Sendt: 06 Juli 2005 kl. 15:17 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej med jer
Jeg har i et stykke tid været på udkig efter en afløser for min Harman Kardon HK670 som jeg ellers har været glad for, men manglede lidt "hul igennem" i mellemtone og diskant.
Med i mine overvejelser var bl.a. Thule IA100, Cayin 252B, NAD C372, Vincent SV226 og Thule IA60B SE.
Det endte med at blive sidstnævnte der kom hjem i stuen. I forhold til NAD'en har den mere drive, rytme og spilleglæde - Der slipper ganske enkelt mere information/musik igennem. Sammenlignet med IA100 er der bare mere af det hele - Specielt mht. overblik og dynamik, når musikken bliver kompleks. Vincent forstærkeren fik mig aldrig til at vippe med fødderne.... Cayin er helt sikkert en lækker forstærker med masser af smæk for skillingen.
Jeg valgte Thule frem for Cayin fordi den tiltaler mig mest. Lige så meget på grund af brugervenlighed, design og valg af tekniske løsninger som på grund af lydkvalitet. Jeg synes dog at Thulen er lige en tand mere finkornet og naturlig i klangen.
I forhold til min HK 670 er Thulen umiddelbart noget slankere men mere kontant og dynamisk i bassen. Det er blevet lettere at høre hvad bassisten foretager sig og de dybe toner er bedre integreret i resten af musikken. Det hele står mere klart fra bund til top og musikken slipper bedre fri af højttalerne. Det virker som om det er en langt kraftigere forstærker på trods af de stort set identiske specs.
Der er mange, der synes at Thule lyder tyndt. Mit indtryk er at det rent faktisk lyder mere "naturligt" end det meste andet jeg har hørt. Dette postulat bygger hovedsageligt på hvordan jeg klangmæssigt oplever akustisk jazz live i forhold til live-optagelser derhjemme på anlægget.
Mit øvrige udstyr består bl.a. af en NAD C542 CD-afspiller og et par DIY højttalere med Scan Speak 18W/8545 og D2905/9700.
Undskyld forstyrrelsen - Jeg er bare oppe at køre lige nu 
MVH Anders D.
|