Hey.

Jeg kom til at spekulere på... rent kvalitet kontra prismæssigt... hvad bør man så gå efter af forstærker?
For+effekt i AB eller i ren A? - hvis man nu også tager pris med i forbehold... er Class A så meget bedre? Den er jo dyere...
Jeg tænker på lydkvaliteten, som forstærkeren leverer...

__________________
Mvh, Michael Jensen

Klasse A siger ikke noget som sådan om lydkvaliteten, men er blot en angivelse, der fortæller at en forstærker kører med så høj tomgangsstrøm, at transistorerne (under normale forhold) ikke lukker.

En klasse A forstærker er typisk stor, dyr og bliver varm. Den bruger meget strøm og er bestemt ikke energivenligt.

Der findes mange andre typer, f.eks. også de nye klasse D.

Det er nærmest umuligt at give et endligt svar på dit spørgsmål, da der findes man gode forstærkere, både klass A, AB, D, G o.s.v.

Jeg mener vi har diskuteret dette flere gange før - prøv at søge lidt her på forum!

Her har du en af de rigtigt gode (og dyre) klasse A forstærker - A60 fra Accuphase:

__________________
Jan Nielsen
Music is all about the groove, and you don't find grooves on a cd......

Jeg har prøvet en del klasse A .

Og hvis man skal sige noget om lyden fra klasse A i forhold til klasse A/B .

Så møder man tit forstærker der har en varme mellemtone i forhold til A/B i samme pris klasse , men nogle går også helt galt når snakken går på bunden .

Denne er klart den bedste jeg har hørt hvis man kan kalde den rigitg klasse A som jeg ikke helt mener man kan da den ikke køre med fuld power heletiden mange laver det sådan idag .

Denne starte der hvor alle de andre jeg har hørt stopper

Ok. Takker for jeres svar

__________________
Mvh, Michael Jensen

MichaelJDK skrev: Ok. Takker for jeres svar

Selv tak

men brug din fornuft og lyt .

Også husk klass A kan været meget dyrt i strøm hvis vi snakker rigtig klass A og ikke de amp der bare køre op og ned som A/B .

Her i huset er vi oppe over 35000kr i strøm om året , men ok har også mere til at køre , men 3 til 10000kr kan man hurtigt komme af med .

Jaeh, de bruger sgu noget strøm så

Men tanken gik på rigtig klasse A...

Skal nemmerlig have spændt en ny CD og amp. foran mine Jamo D-590, og ved sgu ikke lige hvad det skal være...

__________________
Mvh, Michael Jensen

Hej

Går ej att säga att Klass A alltid är bättre än Klass AB ,man måste jämföra respektive produkt.

Det bästa är om man kan koppla mellan Klass A och Klass AB som det går och göra på XTZ Class-A100 som jag äger och är mycket nöjd med.

Klass A läget ger ett varmare och mer kontrollerat ljud än i AB läget.

 

__________________
MVH LJ

Hejsa!

Klasse A er defineret ved, at der altid løber en større strøm i udgangstransistorerne end det den afgiver til belastningen (HTén)
Den strøm der så løber i forstærkeren, skal omsættes til varme, når den IKKE spiller. Når den afgiver energi til belastningen, så køler den lidt ned igen.

For at få en idé om, hvor galt det er, så skal en 100 watt klasse a forstærker af med omkring 700 watt i spildvarme.

Prøv at indstille en varmeblæser på en lignende værdi, så ser du hvor stort et problem det er.
Min egen klasse A amp er kølet med monumentale køleprofiler, som er ca. 10-12 cm dybe 25 cm høje og 75 cm lange og det er blot for én kanal. Hertil ledes luftstrømmen fra 2 stk. papst blæsere direkte igenem disse køleprofiler. Ikke desto mindre er forstærkeren efter 1 times drift, så varm at du ikke kan lægge hånden på køleprofilerne, ligesom lokalet tydeligt bliver varmet kraftigt op. Ampen vejer 100 kg. og selv transformeren til strømsektionen, som står for de 50 kilo, er varmet op, så du ikke troede det muligt. Om sommeren er temperaturen decideret svedig omkring den.

Nogen kunne så spørge retteligen:"Hvorfor så ikke bare skrue ned for tomgangsstrømmen, og så bruge den som high biased class AB.
Svaret er nemt: Performance.
Ved at regulere op og ned på bias, kan man få helt forskellige forstærkere ud af det.
En korrekt indstilling af bias, vækker forstærkeren til live, om man så må sige. Den bliver noget mere veloplagt og livlig om den for "juice" nok.

Det kan man faktisk godt overføre til en Class B eller AB forstærker, dog er udgangstrinnene her normalt lidt mindre monumentale.
100 watt klasse A, kræver typisk 16-20 udgangstransistorer pr. kanal. Tilmed SKAL disse være matchede par, som igen pinedød ikke må være forskellige indbyrdes.
Det betyder, at for at nå til 20 transistorer, skal man sågar købe mange ekstra matchede par, for liniarisere strømmen i transistorerne.
Glemmer man det, så får du ét enkelt par transistorer, der trækker al strømmen, og det holder de ikke til. Alle skal bære så lige mængder som muligt, fordi ét par der bærer mere end de øvrige, bliver varmere end de øvrige og derved kommer til at bære endnu mere strøm, som gør den endnu varmere osv. og så go´nat.

Tager man en alm. Class AB amp og undersøger den lidt, kan man normalt godt skrue lidt op for den. Man skal dog holde sig for øje, at garanti og den slags er borte med efterårsstormen.
Man skal også i begyndelsen holde et vågent øje med arbejdsfordelingen transistorerne imellem, ligesom temp. skal holdes under overvågning.

Fremgangsmåden har jeg tidligere beskrevet, men i korthed skal man måle spændingsfaldet over emittermodstandene i Volt og dele værdien med modstandens værdi i Ohm, så har man tomgangsstrømmen for en enkelt transistor. jo større emittermodstanden er, jo mere ulighed transistorerne imellem, kan der accepteres.
Læs evt. den præcist beskrevne procedure på www.tntaudio.com
du skal bruge et multimeter og et must er helisolerede trimmeskruetrækkere.

God fornøjelse.

Kurt von Kubik skrev: Hejsa! Klasse A er defineret ved, at der altid løber en større strøm i udgangstransistorerne end det den afgiver til belastningen (HTén) Den strøm der så løber i forstærkeren, skal omsættes til varme, når den IKKE spiller. Når den afgiver energi til belastningen, så køler den lidt ned igen. For at få en idé om, hvor galt det er, så skal en 100 watt klasse a forstærker af med omkring 700 watt i spildvarme. Prøv at indstille en varmeblæser på en lignende værdi, så ser du hvor stort et problem det er. Min egen klasse A amp er kølet med monumentale køleprofiler, som er ca. 10-12 cm dybe 25 cm høje og 75 cm lange og det er blot for én kanal. Hertil ledes luftstrømmen fra 2 stk. papst blæsere direkte igenem disse køleprofiler. Ikke desto mindre er forstærkeren efter 1 times drift, så varm at du ikke kan lægge hånden på køleprofilerne, ligesom lokalet tydeligt bliver varmet kraftigt op. Ampen vejer 100 kg. og selv transformeren til strømsektionen, som står for de 50 kilo, er varmet op, så du ikke troede det muligt. Om sommeren er temperaturen decideret svedig omkring den. Nogen kunne så spørge retteligen:"Hvorfor så ikke bare skrue ned for tomgangsstrømmen, og så bruge den som high biased class AB. Svaret er nemt: Performance. Ved at regulere op og ned på bias, kan man få helt forskellige forstærkere ud af det. En korrekt indstilling af bias, vækker forstærkeren til live, om man så må sige. Den bliver noget mere veloplagt og livlig om den for "juice" nok. Det kan man faktisk godt overføre til en Class B eller AB forstærker, dog er udgangstrinnene her normalt lidt mindre monumentale. 100 watt klasse A, kræver typisk 16-20 udgangstransistorer pr. kanal. Tilmed SKAL disse være matchede par, som igen pinedød ikke må være forskellige indbyrdes. Det betyder, at for at nå til 20 transistorer, skal man sågar købe mange ekstra matchede par, for liniarisere strømmen i transistorerne. Glemmer man det, så får du ét enkelt par transistorer, der trækker al strømmen, og det holder de ikke til. Alle skal bære så lige mængder som muligt, fordi ét par der bærer mere end de øvrige, bliver varmere end de øvrige og derved kommer til at bære endnu mere strøm, som gør den endnu varmere osv. og så go´nat. Tager man en alm. Class AB amp og undersøger den lidt, kan man normalt godt skrue lidt op for den. Man skal dog holde sig for øje, at garanti og den slags er borte med efterårsstormen. Man skal også i begyndelsen holde et vågent øje med arbejdsfordelingen transistorerne imellem, ligesom temp. skal holdes under overvågning. Fremgangsmåden har jeg tidligere beskrevet, men i korthed skal man måle spændingsfaldet over emittermodstandene i Volt og dele værdien med modstandens værdi i Ohm, så har man tomgangsstrømmen for en enkelt transistor. jo større emittermodstanden er, jo mere ulighed transistorerne imellem, kan der accepteres. Læs evt. den præcist beskrevne procedure på www.tntaudio.com du skal bruge et multimeter og et must er helisolerede trimmeskruetrækkere. God fornøjelse.

Wow!  Alt det gejl tør jeg sgu ikke  Dine køleprofiler er da for vilde...  Er amp'en modificeret siden det er nødvendigt? Kan godt huske min skole, inden jeg i en fysiktime fik den jævnet med jorden... hæ hæ... Ej, så galt var det ikke, men vil ikke lege så meget med det vitale...
STS Class A100 < en amp. jeg før har hørt om i et HF blad... Class A og AB i én forstærker... noget man må kigge på? Eller er resultatet at vælge én af delene bedre?

__________________
Mvh, Michael Jensen

http://www.xtz.se/eng/produkter/xtz_classa100_pres.html

Personligt synes jeg den er flot. Er der nogen der kan sige noget om A og AB i én amp.?

__________________
Mvh, Michael Jensen

MichaelJDK skrev: Wow!  Alt det gejl tør jeg sgu ikke  Dine køleprofiler er da for vilde...  Er amp'en modificeret siden det er nødvendigt? Nej! Sådan er klasse A Kan godt huske min skole, inden jeg i en fysiktime fik den jævnet med jorden... hæ hæ... Ej, så galt var det ikke, men vil ikke lege så meget med det vitale... STS Class A100 < en amp. jeg før har hørt om i et HF blad... Class A og AB i én forstærker... noget man må kigge på? Eller er resultatet at vælge én af delene bedre?

Kurt von Kubik skrev: MichaelJDK skrev: Wow!  Alt det gejl tør jeg sgu ikke  Dine køleprofiler er da for vilde...  Er amp'en modificeret siden det er nødvendigt? Nej! Sådan er klasse A Kan godt huske min skole, inden jeg i en fysiktime fik den jævnet med jorden... hæ hæ... Ej, så galt var det ikke, men vil ikke lege så meget med det vitale... STS Class A100 < en amp. jeg før har hørt om i et HF blad... Class A og AB i én forstærker... noget man må kigge på? Eller er resultatet at vælge én af delene bedre?

Nå, ok. Fik bare forståelsen af at du selv havde monteret skidtet

__________________
Mvh, Michael Jensen