Tilbage til HIFI4ALL.DK 15. juni 2025 | 10:30   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
HTPC
 HIFI4ALL Forum : HTPC
Emne Emne: Guide: HTPC med Parabol (DVB-S) (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
madduke
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 25 Maj 2006
Lokalitet: Østjylland
Status: Offline
Indlæg: 163
Sendt: 25 September 2007 kl. 22:27 | IP-adresse registreret  

Guide: HTPC med Parabol (DVB-S)

Dette indlæg skal fungere som guide for dig der ønsker at få din HTPC til at fungere som parabol-modtager, bemærk dette har INTET med pirateri at gøre, og omhandler KUN brug af original smartcards! (jeg ved intet om det andet, så i kan lige så godt spare jer!)

Jeg vil desuden pointere at indlægget hele vejen igennem gælder for ’skrivende stund’ og jeg naturligvis ikke kan forudse ændringer i diverse kodningssystemer og programpakker!

-INTRO-
I Danmark er der jo som bekendt to store udbydere af parabol-tv (DVB-S);
Viasat (DR1, DR2, TV2, TV2 Sport, TV2 News, TV3, 3+, TV1000 etc.)
Canal Digital (DR1, DR2, TV2 Zulu, TV2 Charlie, TV2 Film, Kanal 4, Kanal 5, Canal+ etc.)

Der er lang række andre kanaler fra de to udbyder, hvor af nogen er ens, og nogen naturligvis er forskellige! I forhold til de ’nationale kanaler’ er det dog værd at bide mærke i at man får DR1 og DR2 med begge udbydere, imidlertid får man pt. kun TV2 med Viasat.

Hvis man har Canal Digital og ønsker at se TV2, skal man derfor også have en DVB-T modtager i HTPC’en, så man kan fange de ’almindelige digitale signaler’. Dette kræver dog også ekstra opsætning, i den forbindelse skal det påpeges at det pt. Ikke har været muligt for mig at få Microsoft Media Center (Vista) til at fungere med både DVB-S og DVB-T på samme tid. (Grundet en begrænsning fra MS)

Tilbage til parabol modtagelsen – jeg antager at du allerede har en HTPC, så hvordan denne skal sættes op vil jeg ikke gå nærmere ind.

-DVB-S Tuner-
For at modtage DVB-S signalet skal du naturligvis have en DVB-S tuner, dette kan både være et PCI kort eller forbindes med USB eller Firewire.

Hvis vil have Canal Digital eller Viasat, og ikke bare vil se de gratis kanaler fra Astra og andre satellitter, SKAL tuneren også have et ’CI’ (Common Interface’). ’CI’ kan enten være direkte på kortet, være et ekstra kort, eller evt. en USB enhed (du bør altid holde dig til det ’CI’ der er beregnet specifikt til det kort du køber, for at undgå ’ekstra udfordringer’)

Den tuner jeg har prøvet med og derfor vil anbefale, er det interne kort ’FloppyDTV’ fra Digital-Everywhere (husk det skal være ’S-udgaven’, da det er parabol signal du skal modtage!) Dette kort har indbygget ’CI’ – kortet forbindes med Firewire så hvis du ikke har det på dit bundkort skal du købe en kontroller (ca. 200kr), det fås i øvrigt også som ekstern kasse, men i kan se mere på:

-CAM-
Det førnævnte ’CI’ er et stik, hvori man kan placere et ’CAM’ (Conditional Access Module), hvilket i kort træk er den enhed man kan stikke sit ’smartcard’ fra Viasat eller Canal Digital ind i, hvorefter det fortolker koderne på kortet for DVB-S tuneren.

Du skal have forskellige CAMs alt efter om du vil se Canal Digital eller Viasat, da de hhv. bruger kodningssystemerne ’Conax’ og ’NDS Video Guard’

Til Canal Digital brugte jeg et ’Conax CAM (Rev. 1.1) - 4.00e’ (ca. 45€)

Til Viasat brugte jeg et ’T-Rex Supermodul 4.6’ (ca. 100€ )
 – dette skal imidlertid ’programeres’ (mere om det nedenfor), her brugte jeg et ’Cas Interface 2 Plus’ (ca. 35€)

-Opsætning Canal Digital-
På trods af at Canal Digital lige som Viasat siger at de parrer deres ’smartcard’ til den Set-Top-Box man få fra dem, så det ikke kan bruges andre steder, har dette ikke være tilfældet for mig, eller andre jeg har hørt om! (mit abonnement der vel og mærke under et år gammel, og burde derfor være ’ramt’ af dette!)

Det eneste det krævede, var derfor at jeg satte Conax-CAM’et ind i FloppyDTV modtageren, satte smartcarded i CAM’et (husk at vend det rigtigt!), forbinde ledningen fra parabolen og endelig installere FloppyDTV i windows.

Så kunne jeg tune kanalerne i diverse software (Vista MCE, Media Portal og DVB-viewer)

-Opsætning Viasat-
Viasat holder i modsætning ord i forhold til at parrer deres kort med Set-Top-Box fra dem! Dette kan dog omgås, så man kan bruge sin egen (bedre!) tuner til at modtage kanalerne med.

Det kræver som sagt, at CAM’et får en specifik firmware. Der er formodentligt flere der fungere, men den jeg har haft held med hedder ’S007_Predasaur201_EXTENDED_BISS.dra’
Nedenfor er et link til et debatforum hvor det er muligt at finde filen – men hver opmærksom på at der er varianter, og jeg måtte prøve et par stykke før jeg havde heldet med mig! Den fil det lykkedes med var i ’S007_Predasaur201_EXTENDED_BISS__1722-0919-090F__0710.zip’
(indlæg dateret 07.10.2006 21:13)

*Installer Duolaps ’Cas Studio 8.2’ på din pc (se link nedenfor)
*Sæt da CAM’et i ’Cas Interface 2 Plus’
*Sæt medfølgende ’dummycard’ ind i CAM’et og forbind dummycard’ets ledning til stikket på ’Cas Interface 2 Plus’
*Forbind ’Cas Interface 2 Plus’ til din PC med USB
*Start ’Cas Studio 8.2’
* Vælg ’CAM Module’
*Vælg ’Dragon CAM’
*Vælg det T-Rex der ligner dit CAM mest (i mit tilfælde den til højre!)
*Peg på den før nævnte fil og lad dit CAM blive ’programeret’

Når processen er slut kan skal du tilgå CAM’ets menu – dette kan enten ske gennem ’Cas Studio 8.2’  (Utilities-> Common Interface Host), vha. CI-menuen på FireDTV, eller for den sags skyld i en alm. parabol modtager!

I CI-menuen vil CAM’et nu i øvrigt fremstå som ’SAUR 2.1-0610’
Her skal du vælge ’settings’ –> ’NDS Box Serial’, her kan du så indtaste dit boxnummer! Den kan vel og mærke kun tage 10 cifre – brug de 10 første fra din box! (disse sifre står i dine papirer fra Viasat!)

Træk USB stikket ud, tag CAM’et ud, og sæt det i din HTPC! – nu skulle det virke! (hvis i da har fået aktiveret jeres kort/box)

Det skal lige nævnes at, jeg i Media Portal har bemærket at, at det at skifte viasat-kanal, til tider ikke sker ’straks’ men at den hænger 2-3 sek (ud over den normale ’skifte-tid’), men dette skulle vist være et Problem i Media Portal!

N.B.
Løsningen er desuden blevet testet i Canal Digital boxen ’Digiality CX-CI 422 Combo PVR’ – her kunne man også se TV3, TV1000 osv…

-Hvor køber jeg udstyret?-
Jeg vil stærkt anbefale den tyske side ’DVBshop’, her har de stort set alt hvad jeg har omtalt – et alternativ som jeg også har benyttet er ’Satport 24’ - ligeledes i tyskland! Jeg fandt i øvrigt en pakke-løsning, med netop de ting jeg skulle bruge til Viasat, og sparede nogle € på den måde!

-Links-
Generel info om digitalt tv - www.digitalt.tv

Viasat - www.viasat.dk
Canal Digital - www.canaldigital.dk

Digital-Everywhere - www.digital-everywhere.com

DVBshop - www.dvbshop.net
Satport 24 - www.satport24.de

Software til cas programmeren: www.duolabs.com/down-cas3.htm
Tråd med firmware til T-Rex: http://dream-pirates.gmc.to/wbb2/thread.php?threadid=2626

-Slut-
På trods af at dette som sagt har intet med pirateri at gøre, skal det siges at de fleste Sat-sælgere (læs Expert, 2Tal, Fona etc.), nok vil mene at denne løsning slet ikke er mulig (det siger Viasat og Canal Digital jo!) På samme måde som Viasat og Canal Digital formodentligt afviser anden brug end med deres box, og i hvert fald helt sikkert ikke supportere den!
Hvis I har problemer skal I derfor ikke komme til dem! – Jeg vil i det omfang som det er muligt, naturligvis gerne hjælpe, men der kan gå længe mellem mine besøg her på forummet!

Der er dog også andre her på forumet der har ekspertise på området! Mange af dem har jeg gennem processen fået hjælp af og vil derfor gerne takke, men som en af dem sagde ”ingen nævnt – ingen glemt!” – Derimod vil jeg bare opfordre andre til at nedfælde den viden de må gøre sig hen ad vejen – evt. i en guide som, men ellers bare som svare på de mange spørgsmål der konstant er herinde – og lade det være jeres tak for den hjælp i her har fået!

Mvh MadDuke

Til top Vis madduke's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af madduke
 
PHN2
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 02 April 2003
Lokalitet: Midtjylland
Status: Offline
Indlæg: 1374
Sendt: 30 September 2007 kl. 17:05 | IP-adresse registreret  

Hej Madduke

Fed guide, jeg må indrømme jeg ikke selv i sin tid gad lave den lille jeg lavede så fint. Findes der aktuelt en firmware til viaskvat der duer? Jeg har lidt probs med at få mit til at virke...

mvh. Per.

Til top Vis PHN2's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af PHN2
 
madduke
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 25 Maj 2006
Lokalitet: Østjylland
Status: Offline
Indlæg: 163
Sendt: 30 September 2007 kl. 20:27 | IP-adresse registreret  

jeg havde virkeligt også problemer med at finde en der virkede - men har du prøvet at downloade den specifik fil jeg taler om i guiden? - den bruger jeg lige nu!

/MadDuke

Til top Vis madduke's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af madduke
 
anoz
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 29 Juli 2005
Lokalitet: Sydjylland
Status: Offline
Indlæg: 26
Sendt: 30 September 2007 kl. 21:48 | IP-adresse registreret  

Hej,

Super guide!

Er der nogen, der har en idé om, om dette også vil virke med Viasat gennem Dansk Bredbånd - altså deres bredsbånds-tv?


mvh
anoz
Til top Vis anoz's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af anoz
 
PHN2
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 02 April 2003
Lokalitet: Midtjylland
Status: Offline
Indlæg: 1374
Sendt: 01 Oktober 2007 kl. 10:12 | IP-adresse registreret  

Hej.

Hvis deres bredbåndstv virker via ip-tv, så kan man godt skyde en hvid pind efter det.

mvh. Per.

Til top Vis PHN2's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af PHN2
 
anoz
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 29 Juli 2005
Lokalitet: Sydjylland
Status: Offline
Indlæg: 26
Sendt: 01 Oktober 2007 kl. 17:20 | IP-adresse registreret  

PHN2 skrev:

Hej.

Hvis deres bredbåndstv virker via ip-tv, så kan man godt skyde en hvid pind efter det.

mvh. Per.



Hej Per,

Tak for dit svar.

Jeg går ud fra du mener, at der slet ikke er nogen løsning - og at det ikke bare, er denne guide der ikke virker med ip-tv?

mvh
anoz
Til top Vis anoz's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af anoz
 
madduke
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 25 Maj 2006
Lokalitet: Østjylland
Status: Offline
Indlæg: 163
Sendt: 01 Oktober 2007 kl. 18:11 | IP-adresse registreret  

Jeg må sige at jeg forstår ikke helt hvad Per mener, MEN jeg kan da sige at denne guide IKKE umiddelbart kan anvendes til IP-TV - der er alt for mange andre faktore der er anderledes, til at man skal tage udgangspunkt i denne guide til det!

OM det kan lade sig gøre med IP-TV.... det kan det formodentligt - jeg ved bare ikke lige hvordan (har ikke selv IP-TV og har derfor ikke 'lejet med det'!)

/MadDuke

Til top Vis madduke's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af madduke
 

Du har ikke adgang til at besvare dette indlæg.
Dette emne er lukket.

  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2025 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes