| Sendt: 25 Januar 2005 kl. 14:10 | IP-adresse registreret
|
|
|
En slavebas opfører sig faktisk næsten på samme måde som en basrefleksport. Dvs. den sættes i svingning af de trykforandringer der sker inden i kabinettet når den aktive enhed bevæger sig. Afhængig af slavebassens type kan man ved at tilføre/aftage vægt fra enheden "tune" kabinettet til forskellige frekvenser, fordi man med vægten bestemmer ved hvilke frekvenser slavebassen spiller med.
Fordelen i forhold til basrefleks er at det er muligt at tune et forholdsvis lille kabinet til meget lave frekvenser uden at det tager for meget plads. En refleksport skal jo normalt være længere jo dybere den skal spille, på et tidspunkt bliver den for lang til kabinettet, og tager alt for meget volumen op inden i. En slavebas kan tunes langt ned ved at tilføre den mere vægt, men det får den ikke til at fylde mere. Det er derfor f.eks. Sunfire True Subwoofer går så langt ned med så lille et kabinet. Den ene enhed er passiv og virker som en meget dybt tunet refleksport. Ulemperne er selvfølgelig prisen (en slavebas er dyrere end en refleksport) den noget mere komplicerede konstruktion, og et noget større krav til effekt - en subwoofer med slavebas er generelt mindre effektiv end en basrefleks.
|