| Sendt: 14 Januar 2005 kl. 08:53 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej Jakob - velkommen til! 
Jeg er ret sikker på at du vil opleve at de fleste herinde vil fraråde dig at købe et alt for billigt anlæg. Hvad det så præcis er, er naturligvis forskelligt fra person til person.
Jeg vil dog sige at uanset hvad du vælger - hvis det er første gang du kaster dig ud i surround, så glem alt om center baghøjttaler. Hvis du er indstillet på at gå (lidt) op i pris, så brug hellere de ekstra penge på et bedre 5.1 anlæg i stedet.
Jeg kender ikke de anlæg du nævner, og vil derfor ikke kommentere på dem. Jeg vil dog give lidt stof til eftertanke:
For 8-10 år siden kostede et bare nogenlunde hæderligt stereoanlæg hvor du fik en receiver (2x50 w), cd-spiller og et par små reolhøjttalere typisk mindst 3-4000 kr. I dag forventer mange forbrugere at få et anlæg med 5 (!) kanaler, DVD, 5 højttalere og en subwoofer - for de samme penge, eller helst mindre.
Min pointe er at du selvfølgelig får en snert af hvad surround er for noget, men forvent ikke mirakler af et home-theater-in-a-box anlæg til under 3.000 kr.
Faren er at du måske bliver skuffet og ikke rigtig synes "det dér snurre-rundt lyd" er noget særligt. Men jeg håber selvfølgelig at du bliver hooked ligesom os andre og får blod på tanden til at opgradere med tiden..! 
|