| Sendt: 27 Maj 2006 kl. 19:00 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej... lige et par spørgsmål om forstærkeren. Jeg er sgu blevet lidt fristet. Men først lidt om min situation. Jeg er ikke rigtigt inde i hifi på nogen måde, men værdsætter en eller anden grad af god lyd. Min nuværende forstærker er en prægtig kasse; en Sanyo DCA 311, som er ældre end mig selv, og som jeg har fået foræret på et tidspunkt. Den ser flot ud og spiller langt hen ad vejen, så jeg smiler, uden at jeg er stormtaget. Forstærkeren kan ses her. Desværre knaser den af og til, og jeg må slå på kassen eller volumenknappen for at slippe af med det for en tid (nogen gange timer, andre gange måneder). Det er irriterende og uholdbart, men ikke et akut problem. Mine højttalere er B&W DM601, som tjener mit 14 m2-værelse ganske pænt efter mine mål. CD-afspilleren vil jeg dårligt nævne, men den står også til udskiftning. Spørgsmålet er nu, om forstærkeren vil være fornuftig for mig. Er det overkill i forhold til højttalerne? Alternativet er, at jeg på et tidspunkt går en tur i HFK eller noget andet og køber en NAD til en 3000 kr, måske den mindste Thule eller Rotel. Det er bare navne, jeg løst slynger ud, da jeg ikke ved så meget om det - men sådan kunne det snildt ende. Hvordan er denne Holfi i forhold til dem? Jeg har set anmeldelse af den tilbage fra 1997 - det er nogle år siden. Er der sket kraftig udvikling siden dengang, jeg skal tage i betragtning? (Mit umiddelbare gæt er "nej", da min ca. 25 år gamle forstærker ikke virker helt tabt i forhold til de nyere ting, jeg har hørt ; ). Nå, jeg håber nogen kan svare. Eller rettere: Vil svare. På forhånd tak.
|