Står 'det gamle guld' stadig distancen, eller overser vi i vrimlen af den nye, en retmæssig arvtager ?
Kan de gamle forstærkere fra Luxman, Doxa, Quad, Nakamichi etc. stadig tage kampen op ?

Hvordan med de gamle kæmper indenfor CD-afspillere og højttalere ?
Nogen taler om de gamle Sony CD-afspillere fra tid til anden.
Duer de stadig, op imod det nye ?


__________________
Blondine-energi løser verdens problemer!

Det er virkelig et spørgsmål, der kan dele vandene. I langt de fleste tilfælde, efter min mening, er de nye produkter "de gamle kæmper" overlegende på både lyd, design og teknologi. Men, der er da enkelte produkter, der stadig står distancen.

En forstærker, der til stadighed kan hamle op med næsten alt andet på markedet, uanset pris, er den lille integ.amp. ADYTON OPERA. Det kan godt være, at den ligner en brødrister fra 50'erne, men musik kan den spille. På trods af en alder på snart 15 år, så er det stadig én af de forstærkere jeg allerhelst vil eje. Den har ikke kræfter som en V8'er fra KRELL eller ML, men i ren musikalitet og vellyd sætter den mange af sine storebrødrer tilvægs.

Den har heller den høje finish og byggekvalitet (læs: dens potentometer, der bør skiftes til noget mere sofistikeret), som mange af de nye forstærkere på markedet, men lækker er den sgu.

Mvh. Rune

FLEX skrev: Det er virkelig et spørgsmål, der kan dele vandene. I langt de fleste tilfælde, efter min mening, er de nye produkter "de gamle kæmper" overlegende på både lyd, design og teknologi. Men, der er da enkelte produkter, der stadig står distancen. En forstærker, der til stadighed kan hamle op med næsten alt andet på markedet, uanset pris, er den lille integ.amp. ADYTON OPERA. Det kan godt være, at den ligner en brødrister fra 50'erne, men musik kan den spille. På trods af en alder på snart 15 år, så er det stadig én af de forstærkere jeg allerhelst vil eje. Den har ikke kræfter som en V8'er fra KRELL eller ML, men i ren musikalitet og vellyd sætter den mange af sine storebrødrer tilvægs. Den har heller den høje finish og byggekvalitet (læs: dens potentometer, der bør skiftes til noget mere sofistikeret), som mange af de nye forstærkere på markedet, men lækker er den sgu. Mvh. Rune

Den ADYTON OPERA, kan den genskabes som DIY, uden at bryde nogen patenter ?
Måske indeholder den komponenter, der ikke længere kan skaffes i samme kvalitet ?


__________________
Blondine-energi løser verdens problemer!

Spencer skrev: Står 'det gamle guld' stadig distancen, eller overser vi i vrimlen af den nye, en retmæssig arvtager ? Kan de gamle forstærkere fra Luxman, Doxa, Quad, Nakamichi etc. stadig tage kampen op ? Hvordan med de gamle kæmper indenfor CD-afspillere og højttalere ? Nogen taler om de gamle Sony CD-afspillere fra tid til anden. Duer de stadig, op imod det nye ?

Efter min mening (og erfaring) er der mange af de ældre produkter som sagtens kan være med idag og slet ikke behøver at skamme sig.

På CD-fronten er der sket en del, men det er ikke nødvendigvis kun til den gode side - drevene er blevet elendige og frygteligt billige, og den generelle opbygning er sparet væk, men uden at maskinerne bliver billigere - tværtimod kan man godt finde dåser til 60.000 kr. der vejer 5 kilo og som intet rummer der skulle give antydning af value for money.

Enten er man blevet bange for at smide for meget i maskinerne af frygt for ikke at tjene nok, eller også er det bare generel grådighed. Og så er der den generelle oplevelse med at alt for mange maskiner minder om hinanden rent teknisk og derved også lydmæssigt - man skal langt op, før der er forskelle i konstruktionerne som virkelig siger spar to.

I cd´ens barndom var producenterne meget mere modige, og maskinerne var ikke nødvengdvis dyre for at være sindssygt overdimensionerede. Overdimensionering er selvfølgelig ikke lig god lyd, men i mange tilfælde hjælper det. I dag virker det bare mere som om at man regner med at folk ikke selv kigger i deres grej, og hælder man så lige en romantisk historie på komponenter i stil med "der var engang......, og derfor er vores teknologi udviklet med heltemod og bedre livskvalitet i sigte, fordi at vi er meget mere bla. bla. end de andre, og har brugt 17 år i en baggård på at udvikle...... fortsæt selv historien og sæt superlativerne ind", og giver man så lige komponenten et fint navn "Super-AnaTech - ultra linear dynamic overkill-switch based on old swiss clockwork developed thru research and honor", pak den ind i en højglans alu-kasse midt på printet, og så har du seriøs business .

Man skal selvfølgelig være påpasselig når man kigger på de ældre maskiner - nogle kan der ikke fåes dele til, og ydermere er det langt fra alle der kan gøre sig gældende idag. Kig efter de gamle topmodeller fra de velrenommerede firmaer - de er slet ikke så langt fra dagens såkaldte standard, hvis de overhovedet er væk fra den standard.

På forstærkersiden er man heldigvis kommet over 90´er fænomenet med at spare på alt, inkl. det vigtige - også her gik der inflation i at lave voldomt dyre forstærkere med ingenting i. Den tendens er vendt, i stil med bil-industrien. Forstærkere idag skal nu være store - ikke bare voksne - nej, de skal være monsterstore og sækkevognen er medfølgende tilbehør. Godt nok skal en forstærker være veldimensioneret, men idag er det ikke gjort hvis ikke der sidder minimum en trafo på 1500 va på størrelse med et møllehjul og en ladelyt-bank der kan benyttes som reserve når Elsam kapper strømmen ved en fejl. Hvis ikke selv den ordinære 100´watter vejer mindst 50 kilo og æder 2500 watt i strøm, kan den faktisk ikke spille - snakken er kommet langt væk fra at gennemtænke kredsløbene og gøre dem effektive. Nu er tidligere tiders massive overkill overhalet, og hedder istedet megaoverkill.

På den konto falder mange nye/nyere forstærkere faktisk igennem, og en del af dem spiller slet og ret ikke op til "historien" bag. Dette kan man også tydeligt lodde ud fra brugere på f.eks. dette forum - nyt er ikke nødvendigvis bedst. Mange finder guldkorn blandt apparater der har 5-10 år på bagen, og som bestemt ikke behøver at skamme sig.

Min pointe er - der er mange gode produkter idag, men der er stadig mange gode produkter fra "dengang". 

__________________
Watching "Full House" with the Olsen-twins feels like having a heart attack in slow motion!!

Det er begrænset hvad jeg kender af "det gamle guld" personligt som sådan, i alle tilfælde det som er noget værd, men udover designet som jeg synes er helt hen i vejret idag, så synes jeg stadig Luxman forstærkere er "guld" på mange områder.

Hej Spencer

Umiddelbart er der en række produkter som ikke står distancen. Det er nok nemt at nævne dem. Mer svært kan det imidlertid at nævne "Guldet". Vi har jo trods alt alle drengedrømme som ikke nødvendigvis spiller så godt som vi husker!

Jeg spiller selv på noget halvt gammel hifi....året er 1984 og har jeg været 14 år da dette sæt kom til landet. Sættet kostedet noget der ligner lidt over 20.000 kr i 1984-indeks. Effekttrinnet er den gammel og velkendte Denon POA 3000 Z og fortrinnet er PRA 2000 Z. Det gør jeg fordi jeg får SÅ meget for pengene og det spiller fantastisk godt efter min hovedet. Jeg er luder og kan lide træsider og VU-meter.....kald mig for en poser!

Før det havde jeg Nakamichi PA7 II og PA5 II/CA5II. Jeg synes at Denon´en er et godt sæt som kan det meste. Det er så gedignt lavet at jeg ikke vil af med det. Der er altid plads til forbedringer, men i det store hele er der tale om det særdeles kompetent sæt. Forforstærkeren spiller bedre end Nakamichi´s CA5II.....i A B test er oplevelsen at Nakamichien filtrerer alt for meget. Det er til trods det det er et noget nyere design. Effektrinnet har en dejlig klang og trods det irriterende niveau-reg. til hver kanal (Nobel-potmeter), så spiller det varmt og med god bund. Måske er det på tide at få nye lyttere, men det spiller godt trods alder og tidens tand.

Spørgsmålet kunne være; kan dette sæt stå distancen til et nyere Denonsæt? Det er godt nok svært at sige noget om. Dels laver de ikke dette sæt mere, men det er vel rimligt at sige det er klar bedre POA 6600er monoblokke/DAP 5500/2500. Jeg tvivler imidlertid på at sættet er bedre en POA S10/PRA S10. Jeg forventer de spiller lidt bedre og har fået andre transistorer UHC-MOS som skulle være en blanding af MOS-FET lyd og bipolar effekt. Om det ren faktisk er bedre end mit aldrende udstyr, det er svært at sige. Det ville være skægt at have en A-B test af det. Så kunne det være mit vintagetrip var overstået for en stund. Der skal dog ikke være nogen tvivl om man skal bruge en god sjat penge på at få noget bedre. Indtil jeg finder noget bedre til en rimlig penge, så spiller jeg forsat på Denon.....et mærke jeg elskede at hade...før jeg købte sættet her.  

 

 

 

__________________
NSR/Gianelli - two stroke retro

Bradman skrev: Hej Spencer Umiddelbart er der en række produkter som ikke står distancen. Det er nok nemt at nævne dem. Mer svært kan det imidlertid at nævne "Guldet". Vi har jo trods alt alle drengedrømme som ikke nødvendigvis spiller så godt som vi husker! Jeg spiller selv på noget halvt gammel hifi....året er 1984 og har jeg været 14 år da dette sæt kom til landet. Sættet kostedet noget der ligner lidt over 20.000 kr i 1984-indeks. Effekttrinnet er den gammel og velkendte Denon POA 3000 Z og fortrinnet er PRA 2000 Z. Det gør jeg fordi jeg får SÅ meget for pengene og det spiller fantastisk godt efter min hovedet. Jeg er luder og kan lide træsider og VU-meter.....kald mig for en poser! Før det havde jeg Nakamichi PA7 II og PA5 II/CA5II. Jeg synes at Denon´en er et godt sæt som kan det meste. Det er så gedignt lavet at jeg ikke vil af med det. Der er altid plads til forbedringer, men i det store hele er der tale om det særdeles kompetent sæt. Forforstærkeren spiller bedre end Nakamichi´s CA5II.....i A B test er oplevelsen at Nakamichien filtrerer alt for meget. Det er til trods det det er et noget nyere design. Effektrinnet har en dejlig klang og trods det irriterende niveau-reg. til hver kanal (Nobel-potmeter), så spiller det varmt og med god bund. Måske er det på tide at få nye lyttere, men det spiller godt trods alder og tidens tand. Spørgsmålet kunne være; kan dette sæt stå distancen til et nyere Denonsæt? Det er godt nok svært at sige noget om. Dels laver de ikke dette sæt mere, men det er vel rimligt at sige det er klar bedre POA 6600er monoblokke/DAP 5500/2500. Jeg tvivler imidlertid på at sættet er bedre en POA S10/PRA S10. Jeg forventer de spiller lidt bedre og har fået andre transistorer UHC-MOS som skulle være en blanding af MOS-FET lyd og bipolar effekt. Om det ren faktisk er bedre end mit aldrende udstyr, det er svært at sige. Det ville være skægt at have en A-B test af det. Så kunne det være mit vintagetrip var overstået for en stund. Der skal dog ikke være nogen tvivl om man skal bruge en god sjat penge på at få noget bedre. Indtil jeg finder noget bedre til en rimlig penge, så spiller jeg forsat på Denon.....et mærke jeg elskede at hade...før jeg købte sættet her.

Lækkert sæt som stadig idag formår at levere vellyd - en god ven havde et sæt som han havde haft fra nyt, og udover et sæt ladelytter, har det kørt upåklageligt lige siden. Det er sidenhen blevet udskiftet med en Accuphase C-2400/P-7000 kombination, og da kom Denon-sættet så også til kort (ikke så underligt)

__________________
Watching "Full House" with the Olsen-twins feels like having a heart attack in slow motion!!

Ronin skrev: Spencer skrev: Står 'det gamle guld' stadig distancen, eller overser vi i vrimlen af den nye, en retmæssig arvtager ? Kan de gamle forstærkere fra Luxman, Doxa, Quad, Nakamichi etc. stadig tage kampen op ? Hvordan med de gamle kæmper indenfor CD-afspillere og højttalere ? Nogen taler om de gamle Sony CD-afspillere fra tid til anden. Duer de stadig, op imod det nye ? Efter min mening (og erfaring) er der mange af de ældre produkter som sagtens kan være med idag og slet ikke behøver at skamme sig. På CD-fronten er der sket en del, men det er ikke nødvendigvis kun til den gode side - drevene er blevet elendige og frygteligt billige, og den generelle opbygning er sparet væk, men uden at maskinerne bliver billigere - tværtimod kan man godt finde dåser til 60.000 kr. der vejer 5 kilo og som intet rummer der skulle give antydning af value for money. Enten er man blevet bange for at smide for meget i maskinerne af frygt for ikke at tjene nok, eller også er det bare generel grådighed. Og så er der den generelle oplevelse med at alt for mange maskiner minder om hinanden rent teknisk og derved også lydmæssigt - man skal langt op, før der er forskelle i konstruktionerne som virkelig siger spar to. I cd´ens barndom var producenterne meget mere modige, og maskinerne var ikke nødvengdvis dyre for at være sindssygt overdimensionerede. Overdimensionering er selvfølgelig ikke lig god lyd, men i mange tilfælde hjælper det. I dag virker det bare mere som om at man regner med at folk ikke selv kigger i deres grej, og hælder man så lige en romantisk historie på komponenter i stil med "der var engang......, og derfor er vores teknologi udviklet med heltemod og bedre livskvalitet i sigte, fordi at vi er meget mere bla. bla. end de andre, og har brugt 17 år i en baggård på at udvikle...... fortsæt selv historien og sæt superlativerne ind", og giver man så lige komponenten et fint navn "Super-AnaTech - ultra linear dynamic overkill-switch based on old swiss clockwork developed thru research and honor", pak den ind i en højglans alu-kasse midt på printet, og så har du seriøs business . Man skal selvfølgelig være påpasselig når man kigger på de ældre maskiner - nogle kan der ikke fåes dele til, og ydermere er det langt fra alle der kan gøre sig gældende idag. Kig efter de gamle topmodeller fra de velrenommerede firmaer - de er slet ikke så langt fra dagens såkaldte standard, hvis de overhovedet er væk fra den standard. På forstærkersiden er man heldigvis kommet over 90´er fænomenet med at spare på alt, inkl. det vigtige - også her gik der inflation i at lave voldomt dyre forstærkere med ingenting i. Den tendens er vendt, i stil med bil-industrien. Forstærkere idag skal nu være store - ikke bare voksne - nej, de skal være monsterstore og sækkevognen er medfølgende tilbehør. Godt nok skal en forstærker være veldimensioneret, men idag er det ikke gjort hvis ikke der sidder minimum en trafo på 1500 va på størrelse med et møllehjul og en ladelyt-bank der kan benyttes som reserve når Elsam kapper strømmen ved en fejl. Hvis ikke selv den ordinære 100´watter vejer mindst 50 kilo og æder 2500 watt i strøm, kan den faktisk ikke spille - snakken er kommet langt væk fra at gennemtænke kredsløbene og gøre dem effektive. Nu er tidligere tiders massive overkill overhalet, og hedder istedet megaoverkill. På den konto falder mange nye/nyere forstærkere faktisk igennem, og en del af dem spiller slet og ret ikke op til "historien" bag. Dette kan man også tydeligt lodde ud fra brugere på f.eks. dette forum - nyt er ikke nødvendigvis bedst. Mange finder guldkorn blandt apparater der har 5-10 år på bagen, og som bestemt ikke behøver at skamme sig. Min pointe er - der er mange gode produkter idag, men der er stadig mange gode produkter fra "dengang".

Godt Indlæg der Ronin!

Især drevene er blevet rene CD-rom drev. Imidlertid er disse jo billigere anvende og de klarer sig jo fint. Det er betænkeligt at der sidder til CD-drev til 35 kr. i en dyre hi-end maskine som koster en mindre formue. Idag er der ikke meget plads til fede Philipsdrev med glasoptik. Om det er godt eller skidt.....der kommer an på om drevene findes som reservedele om 20 år. Mange de gode drev fra før i tiden udgår desværre med tiden. Jeg havde en CD-17 som også havde et l**tet drev til ingen penge - men det er åbenbart trenden. Et CD-drev og smd montage på et beskedent print. Vægten holdes kun oppe i kraft af forpladen! Det er en opskrift jeg synes man ser mere og mere. Er det dig som havde et Accuphase drev til salg? 

__________________
NSR/Gianelli - two stroke retro

I 1993 var jeg så heldig at jeg fik fat i en Pioneer PD-95 cd afspiller. En afspiller med en kampvægt på 20 kilo ! Udført i lækker guldfinish og med sider og top lavet i kraftig plade. Skuffen var Pioneers eget system, I ved hvor man lægger skiven omvendt i. Skuffen kørte lydløst ud og ind og lukkede med den skønneste pengeskabslyd. Knapper, betjening og finish var helt i top. Det var en udsøgt fornøjelse at betjene den. Lyden var også helt i top, og en senere udskiftning af opamps og lidt andet hævede lyden endnu mere.

For cirka et år siden besluttede jeg så at prøve noget andet for at opnå en bedre lyd. Jeg endte op med en Audio Aero Prima, en rørbestykket fransk cd afspiller. Den er på alle måder Pioneeren overlegen på lydsiden. Her hænger Pioneeren slet ikke på, så der er da, heldigvis, sket en udvikling på lydsiden på 13 år ! Men tager man så design, finish, betjening og især skuffen, halter Primaen håbløst efter Pioneeren. Slappe knapper, træg betjening, et løbeværk som støjer kraftigt under søgning, en billig og larmende skuffe samt en kabinet lavet af ussel tynd plade. Men da lyden har første prioitet hos mig, valgte jeg alligevel Primaen. Det bliver nok svært at lave en maskine som Pioneeren idag med den usædvanlige lækre kvalitet.

Bradman: Kan godt forstå du beholder sættet.  Mage til lækker lyd og finish skal man lede længe efter. Jeg savlede selv efter sættet da det kom frem, men havde ikke økonomien til det dengang. Pas godt på det.

Der er ikke tvivl om at masser af de gamle drenge kan endnu. Tror der står en hel del ældre Accuphase rundt omkring endnu i de danske stuer. Der skal nok investeres mange penge i forstærkere for at give dem klø !


__________________
Mvh. Frank K.

Et CD-drev der skulle have gode måledata for jitter, er PS-Audio Lambda.



Umiddelbart ser dette drev temmeligt ordinært ud, med normal skuffe, der end ikke er centermonteret ? Hvordan mon de har opnået de gode data ?


__________________
Blondine-energi løser verdens problemer!

Jeg kender mange som stadig fortrakker de gamle eff trin fra feks Krell/Ml osv Jeg tro ikke der er sket meget paa forstakker fronten nok mere i den digitale verden.

Jeg har en Sony cdp 502 es fra 86' som stadig spille optilmalt.Den beholder jeg til den siger stop.

Hej

Jeg kan kun tilslutte mig Ronin og Rattanhuset. Der var noget specielt over produkterne og butikkerne i gamle dage. Det er godt nok et sørgeligt syn at komme ind i en radioforretning, som man af en eller anden grund mere og mere skal ha' til at ligne en dagligstue. Går du f.eks. i Fona er der ikke andet end fladskærme og harddiskoptagere, i et ekstremt intetsigende design.

Selvfølgelig vidste man "i gamle dage" hvordan det sku' designes for at lyde godt, og det gælder også cd-afspilleren. Har selv en Technics SL-P1200 CD-afspiller fra 1989 og er stadig meget glad for den.

Mvh Flemming

Jeg har prøvet noget konkret sammenlignet en Audia Flight Pre med en Daner Detal sidstnævnte er lige en mulehår foran mht. opløsning og dynamik på trods af Audia'ens processor styret volumenkontrol.

Men Daner er vel også svær at slå.

__________________
Hilsen JRGW

Sandheden er ikke nødvendigvis det man syntes den burde være...
DIY Thel:http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=62872

JRGW skrev: Men Daner er vel også svær at slå.

Jo, det har jeg tendens til at give dig ret i. Jeg har selv en Daner Linea, hvilket er en Detal uden RIAA. Det er efter min mening ægte gammelt guld og jeg har til gode at høre noget bedre.

Bradman skrev: Ronin skrev: Spencer skrev: Står 'det gamle guld' stadig distancen, eller overser vi i vrimlen af den nye, en retmæssig arvtager ? Kan de gamle forstærkere fra Luxman, Doxa, Quad, Nakamichi etc. stadig tage kampen op ? Hvordan med de gamle kæmper indenfor CD-afspillere og højttalere ? Nogen taler om de gamle Sony CD-afspillere fra tid til anden. Duer de stadig, op imod det nye ? Efter min mening (og erfaring) er der mange af de ældre produkter som sagtens kan være med idag og slet ikke behøver at skamme sig. På CD-fronten er der sket en del, men det er ikke nødvendigvis kun til den gode side - drevene er blevet elendige og frygteligt billige, og den generelle opbygning er sparet væk, men uden at maskinerne bliver billigere - tværtimod kan man godt finde dåser til 60.000 kr. der vejer 5 kilo og som intet rummer der skulle give antydning af value for money. Enten er man blevet bange for at smide for meget i maskinerne af frygt for ikke at tjene nok, eller også er det bare generel grådighed. Og så er der den generelle oplevelse med at alt for mange maskiner minder om hinanden rent teknisk og derved også lydmæssigt - man skal langt op, før der er forskelle i konstruktionerne som virkelig siger spar to. I cd´ens barndom var producenterne meget mere modige, og maskinerne var ikke nødvengdvis dyre for at være sindssygt overdimensionerede. Overdimensionering er selvfølgelig ikke lig god lyd, men i mange tilfælde hjælper det. I dag virker det bare mere som om at man regner med at folk ikke selv kigger i deres grej, og hælder man så lige en romantisk historie på komponenter i stil med "der var engang......, og derfor er vores teknologi udviklet med heltemod og bedre livskvalitet i sigte, fordi at vi er meget mere bla. bla. end de andre, og har brugt 17 år i en baggård på at udvikle...... fortsæt selv historien og sæt superlativerne ind", og giver man så lige komponenten et fint navn "Super-AnaTech - ultra linear dynamic overkill-switch based on old swiss clockwork developed thru research and honor", pak den ind i en højglans alu-kasse midt på printet, og så har du seriøs business . Man skal selvfølgelig være påpasselig når man kigger på de ældre maskiner - nogle kan der ikke fåes dele til, og ydermere er det langt fra alle der kan gøre sig gældende idag. Kig efter de gamle topmodeller fra de velrenommerede firmaer - de er slet ikke så langt fra dagens såkaldte standard, hvis de overhovedet er væk fra den standard. På forstærkersiden er man heldigvis kommet over 90´er fænomenet med at spare på alt, inkl. det vigtige - også her gik der inflation i at lave voldomt dyre forstærkere med ingenting i. Den tendens er vendt, i stil med bil-industrien. Forstærkere idag skal nu være store - ikke bare voksne - nej, de skal være monsterstore og sækkevognen er medfølgende tilbehør. Godt nok skal en forstærker være veldimensioneret, men idag er det ikke gjort hvis ikke der sidder minimum en trafo på 1500 va på størrelse med et møllehjul og en ladelyt-bank der kan benyttes som reserve når Elsam kapper strømmen ved en fejl. Hvis ikke selv den ordinære 100´watter vejer mindst 50 kilo og æder 2500 watt i strøm, kan den faktisk ikke spille - snakken er kommet langt væk fra at gennemtænke kredsløbene og gøre dem effektive. Nu er tidligere tiders massive overkill overhalet, og hedder istedet megaoverkill. På den konto falder mange nye/nyere forstærkere faktisk igennem, og en del af dem spiller slet og ret ikke op til "historien" bag. Dette kan man også tydeligt lodde ud fra brugere på f.eks. dette forum - nyt er ikke nødvendigvis bedst. Mange finder guldkorn blandt apparater der har 5-10 år på bagen, og som bestemt ikke behøver at skamme sig. Min pointe er - der er mange gode produkter idag, men der er stadig mange gode produkter fra "dengang".  Godt Indlæg der Ronin! Især drevene er blevet rene CD-rom drev. Imidlertid er disse jo billigere anvende og de klarer sig jo fint. Det er betænkeligt at der sidder til CD-drev til 35 kr. i en dyre hi-end maskine som koster en mindre formue. Idag er der ikke meget plads til fede Philipsdrev med glasoptik. Om det er godt eller skidt.....der kommer an på om drevene findes som reservedele om 20 år. Mange de gode drev fra før i tiden udgår desværre med tiden. Jeg havde en CD-17 som også havde et l**tet drev til ingen penge - men det er åbenbart trenden. Et CD-drev og smd montage på et beskedent print. Vægten holdes kun oppe i kraft af forpladen! Det er en opskrift jeg synes man ser mere og mere. Er det dig som havde et Accuphase drev til salg?

Jeps, drev-historien er ret sørgelig - der er intet federe end en lækker cd-afspiller med et drev der kører tyst og lækkert, og som ikke hopper bare man tænker på om det er let at få til at hoppe. Stabilitet er nøgleordet, men det har åbenbart ikke så stor betydning idag.

Jeps, det var mig med Accuphase-drevet.

__________________
Watching "Full House" with the Olsen-twins feels like having a heart attack in slow motion!!

Spencer skrev: FLEX skrev: Det er virkelig et spørgsmål, der kan dele vandene. I langt de fleste tilfælde, efter min mening, er de nye produkter "de gamle kæmper" overlegende på både lyd, design og teknologi. Men, der er da enkelte produkter, der stadig står distancen. En forstærker, der til stadighed kan hamle op med næsten alt andet på markedet, uanset pris, er den lille integ.amp. ADYTON OPERA. Det kan godt være, at den ligner en brødrister fra 50'erne, men musik kan den spille. På trods af en alder på snart 15 år, så er det stadig én af de forstærkere jeg allerhelst vil eje. Den har ikke kræfter som en V8'er fra KRELL eller ML, men i ren musikalitet og vellyd sætter den mange af sine storebrødrer tilvægs. Den har heller den høje finish og byggekvalitet (læs: dens potentometer, der bør skiftes til noget mere sofistikeret), som mange af de nye forstærkere på markedet, men lækker er den sgu. Mvh. Rune Den ADYTON OPERA, kan den genskabes som DIY, uden at bryde nogen patenter ? Måske indeholder den komponenter, der ikke længere kan skaffes i samme kvalitet ?

Hej Spencer.

Jeg ved ikke om der findes blueprints til en OPERA, der er tilgængelige for den brede offentlighed. Men, jeg ved, at skovboel, her fra sitet, netop har erhvervet sig en ADYTON OPERA... Måske du kan få ham til at  løfte låget på sin forstærker, så du kan se hvordan den er opbygget og måske få en idé om det lader sig gøre at kopiere modellen. Om det er lovligt ved jeg intet om.

Mvh. FLEX

Jeg har købt en Holfi Integra 8 for en måneds tid siden. Jeg fik den for 2500 og jeg har svært ved at forestille mig en ny forstærker der kan det samme til den pris. De gamle kan selvfølgelig stadig. Den spiller på Dynaudio Focus 140. En forholdsvis ny højttaler. Men jeg tror ikke det havde gjort den store forskel hvis jeg havde valgt at finde et sæt ældre Contour 1.3 eller lignende. Det er bare ikke så tit man ser en Contour 1.3 til salg og jeg måtte bare have en Dynaudio. Love that sound.

Ronin skrev: Jeps, drev-historien er ret sørgelig - der er intet federe end en lækker cd-afspiller med et drev der kører tyst og lækkert, og som ikke hopper bare man tænker på om det er let at få til at hoppe. Stabilitet er nøgleordet, men det har åbenbart ikke så stor betydning idag.

Jeg er helt enig. Det første jeg gør når jeg ser en CD-afspiller er, at åbne skuffen for at mærke kvaliteten i denne og 99 ud af 100 gange bliver jeg skuffet. Det har for mig altid været en indikator for byggekvaliteten i hele maskinen.

De eneste maskiner der har bestået "skuffe-testen" er de gamle Sony modeller CDP-X707ES og CDP-X777ES samt Denon DCD-3560 og DCD-S1 (som ikke har skuffe ). Desuden var nogle af skufferne på de gamle Onkyo'er så stabile, at man kunne løfte maskinen i den, men jeg husker ikke model-navnene.

FLEX skrev: Spencer skrev: FLEX skrev: Det er virkelig et spørgsmål, der kan dele vandene. I langt de fleste tilfælde, efter min mening, er de nye produkter "de gamle kæmper" overlegende på både lyd, design og teknologi. Men, der er da enkelte produkter, der stadig står distancen. En forstærker, der til stadighed kan hamle op med næsten alt andet på markedet, uanset pris, er den lille integ.amp. ADYTON OPERA. Det kan godt være, at den ligner en brødrister fra 50'erne, men musik kan den spille. På trods af en alder på snart 15 år, så er det stadig én af de forstærkere jeg allerhelst vil eje. Den har ikke kræfter som en V8'er fra KRELL eller ML, men i ren musikalitet og vellyd sætter den mange af sine storebrødrer tilvægs. Den har heller den høje finish og byggekvalitet (læs: dens potentometer, der bør skiftes til noget mere sofistikeret), som mange af de nye forstærkere på markedet, men lækker er den sgu. Mvh. Rune Den ADYTON OPERA, kan den genskabes som DIY, uden at bryde nogen patenter ? Måske indeholder den komponenter, der ikke længere kan skaffes i samme kvalitet ? Hej Spencer. Jeg ved ikke om der findes blueprints til en OPERA, der er tilgængelige for den brede offentlighed. Men, jeg ved, at skovboel, her fra sitet, netop har erhvervet sig en ADYTON OPERA... Måske du kan få ham til at  løfte låget på sin forstærker, så du kan se hvordan den er opbygget og måske få en idé om det lader sig gøre at kopiere modellen. Om det er lovligt ved jeg intet om. Mvh. FLEX

Jeg fandt ud af, at nyprisen på den Adyton, lå omkring 30k. Så selv som selvbyggerprojekt, kan den nok blive for dyr til mig - tror jeg. Hvis du kender historien bag, hvorfor den ikke længere fremstilles, vil jeg meget gerne høre den. Det virker mystisk at vellydende apparater forsvinder fra produktionen, med mindre de selvfølgelig er baseret på komponenter, der ikke længere kan skaffes.


__________________
Blondine-energi løser verdens problemer!

L.B. skrev: Desuden var nogle af skufferne på de gamle Onkyo'er så stabile, at man kunne løfte maskinen i den, men jeg husker ikke model-navnene.

Kan denne sætning oversættes til -> "Nogle af de gamle Onkyomaskiner vejede så lidt, at de kunne løftes i skuffen, uden at den knækkede" ?


__________________
Blondine-energi løser verdens problemer!