Sendt: 14 December 2005 kl. 21:31 | IP-adresse registreret
|
|
|
Jeg har været et smut forbi HFK i dag for at se nærmere på Samsungs nye LE-32M61B. Det var slet ikke så ringe endda. Selv med et "almindeligt" tv-signal stod billedet flot, når man kom på ordentlig afstand af skærmen. God kontrast, meget få "slæbemærker" hen over skærmen. Fint.
Mine spørgsmål lyder så: Hvilken kvalitet kan jeg forvente, når jeg slutter en satellitreceiver til tv'et? Jeg er netop flyttet ud i et område, hvor der desværre ikke er kabel-tv, så jeg må ha' en skål på taget, hvis jeg ikke skal blive vanvittig af at se kvindehåndbold på TV2 og amerikansk tredjerangs-tv på TvDk. OK, smag og behag og alt det der... Kan jeg forvente et signal i ordentlig kvalitet fra satellit (Canal Digital eller Viasat)?
Et andet spørgsmål går på afstanden til skærmen. I min stue vil der være ca. 3-3,5 m fra lædersofaen til Samsung'en. Jeg har tidligere hørt en tommelfingerregel om, at man, når strækker armen ud og knytter næven, skal kunne dække skærmen med knytnæven. Det er jo ikke just blevet lettere med skærmene i 16:9-format. Holder det stadig? Jeg læste et andet sted, at man sådan ca. kan tage tv'ets tommestørrelse og sætte et komma ind, dvs. 32 tommer = 3,2 m. Det ville jo passe fremragende. Er der i det hele taget en gylden regel for den slags?
Til sidst, er der nogen her i forum, der har erfaringer med Samsung LE-32M61B? Det kunne være spændende at høre fra jer.
På forhånd tak for input!
Jan
|