Tilbage til HIFI4ALL.DK 10. juni 2026 | 17:13   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Analog lyd
 HIFI4ALL Forum : Analog lyd
Emne Emne: Thule forstærker giver konstant 50hz brum (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
amokk
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 29 Marts 2006
Lokalitet: Stor-København
Status: Offline
Indlæg: 120
Sendt: 10 December 2007 kl. 00:32 | IP-adresse registreret  

Hej

Min dejlige Thule Spirit PA150B effektforstærker er begyndt at opføre sig underligt.

Den er begyndt at lave en en 50 hz brummen i højttalerne.

Tidligere kom der kun en smule "hvid støj" i højttalerne når forstærkeren koblede højttalerne ind efter et par sekunders opvarmning. Denne støj var meget svag og intet problem. Men i forbindelse med at jeg for 14 dage siden flyttede til en anden bolig, var min forstærker afbrudt i en times tid, efter at have stået med strøm i 2 måneder konstant (og generelt har den været tændt altid siden jeg købte den i september 06).

Da jeg satte den til igen efter at have flyttet anlægget, kunne jeg høre at der var en 50hz brummelyd sammen med den normale baggrundsstøj.

Denne brummen forsvandt dog efter 20-30 minutter så vidt jeg husker. I denne uge havde jeg så forstærkeren kortvarigt tændt i forbindelse med at jeg flyttede højttalerkablerne, og da jeg tændte den igen, brummede den igen, uden at stoppe efter noget tid som ellers.

Det er en svag brummen som overdøves af musikken når man skruer op, men som kan høres når der er stille i rummet, og den er generelt generende, det forhindrer mig i at lytte seriøst til musikken, når jeg ved at de små detaljer bliver ædt af brum.

Den forekommer uanset om jeg har tilsluttet en signalkilde eller ej, og uanset om forstærkeren er sat til at bruge Phono eller XLR indgangen.

jeg forestiller mig at det er en eller anden komponent i forstærkeren som med tiden er blevet ustabil og måske er stået helt af nu, hvilket forklarer at den i en periode har brummet i noget tid, og nu brummer konstant.

Når jeg afbryder strømmen fra forstærkeren, spiller musik/baggrundsstøj videre i ca. 5 sekunder mens den aflades, men brummen forsvinder i det øjeblik jeg afbryder strømmen. Altså kan jeg konstatere at den brummen kommer et sted fra dens strømforsyning, efter som den holder op når forstærkeren spiller på reststrømmen i elektrolytterne...?

Jeg har spurgt min far til råds (som en gang var elektronik hobby mand), og han mener jeg bør checke den for løse lodninger, og ellers skal jeg sandsynligvis udskifte elektrolytterne, da det kan være disse som ikke udglatter PSUens strøm ordentligt længere.

Er folk her enige? Eller er der andet jeg bør undersøge inden jeg splitter den helt ad? Det er trods alt et apparat til mange tusinde som jeg ikke bare vil waste... I øvrigt er dens print dobbeltsidet, det ser i hvert fald ud til der både er baner over og under, så er det overhovedet sikkert at jeg evt. ville kunne skifte elektrolytter eller reparere løse lodninger med en alm loddekolbe?

Jeg har pillet låget af forstærkeren og kigget på opbygningen, hvis det er til nogen hjælp, kan jeg oplyse at dens trafo yder 2x 44V/250VA, herefter sidder der 4 brokoblede ensrettere, 4 lytter på 10000µF/63v, og for hver kanal sidder der 4 transistorer kaldet C4278 samt 4 kaldet A1633. Desuden sidder der en masse små SMD komponenter som jeg nødigt ville skulle til at røre med en loddekolbe...

billeder af indmaden her: http://www.student.dtu.dk/~s032225/amp/
Til top Vis amokk's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af amokk
 
amokk
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 29 Marts 2006
Lokalitet: Stor-København
Status: Offline
Indlæg: 120
Sendt: 10 December 2007 kl. 00:34 | IP-adresse registreret  

I løbet af dagen har jeg lige fået lidt flere erfaringer:

Jeg pillede forstærkeren fra tidligere i dag, og kigggede lidt ind i den, og har nu sat den til igen på mit skrivebord (så jeg kan teste lidt) her, 1-2 timer senere.

Her oplevede jeg så noget andet spøjst, der kom ingen lyd i højttalerne overhovedet, heller ikke når jeg tilsluttede en signalkilde. Til sidst fandt jeg ud af, at den spillede ca 1 sekund når jeg afbrød strømmen. Når jeg herefter tilsluttede strømmen igen, var den stadig tavs, indtil jeg igen afbrød strømmen og fik musik i 1 sekunds tid.

Jeg lod den stå i med strøm og signal på og ca 10-15 minutter senere, kom der musik ud af højttalerne igen, og forstærkeren så ud til at fungere som normalt, dog stadig med brummen.

Det er meget tydeligt at denne brummen forsvinder i det øjeblik jeg piller strømmen fra, mens den svage susen fortsætter i et par sekunder.

Der er således en konstant "blød" brummen i begge kanaler, også når jeg kortslutter indgangene.

Dog med den undtagelse, at når indgangsvælgeren står til Phono, er der også en "spids" brummen i venstre kanal, som kan fjernes ved at kortslutte venstre phono indgang.

Når indgangsvælgeren står til XLR, er der samme brummen i begge kanaler.

Giver det en mere tydelig beskrivelse af problemet?

Uden at være ekspert på området, ved jeg at en balanceret forstærker som denne er "dobbelt" opbygget så den både har en positivt og negativ del, og efter som venstre kanals brummen er forskellig mellem XLR og phono indgangene, kan det så ikke forestilles, den "spidse" brummen i venstre kanal, skyldes at den positive/negative del har et problem, men at problemet kun fremtræder når det bruges på den måde som der gør, når et ubalanceret signal sendes ind via phono indgangen? eller er det en misforståelse?

Til top Vis amokk's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af amokk
 

Du har ikke adgang til at besvare dette indlæg.
Dette emne er lukket.

  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2026 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes