Hej.

Jeg ved godt at jeg spørger MEGET men jeg er nysgerig.

Men hvorfor begyndte man at lave widescreen tv? jeg kan personligt ikke se den helt store fordel ved det.
Og så også lige en anden ting hvor høj er opløsningen på et standard tv (4:3) og så på et widescreen tv (16:9)

__________________



Sundhed: koffein, nikotin, alkohol

"opløsningen" på crt er som sådan ikke noget man kan definere alene.
det kommer an på indputtet. sætte du dem til samme kilde vil de have samme opløsning.

fordelen ved 16:9 er dit syn er bredere end det er højt. og at et et bredere billedfelt bedre egner sig til handlingen i en film. eks. to mennesker der står ved siden af hinanden og snakker

andersena skrev: "opløsningen" på crt er som sådan ikke noget man kan definere alene. det kommer an på indputtet. sætte du dem til samme kilde vil de have samme opløsning. fordelen ved 16:9 er dit syn er bredere end det er højt. og at et et bredere billedfelt bedre egner sig til handlingen i en film. eks. to mennesker der står ved siden af hinanden og snakker

Det bredere Cinemascope-format som kom frem i biograferne, som afløsning for Academy-formatet 1.37:1 format, var oprindeligt ment som et argument for at folk stadig skulle gå i biografen, i stedet for at se TV.

Der er flere forskellige filmformater, med bredt billede, og som sådan er den primære årsag til det brede billede, at konkurrere direkte med TV. Om synsfeltet bedre kan udnytte et bredt billede, kan så diskuteres. Til udendørs panoramabilleder, med en flot horisont, kan det være flot, men mange instruktører har problemer med hvad de skal 'fylde i billedet' med al den bredde. Det betyder somme tider ligegyldige billedkompositioner, med overdreven konstrueret opstilling, der til tider kan tage fokus fra filmens historie.

Hvilket højde-/bredde-forhold der er 'korrekt' i forhold til synsfeltet, er selskaberne ikke helt enige i.
Derfor har vi følgende bredformater, som de mest udbredte:

1. 1,66:1
2. 1,85:1
3. 2,20:1 (70mm negativ, eller 70mm blowup, fra 35mm negativ)
   
4. 2,35:1
5. 2,66:1

Det andet, tredje og fjerde af disse formater, er de mest benyttede idag.
Stanley Kubrick var oprindelig stillfotograf, før han lavede film, og er en af dem der konsekvent lavede film i Academy-formatets 1.37:1. Det betyder at det der er på negativet på en 35mm strimmel, i det store hele udnyttes, med flot opløsning til følge.

1,85:1 formatet, er lavet ved at fjerne informationer fra negativet, eller beskære under fremvisning i biografen. Den sidste løsning, har givet anledning til en del fejlbeskæringer, som i grelle tilfælde kan afsløre special effects, og give mikrofoner der 'popper' ned i toppen af billedet.
Film i 1,85:1 der vises på TV, kører tit med for meget billedinformation i top og bund, hvis det ikke vises med sorte striber på TV-skærmen.

De grelleste tilfælde er 'A Fish called Wanda', hvor en nøgenscene, alligevel ikke er så nøgen, da man kan se at John Cleese har shorts på, samt et par af Jim Camerons film, hvor special effekts afsløres i bunden af billedet.

EDIT: Der er ikke mere opløsning i et 2,35:1 billede, end det gamle Academy-format, da negativet er det samme, hvor en linse har ændret højde/bredde ved at presse billedet sammen i bredden.
Faktisk er der i forhold til billedets højde, en ringere opløsning, end det gamle Academy - hvis man kigger isoleret på centrum af billedet, og f.eks. beskærer i kanterne, til en TV-skærm. (Det burde forbydes ved lov)

Den mest oplagte fordel ved widescreen, er at det minimerer risikoen for at skulle se på John Cleese i shorts.



__________________
Blondine-energi løser verdens problemer!