Hej.

Jeg har spillet på et sæt hjemmestrikket dipole HT i snart lang tid - de er blevet finpudset m.h.t. impedanskorrektion, batteriforsygning på delefilteret - forsøgt div. delefrekvenser (til det spillede godt) - forsøgt div. delefiltre (f.eks) 24 DB L/R - 6/12 DB BW osv osv. (MANGE forskellige forsøg i løbet af et lille år)

De bas/mellemtoner der er brugt (no name ???) er med kevlar-membran, pæn magnet og i det hele taget en pæn enhed - og det spillede egentligt også fint.

Det skal her siges at der er sub på fra 75 Hz og ned.

Men nu kommer det "sjove": Jeg købte en stakke BILLIGE enheder (6.5" - samme størrelse som dem i mine HT) og man er jo en pilfinger, så de skulle prøves i mine HT.

På trods af at de ser EKSTREMT billige ud (og DET har de været (fra nye)) gik jeg igang med "arbejdet"

Enhederne er med papmembran, skumophæng og PLADEchassis og ikke overvældende magnet (ligner en enhed der har kostet MAX 30,- at skrue sammen.

Men, måle på dem, lave impedanskorrektion, i med dem (og det er jo "nemt" når det er dipol) og til at starte med: Et 12 DB BW-filter "efter bogen" - - - Og HER kommer det "sjove" = Der var med det samme bedre mellemtone (mere sprød), øvre bas mere præcis og bedre "sammenhæng" med mine diskantbånd (klangmæssigt passer de åbentbart bedre sammen)

Nu hedder overskriften SJOV - men jeg ved sgu ikk om det er sjovt, spøjst eller hvad det er, MEN en enhed der er noget af det mest tarvelige at se på, der (inden der er finpudset osv på delefilteret) spiller "bedre" end de "dyre" pæne og visuelt mere avancerede enheder - ja hvad kalder man det ?

Sådan er der sikkert så meget - men at en SÅ tarveligt enhed (a la AR´s de billigste) kan spille SÅ godt og give SÅ god en mellemtone - det havde jeg ikke troet.

Havde én kommet til MIG med den historie, ville jeg be ham om at gå til lægen.

Men i virkelighedens verden kan en RET SÅ TARVELIG enhed til måske 20-30,- altså slå en enhed til omkring 5-700,- (i det her setup) - SPØJST

Og der er VIRKELIG brugt tid på delefilter osv med de "dyre" enheder. meget er prøvet (også at gå tilbage til gammelt filter, for at se om det nu KUNNE være rigtigt at det "nye" filter var bedre) og det sidste jeg kørte med var altså den bedste løsning. - - - - Med de ultra tarvelige enheder er der stort set ikke prøvet noget endnu = Et filter "efter bogen" (ikke optimalt, jeg ved det), en impedanskorrektion - og bedre lyd

Er der nogle her der har været ude for lignende ?

og hvad for nogle enheder er det altså hvilket mærke.....

 

 

 mvh Novisad

Jeg har en eller anden lumsk mistanke om, at det er forskellen på pap og kevlar du kan høre.   

Velkommen i klubben siger jeg bare - pap er det bedste! (.... sådan generelt set, for der findes undtagelser).

 

__________________
Jan Nielsen
Music is all about the groove, and you don't find grooves on a cd......

Hej

Det er den samme oplevelse som Peter Snell havde i 70´erne

Hilsen

Nørd

NOVISAD= Det er nogle BILLIG (udseende) af noget tjekkisk halløj - jeg har ikke kunne finde ret meget på dem, udover effekt og følsomhed.  

JANILS= Ja jeg tror du har ret i det med pappet - MEN alligevel, der er UHYGGELIGT meget forskel i kvalitetsdesign OG pris. Du drømmer ikk om hvor billige de ser ud

Ja, pap lyder dejligt organisk....

det er meget taknemmeligt at bygge med pga af dets opbrydninger..

jeg var selv på pap i mange år, det er jeg ikke længere...

andre gode alternativer kunne være de gl. gamma 12" og audax ht210 som er gået ud af produktion, men stadig fås i dk..

god fornøjelse

 

tadman skrev: Ja, pap lyder dejligt organisk.... det er meget taknemmeligt at bygge med pga af dets opbrydninger.. jeg var selv på pap i mange år, det er jeg ikke længere... andre gode alternativer kunne være de gl. gamma 12" og audax ht210 som er gået ud af produktion, men stadig fås i dk.. god fornøjelse

Ej da, en 12" kan da aldrig være et alternativ til en 6.5" ?????

Men Tak

Havde lidt samme oplevelse i min bil...!? Da jeg erstattede de billige pap højttalere med næsten ingen magnet- med nogle der så rigtige ud mht. magnet,membran og i det hele. Blev jeg bare så skuffet... Hmmm...

Nu skriver du ikke noget om det kun er med 1 stk. eller det er når du bruger flere af dem på samme tid, at det lyder bedre?

for hvis det er når du bruger flere på en gang! tror jeg at det betyder en del at de ikke skal bevæge sig ret meget, og der ved forbliver i et nogen lunde i magnet gabet.

 

__________________
INNOVATING not IMITATING

CPH-R skrev: Havde lidt samme oplevelse i min bil...!? Da jeg erstattede de billige pap højttalere med næsten ingen magnet- med nogle der så rigtige ud mht. magnet,membran og i det hele. Blev jeg bare så skuffet... Hmmm... Nu skriver du ikke noget om det kun er med 1 stk. eller det er når du bruger flere af dem på samme tid, at det lyder bedre? for hvis det er når du bruger flere på en gang! tror jeg at det betyder en del at de ikke skal bevæge sig ret meget, og der ved forbliver i et nogen lunde i magnet gabet.

Det er 4 stk. "stående" ovenpå hinanden i hver side. Men at de ikke skal bevæge sig så meget, gælder jo også for de andre ("dyre") - Der var også 4 stk pr side

det siger jo bare lidt om hvor meget vi påvirkes af det vi ser, navne osv osv. frem for hvad vores ører fortæller os om dit og dat.

men producenterne ved det, og spiller derfor på det

__________________
Der findes 2 slags menesker, og jeg er ikke en af dem...

3DX skrev: det siger jo bare lidt om hvor meget vi påvirkes af det vi ser, navne osv osv. frem for hvad vores ører fortæller os om dit og dat. JA !!! Lige præcis DER tror jeg at du har fat i den lange ende = En flot HT spiller bedre end en grim osv osv men producenterne ved det, og spiller derfor på det  Og HER tror jeg såment også at du har ret. Sagt lidt anderledes, så efter denne oplevelse, så tror jeg sgu efterhånden at man kan få ligeså god lyd ud af ældre enheder (hvis de er intakte) med nye filterkomponenter osv - som man kan med de nyeste af de nyeste enheder - til en "milliard" !? - Diskanter måske en undtagelse. Jeg ved det ikk, det kan jo også være at jeg bare har været heldig - men det er faktisk prøvet en gang før (for 3-4 år siden) med nogle 8" og 6.5" AR (med pap og sølle chassis + micromagnet)- og SÅ heldig kan jeg vel ikke være TO gange

skruerselv skrev: tadman skrev: Ja, pap lyder dejligt organisk.... det er meget taknemmeligt at bygge med pga af dets opbrydninger.. jeg var selv på pap i mange år, det er jeg ikke længere... andre gode alternativer kunne være de gl. gamma 12" og audax ht210 som er gået ud af produktion, men stadig fås i dk.. god fornøjelse   Ej da, en 12" kan da aldrig være et alternativ til en 6.5" ????? Ht210 er en 8" mltone ja, men den er billig, vellydende og ligner l**t.. så ej da, du har da helt ret...nævnte bare et andet ex. på det du beskriver.. desuden har pris og ydelse sjældent noget med hinanden at gøre infor ht. har selv haft ht enheder til 15.000 kr stk'et som lød skidt..andre som ex. ht210 der lød godt ( af papir at være ).. Men Tak selv tak

Hej

Den samme oplevelse har jeg haft med min søsters højttalere. Det var noget hun arvede fra min bror som fik dem af en kammerat som fandt dem i en container.

Det er en 2-vejs ht'er (mærke?), hvor den ene bas-/mellemtone havde en flænge. Den lappede jeg samme med trælim og noget avispapir. Derefter malede jeg membranerne sorte med stofmaling (mat, tørrer hurtigt og gi'r en pæn ensartet overfalde), da papmembranerne havde mistet al farven. Nye ledninger og dæmpemateriale fik de også, når man nu var i gang (alm. NKT kabel).

Delefilteret er blot en kondensator ved diskanten.

Jeg synes de spiller fantastisk godt, når man tænker på hvilken stand de er i, en meget behagelig ht'er at lytte til, men knap så behagelig at se på.

Mvh Flemming

Ikke flere der har noget at sige til dette ?

Generelt kan man jo sige, at pris er den mindst vigtige faktor en enhed skal leve op til.

En given enhed behøver ikke være dyr for grundlæggende at være lavet korrekt.

Det betyder ikke, at den ikke kunne være lavet bedre, hvis den blev dyrere, men der er ingen garanti for det.

__________________
Med venlig hilsen

Frederik Carøe

Tjoe, tilbage i tiden gik jeg også papvejen. Havde nogle Seas polyproblem 6 1/2 tomme i et lukket kabinet og rendte frem og tilbage til Dansk Audio Teknik fordi jeg ikke kunne få det til at lyde godt. Delefilterændringer, coating, trådophæng osv. Til sidst sagde Niels Nørby at jeg skulle prøve pap udgaven af samme enhed. Og så blev det hele lidt mere musikalsk.

Så min erfaring er også at pap er en god løsning. Iøvrigt har jeg da læst at visse, naturligvis japanske, freaks selv laver papirblandinger til at bygge deres membraner med. Sådan noget med forskellige slags træ til at lave pulpen med osv.

Man kan kommer langt ud i denne hobby............

Jeg ser umiddelbart 3 mulige forklaringer her.

1. den billige enhed integrerer bedre med resten af dine komponenter end den dyre enhed og dit system bliver ikke kørt over det punkt hvor den billige enheds fysiske properties bliver overskredet.

2. Du opnåde aldrig optimal tuning af den dyre enhed, og den billige var nemmere at arbejde med, så et bedre resultat blev opnået.

3.  De elektro reaktive properties på den dyre enhed slår dit delefilter og eller amp ud af kurs.

Tendensen er at jo dyrer en enhed er, jo mere reaktiv er den, da større magnet og svingspole muliggør mere præcis drift og mere frihed mht opbygning og vægt. Det kan være problematisk for især diy byggere som måske nok har stor viden, men ikke de bedste muligheder for at lave kvalificerende tests. De gamle altec-lansing og western electric enheder kunne fåes i forskellige versioner, hvor forskellen mellem den kun var gauss tallet på magneten, deres karakterstik kunne så optimeres iforhold til delefilter og især den effektsvage rør amp som skulle trække dem.

Så kom Gerald R Stanley i 1966 og opfandt ab+b, I 1967 DC-300 kom på markedet alt ændrede sig, og en masse viden og forståelse omkring emf forsvandt som dug for solen.

__________________
Thomas Mygind

Hasselhof skrev: Jeg ser umiddelbart 3 mulige forklaringer her. 1. den billige enhed integrerer bedre med resten af dine komponenter end den dyre enhed og dit system bliver ikke kørt over det punkt hvor den billige enheds fysiske properties bliver overskredet. 2. Du opnåde aldrig optimal tuning af den dyre enhed, og den billige var nemmere at arbejde med, så et bedre resultat blev opnået. 3.  De elektro reaktive properties på den dyre enhed slår dit delefilter og eller amp ud af kurs. Tendensen er at jo dyrer en enhed er, jo mere reaktiv er den, da større magnet og svingspole muliggør mere præcis drift og mere frihed mht opbygning og vægt. Det kan være problematisk for især diy byggere som måske nok har stor viden, men ikke de bedste muligheder for at lave kvalificerende tests. De gamle altec-lansing og western electric enheder kunne fåes i forskellige versioner, hvor forskellen mellem den kun var gauss tallet på magneten, deres karakterstik kunne så optimeres iforhold til delefilter og især den effektsvage rør amp som skulle trække dem. Så kom Gerald R Stanley i 1966 og opfandt ab+b, I 1967 DC-300 kom på markedet alt ændrede sig, og en masse viden og forståelse omkring emf forsvandt som dug for solen.

Skide godt !!!! Ikke for at gøre mig klogere end jeg er, men jeg er ved at være sikker på at det må være 1 eller 3, mest 3 - som du nævner.
Nr. 2 tror jeg ikke på at det er, for der er prøvet meget og det VAR også godt.

Altså at den billige enhed integrerer sig bedre, klangmæssigt + + + + at JEG klart bedre kan li klangen fra PAP (jeg tror det spiller uhyggeligt meget ind)

Nr 3. ser jeg som en mulighed, da alle de "dyre" enheder var 4 ohm´s og der KAN filteret være for spinkelt sammensat ???? 4 ohm trækker jo altså noget mere strøm

Jeg er derimod slet ikke i tvivl om min forstærker har kunnet magte noget af det - DET kan den, uden tvivl og her snakker vi både dynamik, støm, evne til at spille på ht med stort fasedrej, hurtighed og stabilitet.

MEN forklar gerne en del om EMF - lyder interessant - meget endda.

 

Visse dyre enheder, har kostet udvikling på at få den rette sammenhæng mellem spider, vægt og kantophæng.

De kan være mere lineære i frekvensgangen, men uden den 'sprøde' lyd som en uhensigtsmæssig (men populær) hævning i ørets mest følsomme område giver.

Mange billige højttalere spiller en mere sprød mellemtone, grundet en hævning i bestemte frekvensafsnit, og giver samtidig en kunstigt fremhævet opløsning, da detaljerne i sagens natur høres bedre med denne hævning.

Det er en måde at sælge de billige højttalere på, og ikke nødvendigvis ukorrekt.

Der har længe kørt debat om, hvorvidt en højttaler skal have snorlige frekvensgang, på bekostning af dynamik. En enhed hvor en frekvenspukkel glattes ud, ved at ændre på kantophæng og spiders træghed, kan let komme til at dræbe alt liv i musikken, hvis man ikke er forsigtig.

Et godt eksempel på at man førsteprioriterer dynamik frem for ret frekvensgang, er de kraftige Lowther-enheder, som er alt andet en snorlige i frekvensgangen.

Det er dog muligt at bygge højttalere der både lyder godt, og er lige i frekvensgangen. Desværre koster det penge på udvikling, og nogen skal betale (B&W Matrix 805 er et eksempel, og bruger Kevlar, uden at det lyder kedeligt og umusikalsk).

Jeg tror ikke at Kevlar som sådan er et problem, men sammenligningen med samme delefilter kan være det, hvis man ikke korrigerer for den ændrede frekvensgang.

Skal man glatte ud med spider og kantophæng, eller i delefilteret?
Begge dele er vel korrekt?

Eller skal man spille med en enhed der ligner et alpelandskab i frekvensgangen, og til gengæld få en dynamik der får emaljen til at skalle af tænderne?

Jeg tror på det med pap, for kevlar polypropylen og alle de fancy matrialer har jo høj dæmpning i forhold til pap/alu!

Den dæmpning kan meget vel dæmpe noget af den vellyd vi gerne vil høre, og derved lyde kedeligt i orhold til pap/ alu.

Harpå det sidste hørt ganske mange gamle højtalere som overraskende spillede fantastisk(altså højtalere fra den gang far var hippi, købt på loppemarked) ja faktisk fuldt på højde med dagens standard, men faktisk altid med papmembran.

Jeg har lavet førsøg med papmembraner på et par dynaudio diskanter, og jeg kan love dig for at de kan spille guitar, og andre akustiske instrumenter med stor overbevisning, det virker som om overtoner og undertoner for helt samme klang.

I øvrigt skal en dyr kontra billig enhed udføre nøgagtig samme funktion, med andre ord så er det kun tegningen der er anderledes.

Hvor meget udvikling er der egentlig sket med dynamiske enheder siden 60erne, ja ikke meget ud over nogen kobber ringe og fancy kantophæng!

__________________
Med venlig hilsen R.P.
Analoglyd er nu bedst