyder YY's stemme mere blød".
__________________ - Klaus -
Island s are where the Sea ends.
|