Hej, jeg har hårdt brug for lidt hjælp.
Jeg er flyttet i hus, og har her store problemer med billedet på TV'et.
Jeg har et problem med periodiske voldsomme støjstriber på TV. Billedet er enten godt, eller voldsomt støjfyldt (nogle kanaler forsvinder næsten når der er støj, andre har hvide støjstriber på skrå, og andre igen bliver bare "svagere").
Det mystiske: Når støjen er der, kan jeg ved at tænde, eller slukke, en af husets lamper, få støjen væk. Når jeg gør det, giver det lige et blop i subwooferen, og kort blink på skærmen, og så er billedet godt igen i et stykke tid, får så med et at blive dårligt igen (der går måske 5-10 min).
Det er altså ikke om lyset er tændt der gør forskellen, men den støjpuls der kommer når jeg vipper kontakten enten on eller off.
Mit setup:
Stofa signal, kørt op i en passiv splitter på loftet, og ned til 3 TV. 2xB&O MX6000, og 3. gren gennem en sony harddisk recorder til et 32" medion LCD.
Støjen er absolut tydeligst på LCD TV'et, og næsten umulig at se på B&O'erne (hvis det overhovet er der), men støjen er der også på det der optages på DVD recorderen, så det er ikke kun et problem med MEDION'en.
Jeg har prøvet at slukke køleskab, fryser, subwoofer, og hvad der ellers står med power hele
tiden, det har ikke gjort nogen forskel. Der er ikke monteret lysdæmpere i huset.
Huset er fra 86, så elinstallationer burde være iorden.
Gode ideer efterlyses.
Mvh. Kurt