Det er første gang jeg køber seriøst anlæg. Havde tidligere blot noget sony anlæg, som jeg følte slet ikke lod musikken komme til sin ret. Derfor ville jeg investere i et godt set up som ikke blev alt for dyrt og jeg synes at have ramt plet med denne kombination. Budgettet var omkring 15000,- som jeg har holdt meget godt
.
Rotel RA-02 samt RCD-02 blev købt som demomodel inklusive signalkabel (Chord Chrysalis) 8000 kroner i alt
System Audio 1280MKII til 6000 kroner. Kablet er blot et Dali Blue biwire som jeg købte pga det er en midlertidig løsning idet jeg flytter inden for 5 mdr og man ved jo aldrig hvor mange meter der skal bruges til den tid...
Grado SR-80 til 800 kroner på tilbud
Pladespilleren er min fars gamle Onkyo - har skiftet pick up sidste år men den lyder stadig ikke specielt godt og skal udskiftes i nærmeste fremtid. Den er derfor pt gemt væk under en reol
.
Alt i alt er det cd`er og LP´er jeg bruger flest penge på - tror der står 400-500 cd er på hylderne samt godt 100 lp`er. Jeg vil eksempelvis hellere købe en lidt billigere cd afspiller og så have råd til 30 ekstra cd er... det er min filosofi

Først et overblik. Som sagt flytter jeg inde for kort tid, så det er blot en midlertidig opstilling...


Her mine helt nye 1280`ere - for s**** de lyder godt - sammen med Rotel kommer der fantastiske detaljer frem i musikken. Fantastisk basgengivelse på trods af de små enheder!!! Klarer alt fra Korn til Bach. Mest imponeret var jeg nok over den måde de gengiver elguitar hvilket jeg synes mange højttalere kan have problemer med. Meget god diskant også - altså helt igennem fin balance mellem enhederne... Den lakerede front er jeg dog ikke alt for forelsket i, men ellers en super finish.

Mit dejlige Rotel - stort set perfekt til mig. Savner dog en "spole funktion" i cd afspilleren hvis jeg skal lytte noget af... Lyden er også rigtig god, men dog en smule for meget diskant når jeg sætter sangerinder på som f.eks. Joni Mitchell eller Tina D for den sags skyld... Engang i fremtiden prøver jeg måske en lidt varmere forstærker.

Jeg fik at vide i Lydspecialisten man skulle sætte mine biwirede højttalere samlet i A speakerne da det er den som oftest har bedst lydkvalitet - jeg kan dog slet ikke høre forskel om det er den ene eller anden løsning, så nu kører de bare i A! Jeg burde også snart få dem loddet...

Bag 1280´erne

Her det, det hele drejer sig om... mine mange cd er. Samlet gennem de sidste 12 år, de fleste er indkøbt gennem de seneste 3 år.

Også LP er står der på hylden - jeg har købt de fleste på forskellige markeder rundt omkring i Danmark, men fra studieture til USA og Thailand, Berlin og Italien er der også indsamlet en pæn bunke.... i NEW YORK er gammelt vinyl rigtig billigt!!!

Min musiksmag spænder ufattelig vidt. Her et udvalg af mine bedste fra Hver genre. Af klassisk hører jeg mest BACH, fra jazzen er jeg vild med Stan getz og Poul Banks. Af Progressivt 70´er rock som nok er min yndlings genre, hører jeg Genesis, Yes og Gentle Giant. Med Genesis er Lamb Lies Down mit yndlingsalbum, men også Trick Of A Tail, Foxtrot, Nursery Crime samt Selling England By The Pound. Yes´mesterværket er Close to the Edge. Gentle Giant er lidt svær at udvælge, men indtil 1976 har de lavet adskillige gode albums. Desuden er jeg kæmpe Peter Gabriel fan og specielt hans nyeste UP besidder ufattelig mange kvaliteter. Joni Mitchells Cort and Spark samt for the Roses er jeg helt vild med og lidt i samme genre Nick Drake med Pink Moon - et unikt album. Korn eller Faith No More hører jeg når der skal sparkes noget lyd ud af anlægget. Derudover vil jeg nævne Sufjan Stevens med Michigan albummet - en fantastisk kunstner! Jeg er gammel Pearl Jam fan og det hænger ved altid. Også Radioheads lettere elektroniske album KID A er et super album. Hmmm - jeg kan jo blive ved... stopper her så

Af mine lp´er har jeg klart flest 70´er plader med Yes, Pink Floyd, Genesis, King Crimson og Gentle Giant. Et par enkelte nyere plader har dog også sneget sig ind, som eksempelvis Ben Folds Five, men jeg synes nu det er klart fedest at høre de gamle progressive 70´er plader på pladespilleren.

Til sidst mit første hifi køb for godt 3 år siden - mine GRADO SR-80..... hør dem, de er fantastiske!! Det var dette køb der gjorde mig opmærksom på hvor glad man bliver for at putte lidt ekstra penge i sit anlæg, så de er sgu hellige for mig