Pas på -
De 100 mA er såkaldt "quirescent current" - dvs. hvilestrøm / dens egenforbrug uden belastning. Tænk på, at en højttaler har typisk 8 ohms modstand (impedans egentlig) og at lydsignalet kan svinge mellem max. + og - 15-20 volt (alt efter strømforsyning), hvilket vil sige, at der kan løbe en strøm til højttaleren på op til 20/8 Volt/ohm = 2,5 ampere. Hertil kommer, at højttalere ikke er rene modstande, som man kan se på f.eks. datablade over højttalerenheder. Derfor kan der løbe endnu større strømme. Kun hvis man har taget specielt hensyn, er impedansen ret (f.eks 5 ohm), men SVJV er det sjældent.
Som en del har nævnt i andre tråde: Hvis det skal være godt, skal der strøm til. Det er også min filosofi - især under 100 Hz. Derfor mener jeg, at der skal en kraftig transformator til og et par store elektrolytter. Transformere fås kun med faste spændinger (med mindre du kan betale dig fra det) på 12 og 15 volt vekselstrøm. Ensrettet fås 12*1,4 - 0,6 = 16,2 volt jævnspænding eller 15*1,4 - 0,6 = 20,4 volt jævnspænding. De 20,4 volt er lige 0,4 volt for meget, da kredsen kun kan klare 20 volt, men man kan "snyde" og sætte en ekstra diode i serie med diodebroen. Så falder spændingen til 20,4 - 0,6 = 19,8 volt (men kun under belastning). Men valget er så dit.
En strømforsyning bestående af ovenstående er en ustabilliseret. Dvs. at der er ingen elektronik til at udglatte den ripple, der vil være på spændingen - husk på, at det er ensrettet vekselstrøm, vi arbejder med, og en kondensator er ikke nok til at udglatte - kun til en vis grænse. SVJV bruges der sjældent deciderede stabilliserede strømforsyninger, men der er en vis gevinst lyttemæssigt at bruge en stabilliseret strømforsyning (har jeg lært), da man så har en ren forsyningsspænding.
Ringkernetransformatorer var engang det eneste rigtige, men nu mener nogen, at E-kernetransformatorer er gode. Jeg har kun erfaring med ringkerner, så andre må gerne supplere med erfaring med E-kerner. Det har noget at gøre med at kunne levere strøm . . . ?
For dig til at starte med synes jeg, at du skal nøjes med en transformer, en diodebro og to elektrolytter. Hvilke værdier, de skal have, kommer an på dine krav og ønsker.
Kasser findes i alle afskygninger og prislejer. Igen: Hvad er dine ønsker og krav? (Husk køleplader ! )
Hermed lidt info.
MVH
Bo
PS: WOW - jeg er blevet "Bruger"