Så er det bare på med handsken:
Det er relativt nemt at styre den bagudstrålede lyd:
Du laver af mdf en 15,6 cm høj ligebenet trekantet "diffraktor", som stilles klods bag ved AMT-enheden, således at den spidse ende peger direkte ind mod enhedens midte, hvor båndet sidder.
Trekantens mål:
Grundlinje (bag"baffel"): 219 mm
Højde : 283 mm
Ligebenede sider : 316 mm
Nu vil den bagudstrålede lyd ud til siderne frem for at ryge ind i væggen og blande sig med den fremadstrålede lyd.
Trekanten skal IKKE diffraktionsdæmpes (!), men det kan man med stor fordel gøre på magneterne i AMT-enheden. Bagpå er det indiskutabelt en fordel!
Foran er det godt med filt, men ikke f.eks. med fleece, da sidstnævnte har negativ indvirken på den sublime lethed/luftighed, der er et af de unikke karakteriska ved AMT-1, sammenlignet med domediskanter.
M.h.t. matchende enheder er AMT-1 faktisk ikke så sart. De mellemliggende 27 år har jo efterhånden gjort dynamiske enheder så gode, at man kan få virkelig gode resultater uden de store armbevægelser.
En tidligere kollega til en af mine gamle studiekammerater (ja, det er lidt langt ude i bekendtskabskredsen) havde lavet et sæt 2½ vejs højttalere med AMT-1c og to Thiel enheder. Det var godt nok noget der rykkede, så længe vi primært taler om dynamik, wow!
Thiel C²92-6, var det vist, i et 17 l. lukket kabinet med Thiel C²220-T6 nedest i et 45 l reflekskabinet.
De her på siderne så roste ScanSpeak enheder gør det faktisk også rigtig godt med AMT-1, og det samme kan siges om Seas.
Det er ikke anbefalelsesværdigt at dele den lavere end 1,8 kHz, selvom ESS i sin til lod den spille helt ned til 800 Hz. Lige under dette niveau siger den nemlig ikke et klap grundet akustisk kortstutning mellem front- og bagudstrålede lydbølger.
Mvh