Emnets overskrift er lidt groft talt og måske lidt firkantet, for selvfølgelig giver et godt anlæg en god lyd! men prøv at læs tråden inden du, brokker dig  - så er det måske også nemmere at forstå overskriften! (jeg skulle have været journalist. Der skal man også læse artiklen inden man forstår overskriften )

Mit start-indlæg her er lidt langt. Håber I læser og kommenterer det alligevel.

Lidt (min) historie (uinteressant! hæ hæ )

I 2000 blev undertegnede konfiskeret (konfirmeret), og knægten fik en forstærker som ønsket, og alle pengene kunne gå til musikanlæg!
I en alder af 15 år er/var (for mit vedkommende) styrken(=lydstyrken) en væsentlig faktor, og købte derfor nogle Prosonic 300 Watt. højtt. i A-Z (Bilka kæden)
Nogle rigtigt dårlige højttalere, men det kunne spille højt (og ikke rigtigt andet. hæ hæ) - Men!
Setup var som følgende:
amp.: Technics SU-A808 (gaven fra farmand )
CD: Technics SJ-PG390
MD: Technics SL-MD100
HTer: Prosonic 300 Watt.
standard kabler over hele linien og noget billigt tyndt HT kabel til HTerne.

Det gik så hverken værre eller bedre end at jeg var nede ved en kollega, med anlæg for en 50000-60000, og det lød jo rigtigt godt! - ikke mindst da jeg kom hjem!
For dét skrammel til lyd kunne jeg vitterligt ikke holde ud! Det pinte mig som nigotin-trangen piner en ryger (jeg er ikke ryger, men har mærket trangen... derfor begynder jeg ikke )
Så gik den vilde jagt jo, og blev forelsket i et par JAMO D-590 (nåede faktisk ikke at høre andet... hæ hæ) som fik hjem og hørte, og kunne ikke aflevere dem igen, så de står der endnu.
Siden er der kommet kabler til så nu er setuppet som flg.:
amp.: Technics SU-A808
CD: Technics SJ-PG390
MD: Technics SL-MD100
HT: JAMO D-590 biwired med Tara Labs Omni (godt 40 kr/m)
CD => amp: Qunex3 (450 kr i klubben)
MD => amp: Qunex2 (350 kr i klubben) - men da optagefunktionen er stået af :( :( - er kablet pt. sat i DVDen, og hér kan det nok være at jeg fik gevinst!

Ergo er jeg ret ny i denne verden, men med monterede spikes (på trægulvet - har fødder under dem, så de de 7-9-13 ikke laver mærker af nogen art) og et gulvtæppe på 1600*2400 (b*l) så lyder det virkeligt rart! :)

POINTEN! (trådens egentlige mening):
Hér er det så at jeg (med fare for at blive flamet/bøffet/slagtet <indsæt selv flere synonymer>) vil sige at man udover god lyd, med et godt anlæg får en dårlig lyd!
Det afhænger... blandt andet... af musikken. (som jeg her nøjes med at tage udgangspunkt i. Der er jo mange andre faktorer, men dem går jeg ud fra at der er fokuseret nok på. Meningen er synspunkter/synsvinkler/kommentarer at forholde sig til o.l. - til en god debat)

Fandt jo hurtigt ud af at MP3 på anlægget lyder af hækkenfeldt til! (det kunne ellers godt bruges med de gamle HTer/kabler)
Derfor hedder det enten 1411 Kbps (wav) eller PCM (CD), men min MD, som har vundet HI-FI tests kunne jeg faktisk ikke høre forskel på CD vs. MD (det er ellers "kun" 292 Kbps) (24/192 DAC converter - og Qunex 2 kablet)
Men et sted hvor jeg blev overrasket var de der kære CDer... dårlig lyd er ikke ordet.     t y n d t !     er mere rammende. Omkring én bestemt CD.
Jeg var én af dem som købte "Julie - Home". Flopstars eller ej, så måtte jeg jo (desværre; hæ hæ) sande at hun faktisk leverede nogle helt i orden numre, og jeg har faktisk ikke, hørt hende, siden jeg, fik mine JAMO HTer. Jeg har højest lyttet ét nummer igennem - før CDen er røget af. Den er kun kommet på - pga. min gode vilje, men det er bare ikke nok. Det lyder frygteligt!
Lyden er simpelthen væk! Man kunne (næsten) lige så godt høre en MP3 fil - det er helt utroligt så lidt bredde der er i lyden. Man siger godt nok pop er komprimeret, men... d¤mn... Og ofte kan man da godt høre at lyden på pop-pladerne ikke er helt enormt bredt - ikke mindst sammenlignet med at smide en klassisk CD på. Altså... med genren: "klassisk"; og dét er vel netop fordi man lytter mere til anlægget end selve musikken? Min nabo har et minianlæg (dem man forventer koster ca. 1500 - 3000 kr), og kun kan ikke høre det fjerneste forskel, på mit, og hendes... men hun er kvinde. Hun kan ikke gøre for det! Hæ hæ...
Men på klassisk... Hér kan et anlæg vise sig frem, med dybde og bredde (som man af én eller anden grund får mere frem ved at lukke øjnene!? og om aftenen!? Ren psykisk, men det må selv jeg sande... Selvom jeg mener, at jeg er rimelig jordnær i denne HI-FI verden. I er jo syge! - og det er rart at vide, at I selv er klar over det. Hæ hæ... men jeg kan ikke selv sige, at jeg rask...)
Man kan sige... det er logisk nok at popskiven bliver dårligere - hvis den i forvejen er dårlig: anlægget kan jo pludseligt gengive lyden - eller mangel på samme. Den lyd som er/kan være på andre CDer.
En af mine (på lydsiden) favorit numre er klart: Dire Straits - Sultans Of Swing (Greatest Hits) med nummeret "Romeo & Juliet". Det er en SACD, og har altid (med det opdaterede setup - som det er nu -) holdt utroligt meget af lyden i lige netop dét track. Den er hel utroligt lækker. Ved ikke om det kan have noget at gøre med at det er en SACD? - selvom min afspiller kun er en CD-afspiller? Lige netop dét nummer syntes jeg nemlig lyden var bemærkelsesværdigt rigtigt god på - allerede inden jeg fandt ud af at det var en SACD. Kommentér det gerne.

Dette er nok én af de ting som virkelig røvrender én. Bagsiden af medaljen. Der hvor man bliver klogere. Pladerne som man pludseligt ikke gider at høre fordi lyden er elendig. Som jeg nu oplevede med f.eks. Julie's debut: Home.
Er dette ikke en grund til at holde lidt igen, med et godt anlæg? Og har jeg, med mine synspunkter, ikke gjort mig upopulær, ved dig, så lad mig prøve igen: er det ikke sådan at et godt anlæg som oftest er bedst med klassisk musik? (læs: kan bedst lide klassisk)
Her tænker jeg på anlæg i den højere klasse. Ikke Bilkas Dantax anlæg til 499,-... Nuvel, man kan måske diskutere hvor godt mit er, men jeg kan godt (desværre gør jeg det for sjældent), sætte mig ned i sweetspot, og høre musik - hele aftenen - uden problemer, og jeg kan også godt tænke - k¤ft hvor lyden er lækker (især med "Romeo & Juliet" hæ hæ... hvem sagde at man så lytter til anlægget?). Jeg er en årgang 1985´er og absolut ikke en Dire Straits fan (men heller ikke det modsatte - skal så også lige nævnes. Musikken er ok. Men jeg kender heller ikke så meget med dem, men kan da nævne nogle numre med dem alligevel, og et nummer som "Money For Nothing" har jo en guitar som der skal skrues op for!).

Dire Straits - Romeo & Juliet... for lige at holde fast i dét nummer; så er én af grundene til at man pludseligt kan lide det nummer jo måske pga. lyden? At man kan høre at anlægget ikke (efter min mening) er low-fi? At det ikke er et Bilka anlæg? At det faktisk har nogle evner? (hvis man kan bruge ordet "evner" om materialistiske ting)

Så hvad er det lige der sker? Tag nu ham, min kollega... han havde ikke meget andet end klassisk og i den genre. Dvs. ingen pop/rock (stortset) ved ham. Men hvorfor? Lytter han til anlæggets formidlen af klassisk musik, eller kan han rent faktisk lide klassisk? Og kan han det pga. anlægget?

Jeg skal være den første til at tilstå, at jeg nok faldt for "Romeo & Juliet" pga. anlæggets formidlen af lyden, men siden da er jeg kommet til at holde af nummeret, men hvor meget af det er stadigvæk lyden i nummeret? Rent teoretisk set, så er et anlæg til nogle få tusinde kr. vel nok til et nummer - hvis man hører det fordi man kan lide nummeret!? - både ja og nej -
Og det er jo netop fordi man savner den lyd som et bedre anlæg leverer... Ikke?

Spørgsmålet er jo måske også hvor meget entuitiast (eller hvordan faen det nu staves) man er. Jeg vil gerne kunne høre instrumenternes placering, og så en dejlig >>klar<< og ren lyd, uden støj. Det er faktisk alt. Jeg går ikke pokkers op i hvorfor kablet ligger dér, og ikke tre cm til venstre for den nuværende placering.
Jeg kunne også snildt afblæse tweaket med stikkenes placering i stikdåsen - hvilken vej stikkene vender og i den dur'. Det tror jeg simpelthen ikke på, og jeg kan ikke høre forskel, men jeg skal så også tilstå, at forstærkerens stik - med vilje - er i første stik i stikdåsen! - hvem sagde selvmodsigelser!?
Der er mange mange af de der "tweaks" som jeg tvivler på, men tror også der er hold i nogen af dem. F.eks. afkoblingen (oplevede det da jeg fik spikes på) og kabler (til en hvis grad), men nogen super duper entuiast er jeg ikke. Jeg vil bare have en ren lyd, med et bredt perspektiv, og gerne en god dybe.
Desværre så tillader mit setup ikke, at mine HTer flyttes længere fra hinanden, og dårligt nok længere fra bagvæggen, men med en halv meter er det heller ikke helt skidt (der står også mindst 50cm i manualen)

Nogen kommentarer? (beklager trådens længde. Håber I bærer over med det! )

-----
Michael J.

Jeg er selv kommet til den konklusion, at det er nødvendigt at have flere sæt højttalere, og også mulighed for enten rør eller transistorer til forstærkning, afhængigt af om det er bastung musik, eller musikinstrumenter af træ eller messing.

Et flygel lyder forskelligt på anlæg der har problemer i den aller dybeste oktav, og et der er trimmet til rummet.

Tit syntes jeg at en basgang der spilles på et keyboard er lidt kedelig, når man har vænnet sig til en båndløs bas, hvor bassisten har opgivet sin barndom for at lære at spille på den.

Hører man den primitive keyboardbasgang på en køkkenradio imens man skræller kartofler, og vandet løber, går det an.

Noget af den primitive firsermusik med blip/båt-lyde holder stadig idag, syntes jeg. Dog spiller jeg det ikke på en rørforstærker hvor rørene er pudset i dyr vodka.

Jeg har stadig et originalt kasettebånd med AHA, og det bliver gemt i arkivet.
Ham nordmanden kunne et eller andet, og er vist ikke sendt på pension endnu.

Din tråd viser bare hvor forskellige folk er, jeg har f.eks for hver opgradering af mit anlæg fået mere og mere glæde ud af min cd-samling. Jeg er også 85'er og startede med en technics stereo forstærker, CD-afspiller og tuner fra bilka af tilbage før jeg blev konfirmeret. Min første opgradering derefter var et par Dantax P1000, som gav et gevaldigt løft fra de gamle højtalere som var fra genbrugspladsen - Derefter har jeg haft et utal af udskiftninger, og for hver opradering/udskiftning er jeg blevet klogere og det værende næsten udelukkende af positiv karakter.

Med hensyn til netkablernes placering i stikdåsen, typen af stikdåse osv. så kan jeg heller ikke "prale" med at kunne høre forskel, ej heller kan jeg høre forskel på om mine forstærkere og forskellige kilder står på eg eller bøg og om der er 3 eller 10kg sand i rørene på racket.

En konklusion på det din tråd egentlig handler om må være, fra mit synspunkt og erfaring, at et dyrt (Hvor mange penge er dyrt?) anlæg ikke nødvendigvis giver dårlig lyd - men at forventningerne kan gøre det.

__________________
M.v.H Cyber-Frog

Mit Setup

Spencer skrev: Ham nordmanden kunne et eller andet, og er vist ikke sendt på pension endnu.

Nix. Ham nordmanden er ikke sendt på pension endnu. :)

Cyber-Frog skrev: Din tråd viser bare hvor forskellige folk er, jeg har f.eks for hver opgradering af mit anlæg fået mere og mere glæde ud af min cd-samling. Jeg er også 85'er og startede med en technics stereo forstærker, CD-afspiller og tuner fra bilka af tilbage før jeg blev konfirmeret. Min første opgradering derefter var et par Dantax P1000, som gav et gevaldigt løft fra de gamle højtalere som var fra genbrugspladsen - Derefter har jeg haft et utal af udskiftninger, og for hver opradering/udskiftning er jeg blevet klogere og det værende næsten udelukkende af positiv karakter. Med hensyn til netkablernes placering i stikdåsen, typen af stikdåse osv. så kan jeg heller ikke "prale" med at kunne høre forskel, ej heller kan jeg høre forskel på om mine forstærkere og forskellige kilder står på eg eller bøg og om der er 3 eller 10kg sand i rørene på racket. En konklusion på det din tråd egentlig handler om må være, fra mit synspunkt og erfaring, at et dyrt (Hvor mange penge er dyrt?) anlæg ikke nødvendigvis giver dårlig lyd - men at forventningerne kan gøre det.

Som jeg skriver, så er jeg, glad for setuppet som det er, men man man har vel altid ønsket om "hvis det nu lød bedre, så var verden et meget bedre sted at leve", men når man, med et godt anlæg får fat i en optagelse der er rigtigt meget komprimeret/dårligt produceret, så kan man jo faktisk høre det.

Dét mente jeg med den dårlige lyd... for på et "mindre godt/dårligt" anlæg - der hører du det jo ikke rigtigt... Men det er sørgeligt at det er sådan. Der findes da godt pop - og der findes også noget som man godt kan høre og stadigvæk lyder helt i orden - ikke mindst hvis man lytter til musikken.

Men nu er det så det at meget af det nye musik og ikke mindst pop - det er simpelt. Der er meget få lyde... og dét har nok en del af skylden på Julies album... (for at tage udgangspunkt i dét, igen)

Cyber-Frog skrev: jeg har f.eks for hver opgradering af mit anlæg fået mere og mere glæde ud af min cd-samling.

Ditto her Hr. Frog.

Jeg kan da sagtens nyde en god sang i bilen eller via MP3-afspilleren på en løbetur, men den største oplevelse er når den samme sang sættes på mit anlæg i stuen. Det kunne sagtens være "Romeo & Juliet" vi snakker om

Jeg kan hurtigt blive grebet af det tekniske i et anlæg, men det er heldigvis musikken jeg gang på gang vender tilbage for. Tweaks/kabler mv. har effekt i det omfang anlægget "tillader" det. Det skader ikke med gode kabler, men der er mere "ide" i at sætte gode kabler på et anlæg til 50.000,- end et til 5.000,-

MichaelJDK skrev: Dette er nok én af de ting som virkelig røvrender én. Bagsiden af medaljen. Der hvor man bliver klogere. Pladerne som man pludseligt ikke gider at høre fordi lyden er elendig. Som jeg nu oplevede med f.eks. Julie's debut: Home. Er dette ikke en grund til at holde lidt igen, med et godt anlæg? Og har jeg, med mine synspunkter, ikke gjort mig upopulær, ved dig, så lad mig prøve igen: er det ikke sådan at et godt anlæg som oftest er bedst med klassisk musik? (læs: kan bedst lide klassisk)

Nu ved jeg ikke rigtigt hvordan jeg skal sige dette på en diplomatisk måde, så det bliver lige ud af posen: Læs den lange tråd om hifi vs. musik. Dit anlæg er, i den klasse det nu engang ligger i, et hifi-anlæg, ikke et musik-anlæg. Det skal forstås sådan at du har et anlæg der er ganske udmærket til at skabe en ren og klar lyd, med stereoperspektiv osv, men som også gør at du fokuserer på netop bredde og højde i stedet for musik! Dét du oplever er lige præcis at bare fordi du får en mere detaljeret lyd, får du ikke nødvendigvis større glæde af musikken. Dét skyldes efter _min_ mening at anlægget og/eller dig selv, fokuserer på forkerte faktorer.

Hvis det vigtigste for dig eller for anlæggets præsentation af musikken er at bredde og dybde er så og så godt, så drukner den musikalske del af selve musikken i fokuseringen på lydkvalitet. Dét er der sgu ikke meget sjov ved. Men der er ikke tale om at et godt anlæg ikke kan spille Julie, mens et dårligt anlæg kan. Der er tale om den helt grundlæggende spillemåde. Mine nuværende højttalere er ikke de dyreste jeg har haft, men de er ubetinget dem der har givet mig mest musikglæde. Hvorfor? Fordi de spiller med en afslappet naturlighed der gør at der ikke er noget musik der falder igennem, musikken gengives som den er, god eller dårlig, men det _udstilles_ ikke hvis indspilningen er sløj.

Jeg har f.eks. lige siddet og lyttet til en plade med gamle Robert Johnson numre. Dét er så langt fra hifi-rigtigt som noget kan blive, med masser af støj og sus, og bas og diskant findes ikke. Men jeg synes det er rigtigt godt musik, og så er det da synd hvis man ikke kan lytte til det på grund af begrænsningerne i indspilningen. Men når man lytter til sådan en plade, kræver det så også at man ikke forsøger at ophøje det til en hifi-oplevelse, for dét kan man ganske enkelt ikke få. At få glæde af sådan en indspilning kræver at man lytter _forbi_ lydkvaliteten. Netop denne egenskab er noget der stiller krav til både anlæg og lytter (men jeg vil iøvrigt ikke pådutte folk at de _skal_ forholde sig sådan til musik, at "lytte til hifi" i stedet er fuldt ud lige så legalt). Og for at være lidt grov, så duer dit anlæg ikke til den form for musik-nydelse du egentlig siger du ønsker. Du kan godt slippe afsted med at beholde forstærkeren, men _ud_ med den CD-afspiller, og ind med noget bedre, f.eks. Yamaha CDX 596 er rimeligt billig med en lyd der bare "hænger sammen". Og højttalerne - ked af at sige det, men det er altså bare et sæt højttalere af den slags som jeg plejer at sige LYDER godt, men ikke er til at holde ud at HØRE på... Find f.eks. et sæt QLN 606 på brugtmarkedet, D590'erne skulle nok være til at komme af med til én eller anden der ikke læser dette... ;-)

Humlen er: Efter min mening kan musiklytning deles op i to bestanddele, musik og lydkvalitet. Nogle lytter mere efter det ene end det andet, nogle endda udelukkende efter én af delene.

Og inden jeg nu bliver sablet for at sige at et hifi-anlæg ikke kan spille musik, så er det altså ikke dét jeg mener. Det gode anlæg får ikke Julie til at at lyde dårligt, fordi det er godt, det får Julie til at lyde dårligt _på trods af_ at det er godt. Der findes helt sikkert anlæg der kan give dig glæde af både Julie og Dire Straits - det kræver bare at dét du fascineres af ved Dire Straits, og dermed leder efter hos Julie, ikke (alene) er _lydkalitet_, men _musik_.

Jeg har for nyligt lyttet lidt til nogle konkurrerende højttalere af nysgerrighed, og én af oplevelserne var ret slående, omend måske svært at forklare i ord - jeg prøver: Højttaler A mudrede og rodede så jeg var overbevist om at rummet var elendigt - det lød simpelthen forfærdeligt (vi taler om højttalere til den dobbelte pris af dine og mine). Men da højttaler B kom på var der stort set ikke noget mudder og rod, det lød meget mere "rigtigt", der var pludselig ikke noget "i vejen" med lyden (vel et rimeligt krav for højttalersæt i 25K klassen...). Men til gengæld døde lyden af en saxofon _fuldstændigt_, hvor sax'en på højttaler A (og på de fleste andre anlæg jeg har hørt) står lige ud i masken på lytteren, så døde den på højttaler B fuldstændigt - der var ingen sax-lyd tilbage, bare en tom pusten, slet ingen fornemmelse af instrumentet som sådan. Eksemplet er måske lidt dårligt i den forstand at jeg stadig ville foretrække højttaler B hvis jeg fik valget, eftersom højttaler A lød direkte ringe, men det var helt åbenlyst at mens B var langt tættere på at lyde "rigtigt", så stjal den også energien i musikken fuldstændigt. Røvkedeligt, men ikke på den analytisk-kolde facon, bare energiforladt.

Dét jeg prøver at sige er, at dét der gør at et givent anlæg giver en musikalsk glæde af musikken ikke er en bestemt klangbalance eller noget i den stil, jeg vil hellere sige at musikaliteten er uafhængig af de faktorer vi typisk sætter pris på ud fra et hifi-mæssigt synspunkt. Som eksempel på dette, så er to af de anlæg jeg personligt opfatter som "musikalsk" (definitionen af dét ord overlader vi til hifi vs. musik-tråden...), ekstremt forskellige rent klangmæssigt - det ene er mit eget, med rør-grej osv ganske blødt udlagt, med en lettere svulstig bas. Dét betyder ikke at det er den bløde lyd jeg mener er definitionen af musikalsk, for det andet anlæg står hos én af mine venner og har en meget hård, lys klang med metal-domer og absolut ingen dybbas. På trods af dette har de nogle fællestræk omkring netop evnen til at få musikken "ud i stuen", _forbi_ selve lydkvaliteten. Derfor vil jeg tillade mig at sige at de to anlæg fra et hifi-mæssigt synspunkt er ekstremt forskellige, men fra et musikalsk synspunkt er mere lig hinanden end man skulle tro.

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

MichaelJDK skrev: men når man, med et godt anlæg får fat i en optagelse der er rigtigt meget komprimeret/dårligt produceret, så kan man jo faktisk høre det.

I mine ører skal et anlæg gengive det der er indspillet på pladen. Hvis det så er dårligt indspillet, ja så må man tage det sure med det søde. Gode optagelser af god musik er så til gengæld ultimativ nydelse for mig...

Mange af de billige produktioner, hvor der ikke har været råd til mange dyre studietimer, var slet ikke kommet ud hvis lyden skulle være i referenceklasse.
Der har simpelthen ikke været råd til det.

Men - meget er også produceret på monitorer som JBL 4412, som spiller masser af bas. Når det spilles efterfølgende på stueanlægget mangler der så bund, da de ikke har samme frekvensgang som et sæt 4412.

Tendensen til at lave produktionerne lysere i klangen, for at det skal lyde som om der er flere detaljer, er desværre også udpræget.

Den slags produktioner er direkte skarpe i lyden, og ulidelige at høre på, på et godt anlæg, som formår at opløse i toppen.

Otto, TC skrev: MichaelJDK skrev: Dette er nok én af de ting som virkelig røvrender én. Bagsiden af medaljen. Der hvor man bliver klogere. Pladerne som man pludseligt ikke gider at høre fordi lyden er elendig. Som jeg nu oplevede med f.eks. Julie's debut: Home. Er dette ikke en grund til at holde lidt igen, med et godt anlæg? Og har jeg, med mine synspunkter, ikke gjort mig upopulær, ved dig, så lad mig prøve igen: er det ikke sådan at et godt anlæg som oftest er bedst med klassisk musik? (læs: kan bedst lide klassisk) Nu ved jeg ikke rigtigt hvordan jeg skal sige dette på en diplomatisk måde, så det bliver lige ud af posen: Læs den lange tråd om hifi vs. musik. Dit anlæg er, i den klasse det nu engang ligger i, et hifi-anlæg, ikke et musik-anlæg. Det skal forstås sådan at du har et anlæg der er ganske udmærket til at skabe en ren og klar lyd, med stereoperspektiv osv, men som også gør at du fokuserer på netop bredde og højde i stedet for musik! Dét du oplever er lige præcis at bare fordi du får en mere detaljeret lyd, får du ikke nødvendigvis større glæde af musikken. Dét skyldes efter _min_ mening at anlægget og/eller dig selv, fokuserer på forkerte faktorer. Jamen, du har jo ret. Mere er der ikke at sige, og det ved man jo også godt når man lige overvejer sagen Hvis det vigtigste for dig eller for anlæggets præsentation af musikken er at bredde og dybde er så og så godt, så drukner den musikalske del af selve musikken i fokuseringen på lydkvalitet. Dét er der sgu ikke meget sjov ved. Men der er ikke tale om at et godt anlæg ikke kan spille Julie, mens et dårligt anlæg kan. Der er tale om den helt grundlæggende spillemåde. Mine nuværende højttalere er ikke de dyreste jeg har haft, men de er ubetinget dem der har givet mig mest musikglæde. Hvorfor? Fordi de spiller med en afslappet naturlighed der gør at der ikke er noget musik der falder igennem, musikken gengives som den er, god eller dårlig, men det _udstilles_ ikke hvis indspilningen er sløj. Jeg har f.eks. lige siddet og lyttet til en plade med gamle Robert Johnson numre. Dét er så langt fra hifi-rigtigt som noget kan blive, med masser af støj og sus, og bas og diskant findes ikke. Men jeg synes det er rigtigt godt musik, og så er det da synd hvis man ikke kan lytte til det på grund af begrænsningerne i indspilningen. Men når man lytter til sådan en plade, kræver det så også at man ikke forsøger at ophøje det til en hifi-oplevelse, for dét kan man ganske enkelt ikke få. At få glæde af sådan en indspilning kræver at man lytter _forbi_ lydkvaliteten. Netop denne egenskab er noget der stiller krav til både anlæg og lytter (men jeg vil iøvrigt ikke pådutte folk at de _skal_ forholde sig sådan til musik, at "lytte til hifi" i stedet er fuldt ud lige så legalt). Og for at være lidt grov, så duer dit anlæg ikke til den form for musik-nydelse du egentlig siger du ønsker. Du kan godt slippe afsted med at beholde forstærkeren, men _ud_ med den CD-afspiller, og ind med noget bedre, f.eks. Yamaha CDX 596 er rimeligt billig med en lyd der bare "hænger sammen". Dét er jeg også klar over, og den ryger også når min gode ven, tegnedrengen, er med på idéen... Og højttalerne - ked af at sige det, men det er altså bare et sæt højttalere af den slags som jeg plejer at sige LYDER godt, men ikke er til at holde ud at HØRE på... Hvad er der i vejen med dem siger du? Jeg kan da ellers godt lide lyden!?   Find f.eks. et sæt QLN 606 på brugtmarkedet, D590'erne skulle nok være til at komme af med til én eller anden der ikke læser dette... ;-) Humlen er: Efter min mening kan musiklytning deles op i to bestanddele, musik og lydkvalitet. Nogle lytter mere efter det ene end det andet, nogle endda udelukkende efter én af delene. Og inden jeg nu bliver sablet for at sige at et hifi-anlæg ikke kan spille musik, så er det altså ikke dét jeg mener. Det gode anlæg får ikke Julie til at at lyde dårligt, fordi det er godt, det får Julie til at lyde dårligt _på trods af_ at det er godt. Der findes helt sikkert anlæg der kan give dig glæde af både Julie og Dire Straits - det kræver bare at dét du fascineres af ved Dire Straits, og dermed leder efter hos Julie, ikke (alene) er _lydkalitet_, men _musik_. Ja, nemlig, ja. Det er jo netop det farlige ved dette HI-FI noget. Man glemmer nok nogle gange at lytte til >musikken< og i stedet lytter til anlægget. Grunden til at Julie lyder dårligt er jo pga. komprimeringen. Lever man med denne, så er der jo ingenting i vejen (sådan lige umiddelbart), og igen... man lytter nok for lidt til >musikken< og derfor savner lyden der er i samme niveau som det er fundet ved Dire Straits... Jeg har for nyligt lyttet lidt til nogle konkurrerende højttalere af nysgerrighed, og én af oplevelserne var ret slående, omend måske svært at forklare i ord - jeg prøver: Højttaler A mudrede og rodede så jeg var overbevist om at rummet var elendigt - det lød simpelthen forfærdeligt (vi taler om højttalere til den dobbelte pris af dine og mine). Men da højttaler B kom på var der stort set ikke noget mudder og rod, det lød meget mere "rigtigt", der var pludselig ikke noget "i vejen" med lyden (vel et rimeligt krav for højttalersæt i 25K klassen...). Men til gengæld døde lyden af en saxofon _fuldstændigt_, hvor sax'en på højttaler A (og på de fleste andre anlæg jeg har hørt) står lige ud i masken på lytteren, så døde den på højttaler B fuldstændigt - der var ingen sax-lyd tilbage, bare en tom pusten, slet ingen fornemmelse af instrumentet som sådan. Eksemplet er måske lidt dårligt i den forstand at jeg stadig ville foretrække højttaler B hvis jeg fik valget, eftersom højttaler A lød direkte ringe, men det var helt åbenlyst at mens B var langt tættere på at lyde "rigtigt", så stjal den også energien i musikken fuldstændigt. Røvkedeligt, men ikke på den analytisk-kolde facon, bare energiforladt. Dét jeg prøver at sige er, at dét der gør at et givent anlæg giver en musikalsk glæde af musikken ikke er en bestemt klangbalance eller noget i den stil, jeg vil hellere sige at musikaliteten er uafhængig af de faktorer vi typisk sætter pris på ud fra et hifi-mæssigt synspunkt. Som eksempel på dette, så er to af de anlæg jeg personligt opfatter som "musikalsk" (definitionen af dét ord overlader vi til hifi vs. musik-tråden...), ekstremt forskellige rent klangmæssigt - det ene er mit eget, med rør-grej osv ganske blødt udlagt, med en lettere svulstig bas. Dét betyder ikke at det er den bløde lyd jeg mener er definitionen af musikalsk, for det andet anlæg står hos én af mine venner og har en meget hård, lys klang med metal-domer og absolut ingen dybbas. På trods af dette har de nogle fællestræk omkring netop evnen til at få musikken "ud i stuen", _forbi_ selve lydkvaliteten. Derfor vil jeg tillade mig at sige at de to anlæg fra et hifi-mæssigt synspunkt er ekstremt forskellige, men fra et musikalsk synspunkt er mere lig hinanden end man skulle tro.

MichaelJDK skrev: Og højttalerne - ked af at sige det, men det er altså bare et sæt højttalere af den slags som jeg plejer at sige LYDER godt, men ikke er til at holde ud at HØRE på... Hvad er der i vejen med dem siger du? Jeg kan da ellers godt lide lyden!?

Jeg synes bare de lyder keeedeligt... Den mangler lige præcis dét som du selv siger er problemet, nemlig indlevelse i selve musikken, frem for en præsentation af lyd. Jeg ved ikke hvad jeg skal kalde det, for det er ikke én bestemt ting jeg kan sætte fingeren på, det virker bare som om musikken bliver hængende mellem højttaleren i stedet for at komme ud i stuen. Det er ikke sådan at jeg vil kalde dem dårlige i ordets forstand, det synes jeg ikke de er - men de sætter altså en begrænsning når vi taler om at opnå et anlæg med en "musikalsk" lyd - så længe de højttalere sidder foran, får du ikke nok ud af f.eks. at skifte cd-afspilleren. MEN - det er dig der skal lytte til dem, ikke mig... ;-)

MichaelJDK skrev: Ja, nemlig, ja. Det er jo netop det farlige ved dette HI-FI noget. Man glemmer nok nogle gange at lytte til >musikken< og i stedet lytter til anlægget. Grunden til at Julie lyder dårligt er jo pga. komprimeringen. Lever man med denne, så er der jo ingenting i vejen (sådan lige umiddelbart), og igen... man lytter nok for lidt til >musikken< og derfor savner lyden der er i samme niveau som det er fundet ved Dire Straits...

Humlen er at lyden er meget afgørende for din evne til at lytte til _musikken_. Jo mere "sjæl" anlægget lader passere til lytteren, jo mere interessant bliver nummeret, ud fra et musikalsk synspunkt. Og dét drejer sig altså om andet og mere end bredde og dybde, og om du kan høre bassisten trække vejret.

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

Jeg kan følge dig, et langt stykke af vejen MichaelJDK. Dog synes jeg, som andre, ikke at dine højttalere er "noget at skrive hjem om".

Anyway, jeg har været på adskillige HiFi-udstillinger i tidens løb. Mange sammensætter deres "show-anlæg", så det næsten kun er special-indspilninger der lyder godt. Derfor har jeg altid en bestemt CD med i inderlommen: "Ella (Fitzgerald) in London". En optagelse fra 50erne, som KAN lyde helt super, på et velafbalanceret anlæg, men som til gengæld lyder meget dårligt på andre (ofte meget dyre) anlæg. Jeg har rigtigt mange både LPer og CDere med optagelser fra 50-60erne, så jeg er meget kritisk, med hensyn til mit anlægs evne til at "formidle sjæl", eller hvad man nu skal kalde det. ( OttoTC vil ikke acceptere udtrykket "musikalsk", men lancerer selv udtrykket "sjæl". Bob bob)

For en del år siden, fik jeg en (idag meget kendt) dansk forstærkerkonstruktør til at indrømme, at hans anlæg var "uhensigtsmæssigt" sammensat, efter at have hørt "Ella in London". Men næste år, på samme HiFi-udstilling, var der sket noget. Samme forstærkere, men andre signalkilder og højttalerkabler. Nu var det en helt anden lyd, og Ella lød ligesågodt som specialindapilningerne. Han havde selv anskaffet sig "Ella in London", og brugte den som en slags "musikalsk reference" ved sammensætning af anlæg.

At sammensætte et anlæg er en KÆMPE udfordring! Man kan ikke bare hive 5-stjernes produkter ned af hylden, og tro det lyder godt sammen.

finn52 skrev: At sammensætte et anlæg er en KÆMPE udfordring! Man kan ikke bare hive 5-stjernes produkter ned af hylden, og tro det lyder godt sammen.

Det kan efter min mening ikke siges mange gange nok, også netop det der har stået model til kreationen af min signatur  (Måske ikke lige finn52's formulering, men meningen i den)

__________________
M.v.H Cyber-Frog

Mit Setup

Har en sjov oplevelse med dette musik/hifi fænomén..

For lang tid siden, den gang Nirvana var på toppen, var jeg helt vild med deres musik. Det var også dengang jeg eksperimenteret med hjemme byg højtalere.. Jeg fik kastet 6 ens enheder i en lille 6 kantet kasse med luft huller i bunden. Uden at vide noget om delefiltre/ okt/ impedans/ osv. fik jeg denne ENE højtaler til at spille stereo (2X3 enheder parralelt)..

Den lød - mildt sagt ringe! intet perspektiv/dybe i det lyd billede dog havde den er en force, Nirvana spillede den satme godt! kurts stemme var sprødere end hvis han havde drukket 5 flakser sprut og røget en karton, hans soloer var for vilde!! igennem denne højtaler.. Siden dengang er mit anlæg vokset betydeligt!! og jeg har lært ikke selv at bygge (tålmodigheds problem) men Nirvana kommer aldrig til at lyde så godt igen..

finn52 skrev: Jeg kan følge dig, et langt stykke af vejen MichaelJDK. Dog synes jeg, som andre, ikke at dine højttalere er "noget at skrive hjem om". At sammensætte et anlæg er en KÆMPE udfordring! Man kan ikke bare hive 5-stjernes produkter ned af hylden, og tro det lyder godt sammen.

Edit: Jeg synes dog helt klart at der er sjæl med f.eks. "The Corrs - MTV Unplugged" og andre sat på... Så jeg skal tilstå, at jeg ikke helt forstår, I ikke kan lide lyden  - men jeg er glad ved dem og setuppet...

Meningen med tråden har aldrig været været en "se mit anlæg - det er bare SÅ godt!!", men en "jeg er gået en del trin op af hi-fi stigen, og dette er nogle mine erfaringer med det... - hvad er jeres kommentarer/erfaringer omkring dette?".

Men hvornår lyder det godt?

"det perfekte er uopnåeligt da det perfekte - er perfekt"

MichaelJDK skrev: Men hvornår lyder det godt? "det perfekte er uopnåeligt da det perfekte - er perfekt"

Hvornår det lyder godt, kan kun du selv svare på Lyder det godt for dig, så lyder det godt - punktum.

Uden at ville "kløve" alt for mange ord, så er det perfekte vel ikke altid uopnåeligt, da det afhænger af området, der kigges på. Hvis perfekt defineres som "det kan ikke blive bedre", så vil jeg give dig ret i, at perfekt ikke findes indefor Hifi.

Problematikken med at visse Cd'er ikke lyder godt på dette eller hint udstyr, er netop grunden til, at det er meget vigtigt altid at lytte på CD'er, der er repræsentative for alle de musikgenrer, du lytter til, når der lyttes på nyt udstyr. Det skal selvfølgeligt helst ske ved at låne det pågældende udstyr hjem, og lytte på det via de komponenter, det måske senere skal spille sammen med, da der er kombinationer, som er heldige, og nogle der ikke er det.

M.V.H.
Søren

finn52 skrev: ( OttoTC vil ikke acceptere udtrykket "musikalsk", men lancerer selv udtrykket "sjæl". Bob bob)

JEG har lært at acceptere udtrykket "musikalsk", den vage formulering skyldtes en tidligere diskussion om brugen af dette ord, derfor valgte jeg et andet ord, som jeg i bund og grund mener dækker over det samme... Jeg vil hjertens gerne kalde det musikalitet hvis det giver den bedste forståelse.

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

finn52 skrev: For en del år siden, fik jeg en (idag meget kendt) dansk forstærkerkonstruktør til at indrømme, at hans anlæg var "uhensigtsmæssigt" sammensat, efter at have hørt "Ella in London". Men næste år, på samme HiFi-udstilling, var der sket noget. Samme forstærkere, men andre signalkilder og højttalerkabler. Nu var det en helt anden lyd, og Ella lød ligesågodt som specialindapilningerne. Han havde selv anskaffet sig "Ella in London", og brugte den som en slags "musikalsk reference" ved sammensætning af anlæg.

Det er LIGE præcis dét der er interessant - at få anlægget til at gengive Ella Fitzgerald bedst muligt betyder _ikke_ at "hifi-indspilningerne" behøver lyde dårligere. Det er et spørgsmål om at de faktorer der får Ella til at lyde godt er nogle _andre_ faktorer end dem der får en typisk hifi-indspilning til at lyde godt - både hardware-mæssigt og psykologisk. Dér hvor kæden hopper af er når "musikalsk"-lejren sammensætter et musikalsk anlæg, sætter Ella Fitzgerald på, og "hifi"-lejren så kommer og lytter efter om det er hifi-rigtigt...

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

Otto, TC skrev: finn52 skrev: For en del år siden, fik jeg en (idag meget kendt) dansk forstærkerkonstruktør til at indrømme, at hans anlæg var "uhensigtsmæssigt" sammensat, efter at have hørt "Ella in London". Men næste år, på samme HiFi-udstilling, var der sket noget. Samme forstærkere, men andre signalkilder og højttalerkabler. Nu var det en helt anden lyd, og Ella lød ligesågodt som specialindapilningerne. Han havde selv anskaffet sig "Ella in London", og brugte den som en slags "musikalsk reference" ved sammensætning af anlæg. Det er LIGE præcis dét der er interessant - at få anlægget til at gengive Ella Fitzgerald bedst muligt betyder _ikke_ at "hifi-indspilningerne" behøver lyde dårligere. Det er et spørgsmål om at de faktorer der får Ella til at lyde godt er nogle _andre_ faktorer end dem der får en typisk hifi-indspilning til at lyde godt - både hardware-mæssigt og psykologisk. Dér hvor kæden hopper af er når "musikalsk"-lejren sammensætter et musikalsk anlæg, sætter Ella Fitzgerald på, og "hifi"-lejren så kommer og lytter efter om det er hifi-rigtigt...

Det afhænger vel også af hvad man egentligt ønsker af et anlæg. Hvorvidt man ønsker et setup som kan vælte huset i bedste live-stil, eller det blot skal levere en klar og rar lyd, som man selv kan sige "lyder godt". Sidstnævnte er alt jeg ønsker, men blev alligevel overrasket hvad der sker når man får et setup som kan gengive forskellene som kan være...