Hej haspalm,
Dejlig tråd. Jeg holder rigtigt meget af country, også det der er sentimentalt så det driver - så nu er i advaret

.
Gamle klassikere:
Johnny Cash: se her
http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=17782&K W=cash
Hank Williams (Sr. - der er
også en Jr. - så pas på hvis i køber): 40 Greatest Hits indeholder en
samling hits der nemt nemt kan sammenlignes med Elvis og Beatles
produktion. Den mand var genial efter min mening.
Patsy Cline - The Patsy Cline
Collection på Rhino (tror jeg nok). 4 CD boks, ikke een dårlig sang.
Hun var en husmoder som lærte sig selv at synge, nøj for en stemme.
Marty Robbins: The Essential
Marty Robbins 1951-1982. En fremragende 2CD boks. Her er vi meget tæt
på dansk-top country, eller i al fald en som har inspireret mange mange
dansk top kunstnere. Han synger fremragende - ren fløde, absolut intet
der irriterer. Musikken svinger fra ren country til pop over pop med
hawaii toner


.
Jep det lyder skrækkeligt på "papiret", men det er fremragende - tro
mig. Forøvrigt den eneste skive i min samling som min mor og jeg kan
enes om er god.
Willie Nelson:
Han bliver efter min mening let for meget men nogle fremragende skiver
har han på sin samvitighed. Bl.a. Red Headed Stranger og Phases and
Stages
Gram Parsons:
Hvis der er en som fortjener samme status som Hank Williams, så er det
efter min mening Gram Parsons. Han opfandt country-rocken (se længere
nede). GP og Grievious Angel er mesterværker.
Byrds: Sweetheart of the Rodeo. Endnu et mesterværk med Gram Parsons ved roret.
International Submarine Band: Igen Gram Parsons. Her opfinder han country-rock.
Merle Haggard: En herre der kan
være sentimental ud over alle grænser, men også en der regnes som en
outlaw (sammen med Cash, Nelson, oa.) Tyske Bear Family Records har
udgivet Same Train - Different Time hvor Haggard fortolker gamle Jimmie
Rodgers sange (Jimmie Rodgers skal dyrkes i 2005, men han skulle også være en af de helt store).
Gamle der stadig kan:
Dolly Parton - Little Sparrow. Blue Grass - altså helt tilbage til rødderne. Meget dybtfølt album. Og hun synger jo fremragende.
Loretta Lynn - Van Lear Rose. Hendes samarbejde med Jack White fra White Stripes fra 2004. Min kandidat til bedste album fra 2004.
Emmylou Harris: Hun bliver
bedre og bedre. De nyeste: Wrecking Ball, Red Dirt Girl og Stumble Into
Grace er alle fremragende. Bemærk hun har også lavet guf i sine tidlige
dage, men hun står efter min mening stærkere end nogensinde.
Nye:
Ween - 12 Golden Country Greats
Country Teasers - Destroy All Human Life
Ween og Country Teasers har egentlig ikke noget med hinanden at gøre,
men disse to albums er begge herlige og kærlige parodier på genren.
Fremragende sange.
Townes Van Zandt: Har lavet rigtig mange gode skiver, men Live at The Old Quarter står for mig som noget af det bedste.
KD Lang - Shadowland.
Produceret af Buck Owens i bedste Nashville stil. Man kan
sagtens høre KD Lang's beundring for Patsy Cline.
The Handsome Family: Through The Trees. Mørkt mørkt mørkt.
Lyle Lovett: Hans første. Minder lidt om Gram Parsons. Country-rock der svinger.
Buddy Miller - Cruel Moon. Så ham som opvarmning til Emmylou i Vega. Han spillede noget af det ondeste country guitar jeg har hørt.
Wynona - Lost Hill. Til Sidst et album der beviser at DK også kan være med i den genre. Skammeligt oversete efter min mening.
__________________
Med venlig hilsen
"There are more love songs than anything else.
If songs could make you do something we'd all love one another."
- Frank Zappa