| Sendt: 16 December 2006 kl. 12:49 | IP-adresse registreret
|
|
|
Der er mange meninger om dette.
Der er faktisk en del film der er mixet i 6.1 (DTS-ES), eller det der ligner (Dolby Digital EX). 7.1 spiller enten mono i de to surround-rear kanaler, eller bruger en form for algoritme til at lave en slags pseudo-stereo ud af et monosignal. Det er dog sjældent det bliver brugt til ret meget - selv i film som Ringenes Herre trilogien er der næppe mere end 4-5 lydeffekter per film hvor der helt kompromisløst bliver gjort brug af den ekstra kanal. Resten af tiden er det "baggrundsstemninger" der blot bliver bredt ud i flere kanaler.
Men spørgsmålet er hvor meget glæde man har af forskellen mellem et 5.1 og et 6.1/7.1 setup. Det er min mening at man skal have en endog MEGET stor hjemmebiograf før man reelt har så stor glæde af et 6.1/7.1 setup at det er besværet værd i forhold til 5.1. Højttalerne kommer i de fleste opsætniner til at sidde meget tæt, eller også sidder de ikke ensartet, fordi der skal tages hensyn til rummets facon, vinduer, døre osv osv. Og under disse forhold vil de færreste reelt være i stand til at høre om en lydeffekt kommer fra f.eks. "Left surround side" eller "Left surround rear".
Jeg mener med andre ord at to kriterier skal være opfyldt før man overvejer at sætte mere end 5 højttalere (og en subwoofer) op: Rummet skal have en vis størrelse - mere end 25 kvm efter min mening, og man skal have et rum som indretningsmæssigt giver kompromisløs frihed til at kunne anbringe højttalerne hvor de skal, og ikke være bundet af hensyn til "andres" ønsker om at sætte højttalerne alene efter hvor de tager sig bedst ud (læs: mindst synlige).
Jeg kørte på et tidspunkt mit setup som 7.1, men gik over til 6.1 (med de to bageste højttalere i mono) fordi det i mine ører ikke gjorde nogen forskel - og det gav mig mulighed for at allokere en kanal i effektforstærkeren anderledes, men det er en anden historie... 
|