He Peter,
jeg er ikke sikker på, om du måske skulle have misforstået noget - og vil gerne have det klarlagt.
Brugen af ethernet-kabler/RJ45 betyder ikke ubetinget, at der er et digitalt signal i dem!
Kablet som sådant er ikke afgørende her - det er et spørgsmål om med hvilken "protokol" signalet overføres.
De "nye" kabler, som B&O vil bruge, overfører analog lyd ligesom før med powerlink-kablerne. Forskellen er, at kablet kan gøres bedre (afskærmning) samt at at de er nemmere at håntere. Enhver, der har skullet sætte mange powerlink-stik i, kan følge mig her - det er et værre fumleri!
Desuden er de billigere, fordi der bruges tonsvis af den slags kabler rundt omkring nu om dage - powerlink-kabler skal "specialproduceres" fordi de ikke er særligt udbredte - udover i B&O-sammenhænge.
Defor vil der på BV12-65 skulle bruges diverse adaptere f.eks en "Powerlink RJ45 - PL" for at tilslutte "almindelige" powerlink-baserede højtalere.....
Dit Peter Pan-eksempel ovenfor passer således ikke. En BL5 vil således have sine to kendte tilslutninger - måske bliver den analoge erstattet af en RJ 45-forbindelse!
Der skal fremover - på nye produkter - bruges en adapter til analog lyd-tilslutning - i hvert fald indtil højtalerne kommer i en opdateret udgave hhv der kommer nye (BL12).
Den digitale lyd-tlslutning - og det er vel den der interesserer dig - vil nok et godt stykke tid fremover foregå ved hjælp af en S/PDIF-coax-forbindelse. Der er dog ingen tvivl om at en digital forbindelse - gerne gennem et netværkskabel - vil være at foretrække. Men indtil alle B&O's højtalere har deres egen DAC - den er jo forudsætning for en ren digital tilslutning - og indtil alle B&O's A/V-produkter kun har en digital udgang, vil der gå en rum tid. Hvis det da overhovedet vil ske???
Indtil da vil vi i bedste tilfælde have to parallelle tilslutningsmuligheder - en digital som S/PDIF-coax og en analog nu på RJ 45-basis i stedet for powerlink.
B&O har altså "bare" udskiftet kabler og stik, men ikke måden lyden overføres på!
Hilsen Digimissen
P.S.
Det engelske highend-firma Meridian har flere aktive højtalere i deres program. Disse har en egen DAC indbygget - der bruges Cat5 kabler med RJ45-stik. Se her: http://meridian-audio.com/the-collection/loudspeakers/dsp800 0-digital-active-loudspeaker.aspx
Så B&O behøver altså ikke at opfinde den dybe tallerken igen.
__________________
Missekatten - B&O-ambassadør uden vederlag