Hej alle
Efter mit knap 10 år gamle 'alt i et anlæg' sagde stop, besluttede jeg mig for at få noget ordentlig lyd til stuen. Jeg ved ikke særlig meget om Hi-Fi og har derfor læst meget på nettet og herunder også i dette forum, hvor folk har været gode til at give en hjælpende hånd på vejen.
Mit udgangspunkt var et 23" fladskærms TV fra Philips, og en DVD-optager fra Philips. Jeg vil gerne bruge DVD'en som afspiller og spare penge og plads.
Jeg har indtil videre købt et par brugte MiniPod højttalere, samt en MicroSub Subwoofer (ikke 2.1 modellen). Subwooferen har indbygget forstærker og jeg troede derfor, at jeg kunne lade lyden gå ud fra DVD-optagen til subwooferen og videre til de to højttalere. Men det virker ikke, jeg får kun lyd ud af subwooferen.
Burde det ikke virke? Eller er jeg helt galt på den?
Eftersom jeg kan ikke få den til at virke er jeg begyndt at kigge mig om efter en receiver. Her har jeg især set på DENON AVR-1706, som jeg kan købe i Tyskland til ca. 2100. På dba.dk kan man få en brugt Denon AVR-1802 til ca. samme pris. Hvor får man mest, hvis man er ligeglad med om det er 7.1 eller 5.1?
Jeg vil gerne bruge den til både musik og evt. senere surround. Kan jeg forvente, at den også kan spille stereo? Det står der nemlig ikke i beskrivelse af den. Og er der andre ting jeg skal være opmærksom på?
Subwoofer udgangen på receiveren er kun ét stik, hvor indgangen på Subwooferen er et left/right stik. Findes der et stik der ser sådan ud, så jeg kan bruge Subwooferen alligevel, eller har den subwoofere været et virkelig dårligt køb?
Er det egentlig mulig at bruge fjernsynets højttalere som centerhøjttalere i et surrond system? Fjernsynet har en line in, men findes der er kabel, der kan gå fra +/- til alm. indgang?
Jeg håber der en eller flere der har overskud på at hjælpe.
Mvh.
Brian Thuesen