| Sendt: 05 Juli 2006 kl. 22:37 | IP-adresse registreret
|
|
|
wow, at det skulle komme til at overgå lille mig... at se Roger Waters live halvvejs inde i mit syttende leveår - det havde jeg ligodt aldrig troet. Det var sgu ventetiden værd - og nu snakker jeg ikke kun om det at stå 2½ time i kø for at komme ind foran. Nej, jeg snakker om det halve år, hvor jeg tænkte på det næsten hver eneste dag - jeg snakker om det at gå og bide negle og håbe på, at han ikke kom på bedre (eller dårligere tanker), og være ved at p***e i bukserne, når man fik at vide, at Bob Marleys søn ikke kom. For tænk nu hvis det også skete med Roger Waters! Åh nej åh nej....
Men det skete jo som bekendt ikke, og jeg fik mit livs oplevelse - tre meter fra scenen. For pokker hvor var det stort, det kan slet ikke bekskrives! Vi fik ikke så meget af den højprofilerede quadrophoniske surround (eller hvad det nu hed) med, men det var sgu mig han pegede på da han råbe "You, yes you! Stand still, laddie"... sammen med tyve andre, der sikkert hævder det samme. 
Så lad mig nu høre: Hvor mange af jeg gamle (og unge) knarke (og knarkinder), i HIFInørder og musik freaks var inde for at få den ære det var at se HAM, selveste Roger Waters (!!!), optræde live før det er for sent. Ja, selv han skal vel pensioneres engang.
Og hvor stod i?
Og ikke mindst: Hvordan var jeres oplevelse? __________________
Guide til billedupload
|