Jeg har besluttet mig for at kaste mig ud i højttalerbygningens ædle kunst på trods af at mine faglige færdigheder nok ikke rigtig berettiger det.
Min mor skal dog bruge et par små to-vejs-højttalere, så hvis bare det ender med, at der komme lyd ud, og hendes søn har lavet dem, så er hun såmænd sikkert tilfreds. 
Prioriteringen er
1) Økonomi – de skal være prisbillige enheder
2) Rimelig spredning – Skruestiks-højttalere går ikke når hun render rundt og pudser af, mens hun hører Elvis.
3) De skal være relativt følsomme.
Hun har en ældre NAD 3020A der vidst evner 20W, så der er ikke så meget at rutte med.
Bas er desværre ikke helt ligegyldigt da hun hører meget rock’n’roll, så det må blive en basreflex-højttaler da jeg helst heller ikke vil have at de bliver alt for store.
Jeg havde forestillet med en Vifa TC14WG, den er nemlig billig hos Q-sound i øjeblikket og så evt parre den med fx en Vifa DX25. Er der i øvrigt nogen der ved om det er en 4 eller 8 ohms de har på tilbud, eller evt begge to?
TC14’eren har desværre kun en følsomhed på 86db. Jeg har kigget lidt på en Peerless HDS 5, med en følsomhed på 89 db, men til en noget anden pris, så indtil videre holder jeg fast i TC14’eren. DX25’eren har en følsomhed på 93db så det kommer vidst til at kræve en del dæmpning af diskanten men det har jeg ærlig talt ikke beskæftiget mig meget med endnu.
Jeg havde forestillet mig at dele et sted imellem 1,5Khz og 2Khz. Hvis jeg kigger på frekvenskurver så synes jeg ikke det ser helt skævt ud, og jeg skulle mene jeg ikke behøver nogen vanvittigt stejle filtre?!
Efter at have læst Mijus tråd har jeg indtil videre besluttet mig for et 2. ordens Linkwitz Riley-filter. Jeg famler lidt i blinde her, men man skal jo starte et sted.
Jeg har rodet lidt med WinISD for at simulere kabinetstørrelse er og er kommet frem til 16,14L og en tuningsfrekvens på 46,98hz
Jeg er efterhånden kommet til et sted, hvor jeg godt ville have en vurdering fra en af jer proffer, om hvrovidt jeg skal starte forfra med andre enheder, eller om jeg kan fortsætte med dem jeg har valgt. Der er jo ingen grund til at bruge mere tid på projektet, hvis det er dødsdømt fra starten. 
__________________
Mvh
Lars P. Madsen