http://www.hmrecords.co.uk/

 

http://www.musicweb.uk.net/index2.htm

Harold Moore er årsag til at jeg aldrig har været i London, det suverænt største udvalg i CD og Vinyl i Europa og måske i universet. Bixen har været der lige så længe jeg har læst ”Gramophone” og det er vel 30 år, og hver måned har fristelserne været enorme.

Så kommer jeg forbi – er det lige i gældsfængsel i mange år.

Kæphesten har altid været kvalitet og ukendt reportoire. Sjældne indspildninger finder man her. De er også aktive i at udgive cd/plader og kører helt deres eget løb uafhængigt af de store selskaber. Det andet link er en ”sister” til HM og det er fornøjelse at læse de mange reviews af musik man aldrig eller næsten ikke har hørt om.

Jeg prøvede i søndags at bestille 2 sjældne CD direkte fra siden, og wifi har lige ringet at der ligger 2 cd’er ankommet fra Polen – når man køber ryger man til et link der har skiverne – her altså Polen. 9£ stykket sendt fragtfrit.

 

Så nu er Poblocka (pianist) og Kaja Danczowska (violinist) på koncertprogrammet i aften.  

her et eksempek på en anmeldelse som SES altid falder for, her også fordi jeg faktisk engang har sunget i Leopoldinum salen i Wroclaw.

.

In the interesting notes with this disc, Bohdan Pociej writes perceptively of the joy that permeates Mozart’s music as being ‘… unrivalled by any other joy in the history of music’. Hard to disagree, particularly in performances as utterly beguiling as these. The mystery is why it has taken nearly ten years to get this disc published – that does seem an extraordinarily long time to wait. I have no answer to that yet, but shall try to find out from CD Accord.

In the meantime, suffice it to say that from the very first notes of K.453, this is an exceptional issue. Of course what we hear first is the orchestra, not the soloist, and Jan Stanienda and his players give the music an infectious and irresistible ‘lift’, aided by a perfect recording. The microphones are close enough to capture every last detail of orchestration, yet are never ‘up the noses’ of the players. And what players! ‘Leopoldinum’ is the adopted name of the Wrocùaw Chamber Orchestra from Poland, named after, as the booklet tells us, Aula Leopoldina at Wrocùaw University, the glorious Baroque hall where the orchestra gives its concerts. It is particularly satisfying that every player in the orchestra is listed by name in the booklet, for they are all superb artists, and, after all, this music is undoubtedly chamber music on a large scale.

As to the soloist, Ewa Pobùocka plays this music in the best possible way, that is to say in a completely natural manner totally devoid of sentimentality or ‘tweeness’, yet always subtle and sensitive to its inner workings. She is playing on a modern Steinway (don’t be confused, by the way, by Pobùocka’s billing as ‘fortepian/piano’ on the disc’s case – the ‘fortepian’ bit is clearly for our Polish readers only!), but has no difficulty in finding the right level for her playing. When it comes to balance in these concertos, it is so often the development sections that suffer. This is where the instrumentation is often at its most detailed, with the soloists often merely accompanying with passage-work of scales and arpeggios. Sadly, few pianists and even fewer producers seem aware of that, and focus on the soloist’s subordinate work, at the expense of the real business elsewhere. No danger of that here, and it’s wonderful!

Incidentally, the K.467 concerto contains, of course, that Andante. No amount of vulgar popularisation can take away the allure of this movement, and I have to say that this CD contains the most magical version I have heard. The secret, as so often, is the tempo, which is just a tiny bit slower than usual, so that the music floats in a truly dream-like way.

Of course this is an exceptionally competitive field, with so many distinguished performers on modern and period instruments represented on disc. Yet I believe that this is worthy to set alongside the very finest. These performances made me aware, yet again, that in Mozart’s concertos we have some of the greatest treasures, not just of music, but of the whole of Western civilisation.

Det er lige præcist hvad det er  

Hejsa SES...

Du melder lige tilbage når det er fordøjet, right?...

 uh ja- her kommer lige en kort version. Dette er et par perler, smukke optagelser, og performance er den ægte vare.

Lige et par ord om Kaja Danczowska, hun lavede i 1981 sammen med Krystian Zimerman Franck's violinsonate og noget herligt Szymanowski. Det er ganske enkelt en af de 10 bedste violinplader jeg kender.

Derfor har jeg kigget efter damen i mange år og intet set eller hørt. Nu fandt jeg dette plademærke og det er dejligt genhør. Kaja underviser mest og laver lidt koncerter, som mange af de allerbedste sprang hun pladekarrieren og ræcet over, for at koncentrere sig om musikken fremfor berømmelsen.

Nå har lidt travlt - udover de 2 polske plader kom der 10 fuldtræffere fra Engleland - dem kommer I også til at høre om - men jeg skal ind og lytte - for de næste 4 dage skal jeg være MOF, og på vejrudsigten kan jeg regne ud at jeg skal lave snemænd, servere is og slik - så først tirsdag aften kan ørerne få lidt afslappende musik igen..

Rene Jacobs med Haydn's Årstider og Mozart's Figaro, dertil 2x Gardiner med Bach, Goode med Bach, Sarah Mingardo kontraalt, Phillipe Cassado fransk pianist i Schumann. Hvor der mange nye gode plader i øjeblikket -

Wifi gir pladekøberen fuld score - de er fremragende, den ene bedre end den anden.  

  

Hej SES,

SES. skrev: .. anmeldelse som SES altid falder for

Entusiastiske passager. Hvor stammer anmeldelsen fra ?

SES. skrev: Rene Jacobs med .. Mozart's Figaro

har du fået denne ? Hvis ja, får du tid så giv lige en
melding om dine indtryk (undskylder hvis du allerede har
omtalt den. Jeg er lidt hængt op for tiden).

Bartok lykkedes for mig i weekenden. Har haft Music For
Strings RCA/Reiner på spillen. Første gang jeg hørte værket
og det er jo et fantastisk stykke må jeg sige. Jeg har nu fået
mod på mere Bartok. Startede i sin tid med Lulu og den
kunne jeg ikke med. (Edit: Lulu er naturligvis af Alban Berg.
Ved ikke hvorfor jeg forveksler de to) Godt nok
dynamik på den Classic skive. Efter sigende har den et
dårligt ry. Må være strengene. Mangler stadig at opleve
Soltis på Speakers. SES, eller andre - har i hørt
Ormandy/EMIen og hvad synes i om den?

Happy MOFing


mvh