Jeg bliver en smule filosofisk når jeg har jet-lag og ikke kan sove om natten... Så bær over med mig hvis det bliver for teoretisk...

I "min verden", billedgengivelse, har jeg i stigende grad konstateret at den bedste måde at gøre tingene på, er at gøre tingene rigtigt. Uanset hvor fantastisk et panel du putter i et tv, og uanset hvor god en signalbehandling du parrer det med, så får du ikke et godt billede hvis du ikke overholder de gældende standarder for gengivelse af f.eks. PAL. "Rigtigt" og "Forkert" er ikke bestemt af en producents eller en forbrugers mening om hvordan det skal se ud - det er bestemt af dét medie vi ønsker at gengive. Hvis f.eks. farvebalancen er forkert, så får du forkerte - lig med dårlige - farver, uanset hvor fantastisk selve _kvaliteten_ af udstyret er. Derfor oplever jeg ofte ret dårlig ydelse fra ret dyre apparater, som ellers velmenende producenter har forsøgt at udvikle sig til høj ydelse fra. Det gælder især DVD-afspillere.

Det der typisk sker er at en hifi-producent, der er vant til at levere store strømforsyninger, beslutter sig for at udvikle en "hifi" DVD-afspiller (jeg vil undlade at pege fingre i denne omgang, men vælg en tilfældig mindre europæisk hifi-producent der ikke hedder Arcam, så er du godt på sporet). Så tager de et eller andet OEM backbone-system, hvor nogenlunde alt der kan gøres forkert er gjort forkert, og propper et par ringkerner og lidt sølvkabel i kassen - det har de jo konstateret på deres iøvrigt fine CD-afspillere forbedrer ydelsen. Så kigger man lidt på billedet, og ser om man synes der er en forbedring. Hvis der er dét, så prøver man lige med en dobbelt så stor ringkerne også, det kunne jo være det blev endnu bedre. Problemet er bare at producenten intet begreb har om hvad der er godt, kun om hvorvidt de synes det er blevet bedre end den forrige generation (der var så elendig at det er svært at undgå).

Overfor denne producent, står så en producent der har forstået hvad det betyder at gengive billedet korrekt, og designet afspilleren til det - vi kunne jo for sjov skyld og narrestreger kalde dem Oppo i dagens anledning. De udvikler en billig plastic-afspiller, men sørger for at de forskellige standarder for gengivelse af PAL rent faktisk overholdes, når det digitale signal fyres ud af HDMI udgangen. Resultat? En 1000,-s Oppo leverer bedre billedkvalitet end en 20.000,-s *whatever*. Konstruktionskvaliteten snakker vi til gengæld ikke om - men tag samme udgangspunkt og pak det ind i et kvalitetsprodukt, og så har du f.eks. en Denon. Fælles for dem er, at de for relativt få penge leverer særdels høj billedkvalitet. Hvis vi går til hi-def medierne, kunne vi nævne det kendte fænomen at en PS3 er en fremragende Blu-Ray afspiller (så længe den leverer 1080P ud). Pointen er, at når bare man gør tingene rigtigt, og overholder de gældende standarder for hvordan produkterne skal være konstrueret for at gengive et givent format, så er det overraskende billigt at levere en høj ydelse. Det _behøver_ ikke være "hifi-rigtigt" konstrueret, med store strømforsyninger og tykke alu-frontplader. Det kan alt efter produkt-typen sagtens hjælpe, men det klart mest væsentlige er til hver en tid at starte med den rigtige grundkonstruktion, og så kan man så forfine dérfra. Den eneste grund til at producenterne slipper afsted med at producere dyre apparater der dybest set er elendige, er at forbrugerne begår samme fejl som producenten selv - de ved ikke hvad målet er, så de fokuserer på om det er mindre ringe end forgængeren.

Jeg har en (i virkeligheden ret banal) teori om at dette fænomen ikke er isoleret til billed-produkter, bare fordi det tilfældigvis er dét jeg ved mest om. Jeg vil endda gå så langt som at sige at billed-gengivelse er langt mere forstået og dokumenteret end lyd-gengivelse, og faldgruberne _burde_ være langt mindre inden for billedgengivelse. Alligevel er 99,9% af produkterne på markedet direkte tåbeligt konstrueret, hvilket sætter en stopklods for ydelsen. Når det er tilfældet på et så "nemt" område som billedgengivelse, så er det formentligt endnu værre inden for lyd. Nu valgte jeg at slå ned på kabler, inspireret af en anden diskussion. Jeg nægter simpelthen at tro på at der ikke findes én RIGTIG måde at konstruere et kabel på. Jeg er ikke ingeniør, men hvis man konstruerer en forstærker, må man nødvendigvis konstruere den ud fra f.eks. en given forventning til kablets impedans. Det samme gælder sikkert andre faktorer, folk med bedre teknisk forståelse end mig må fylde ud her. Det bedste kabel til en given forstærker, må nødvendigvis være et kabel der så præcist som muligt opfører sig nøjagtigt som forstærkeren (og kilden og højttaleren) forventer, hverken mere eller mindre. Jeg tror på at det kan lade sig gøre at designe et kabel så det lyder markant anderledes end dette, teoretisk perfekte kabel - ganske enkelt ved at give kablet nogle uventede egenskaber. Præcist som når DVD-afspilleren aflevererer et billede med en forkert farvetemperatur. Så sidder hifi-nørden og lytter forskel, og siger "nøøøøj, hvor er der bare stor forskel", og køber det dyreste kabel eftersom forskellen jo er tydelig. Han glemte bare at finde ud af om det egentlig blev bedre eller ringere. Når naboen siger at selvsamme kabel lyder af rø... til, så er det naturligvis bare en smagssag, og ikke et spørgsmål om at kablet er dårligt designet.

Min pointe er: Hvis man valgte et forkert design fra starten, så fik man en bestemt påvirkning af lyden. Nu vil producenten så gerne forbedre lyden, så han forfiner dette _dårlige_ design i det uendelige, med en ganske fin forbedring hver eneste gang - indtil han står med et 100.000,-s kabel i fladvalset, special-oxyderet, kryogen-behandlet sølv (find selv på en producent hvor beskrivelsen passer), som lyder milevidt bedre end alle de billigere udgaver, og samtidig helt anderledes end nogen anden kabel-producent. Men i virkeligheden var vi bedre stillet med at vi var gået tilbage til den rigtige grund-konstruktion, i stedet for at forfine løs på en konstruktion der fra starten er håbløs. Problemet er at hvis man skal argumentere for at et kabel skal koste 100.000,-, så er man ganske enkelt nød til at levere noget usædvanligt. Og "noget usædvanligt" er lige præcist det vi IKKE ønsker at vores kabler skal levere - de skal levere så tæt som muligt på netop IKKE at være noget usædvanligt. Derfor er hele konceptet i avanceret kabel-konstruktion defekt - enhver afvigelse fra den rigtige grund-konstruktion, er en grundlæggende fejl - men at producere et topkvalitets-kabel med en simpel grund-konstruktion, er ganske enkelt alt for billigt. Omkostningerne kommer først når vi forsøger at få en forkert konstruktion til at fungere i praksis. Vi _leder_ efter problemerne, for at vi kan bruge penge på at løse dem. Men hvem siger egentlig at kablets kvalitet overhovedet er et problem for hifi-gengivelsen, hvis vi ellers bare lod være med at GØRE det til et problem?

Hvad den rigtige konstruktion så er, det ved jeg ikke, når det drejer sig om audio-kabler. Inputs er mere end velkomne, især hvis de ikke starter med "min erfaring gennem talrige års lytning siger mig at..." Men jeg vil påstå at årsagen til at der findes et marked for tæskedyre high-end kabler, er at groft sagt ingen af dem er designet ordentligt, og det er dyrt at få et forkert design til at lyde godt. De få der rent faktisk "bare" tager det rigtige grunddesign, og evt. forfiner det til et rigtigt godt kabel, drukner i markedsførings-sovs fra alle de andre producenter, der ganske givet selv tror på at netop deres vej er den eneste rigtige. De forplumrer simpelthen opfattelsen af hvad den rigtige konstruktion egentlig er.

Hvad er jeres holdning? Er det muligt inden for kabler, eller for den sags skyld andre hifi-produktgrupper, at definere en "rigtig" måde at gøre tingen på, med udgangspunkt i dét medie vi ønsker at gengive? Jeg er ikke interesseret i holdninger om hvad man synes er bedst, men i om der rent teknisk, ingeniørmæssigt, kan siges at være en række egenskaber ved et audio-kabel, som apparaterne grundlæggende er designet til at arbejde sammen med?

__________________
Otto Jørgensen, Dynaudio A/S

Er :

rigtigt = naturtro

i din verden?




__________________
Mit udstyr (NAD, Vega, Sanyo):
   http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=28291&KW=St ylaH

StylaH skrev: Er : rigtigt = naturtro i din verden?

Nej. Rigtigt er lig med at det er kunstneren, og ikke anlægget, der bestemmer hvad jeg hører (eller ser). Dvs. en korrekt gengivelse gør det muligt at opnå en naturtro oplevelse, HVIS det er dét kunstneren havde tænkt sig. Det er f.eks. næppe dét Trentemøller har i tankerne i sit lyd-univers, eller dét Michael Bay har tænkt sig med Transformers på billedsiden. Derfor kan du ikke bare lytte/kigge efter om det virker naturtro, og så konstatere at det er korrekt. Men en korrekt gengivelse er en nødvendighed, hvis kunstneren ØNSKER opnå en naturtro gengivelse. Ellers ved han ikke hvordan han skal påvirke indspilningen, sådan at netop dit anlæg gengiver musikken naturtro. Igen, jeg tager det lidt for grove eksempel: Hvis man ved indspilningen af en LP ikke ved hvor mange dB din RIAA korrigering i forstærkeren påvirker frekvensgangen, så er det umuligt for producenten af LP'en at opnå en naturtro gengivelse i din stue.

Hvis musikken ikke er designet til at levere en naturtro oplevelse, når anlægget gengiver lyden korrekt, så har du et problem - for hvordan vil du så opnå den naturtro gengivelse?

Den mere interessante del af diskussionen er, hvorvidt anlægget gengiver lyden korrekt, bare fordi de egenskaber vi kender og har forståelse for, er korrekt. Hvis du har lyttet til et anlæg du mener er korrekt, og ikke mener det lyder naturtro, så kan det jo netop være fordi anlægget IKKE gengiver lyden korrekt - bare på områder vi ikke lige har forstand på. Igen sammenligner jeg med billed-verdenen: For et par år siden blev det moderne at lave gråskala-målinger af TV. Når en anmelder kunne præsentere en perfekt gråskala-måling, så vedtog han at farvegengivelsen far perfekt. Alligevel var der forskel på TV'ene, så anmelderen undersøgte sagen, og blev klogere - der er noget der hedder primær-farver. Så han begyndte at måle primær-farver, og når et tv havde perfekte primær-farver samt en perfekt gråskala, skrev han at tv'et havde perfekte farver. Men så var det han opdagede at der er noget der hedder farvedekodning... Dét jeg prøver at sige er: Hvis man ikke synes den korrekte gengivelse lyder godt, så er det måske fordi man har en helt forkert opfattelse af hvad korrekt gengivelse overhovedet er! Jeg hører utroligt mange hifi-entusiaster udtale at et produkt lyder "for korrekt", fordi det er spidst, trælst og/eller kedeligt at høre på. Måske er det netop IKKE fordi det er korrekt, men fordi det er forkert på nogle måder vi ikke lige kan gennemskue. Som når billed-entusiaster ikke fatter hvordan et 1080P tv med 1:1 pixelmapping og hele dyne kan have en dårlig opløsning.

__________________
Otto Jørgensen, Dynaudio A/S

Otto.

Tak for et par strålende og tankevækkende indlæg, hvor jeg synes du har hænderne om nældernes rod. Heldigvis brænder man ikke nallerne dernede

Jeg er af den overbevisning, at du har ret i dine antagelser om korrekt kabling.
Til den korrekte grundkonstruktion hører vel også korrekt kabling, som igen forudsætter, at disse to komponenter afbalanceres til højttaleren.

Virkelighedens verden indeholder utallige fancy blikæsker med printplader og blåt pornolys.
Da det vel ikke kun beror på samspillet forstærker/kabling og højttalere, men også disses samspil med lytterummet, er vi oppe på så mange relativt ubekendte faktorer, at opgaven ser uovervindelig ud for langt de fleste. Derfor skal man nok tage "Perfekt lyd" med så stort et gran salt, at man kan overrisle den kommunale infrastruktur ved vintertide.

Billedkvalitet.
Jeg er direkte målløs over at se hvor elendig billedkvalitet man rundt omkring stiller sig tilfreds med.

Dels er fladskærme henover ét, ikke særligt tilgivelige, hvilket beror på deres ufatteligt elendige måde at håndtere et PAL signal på.
Det er rent ud sagt, en gnidret low-resolution oplevelse, med nogle hudtoner, der ikke længere eksisterer.

Dels kabel-TV leverandørerne, hvor jeg må sige, at der er sket noget indenfor de seneste par år.
I 2005 sendtes Live8 koncerterne, som jeg optog på computer via et Hauppauge PVR-350 TV-kort, tweaket til 15 MBit/sek i 720x576pixel.
Nu skal det siges at vi har analog fremføring af TV-signaler. Ja, det troede jeg vi havde.

Optagelserne afslørede Makroblocking omkring alle bevægelige dele.
Blev der fyret en blitz af fra et fotografiapparat, så det grelt ud de efterfølgende frames.
Alle disse fejl opdagede jeg ved den lejlighed og siden er de blevet skarpt forfulgt på TV-skærmen ved alm. TV-kigning.

Det undrer mig den dag i dag, at man (STOFA !!!) har ca. 5 MHz til sin fulde rådighed pr. TV-kanal på KabelTV-nettet, men at de øjensynligt, et eller andet sted i kæden, vælger at digitalisere det ved så lav bitrate, at det er lav-kvalitet og herefter smider det analogt ud til os.

I november fik jeg lejlighed til at stifte bekendtskab med, hvordan TDC leverer et TV-signal gennem det analoge Kabelnet.
Det var lige til at lukke op og [beeep] i.
Det var ligegodt værre end StofaTV. Det lignede mest af alt kvaliteten fra YouTube.

Se. Jeg er så gammel, at jeg har set rigtig analogt PAL, sendt live og det er bestemt ikke ringe.
En LaserDisc med høj kvalitet, som f.eks. The Fifth Element, Queen Greatest Hits eller Star Wars er endog endnu bedre.
DVD er umiddelbart heller ikke ringe.

Men de TV-signaler man får leveret analogt via Kabel er simpelthen rystende dårlige.

Her ser vi TV på en tudsegammel æske. Et B&O LX4500 fra 1989.
Det er ret tilgiveligt overfor de mindste MPEG-fejl.

Fremtiden bliver digital, men bliver den bedre.
Jeg har absolut ingen tillid til, at Stofa kan eller vil levere et ordentligt digitalt signal.

I dag bliver digitale kanaler pakket ind, 6-8 stykker, så de kan være på et normal 5 MHz frekvensområde.
Det levner da ikke mange safter tilbage til, den knivskarpe digitale kvalitet.

Hvad sender DR med ? De optager vist med op til 50 MHz...bare til brug for PAL alene.
Det må være muligt at hive noget ned via DVB-T, i en båndbredde, der er værd at glo på.

HDTV (MiniHDTV 720p) kommer anstigende i efteråret 2009 og visse HDTV kanaler kan vist allerede nu ses.
Det har jeg ikke megen lyst til at give penge for, med den måde eks. Stofa dags dato håndterer TV-signalerne på.
Det må også være muligt her, at anskaffe sig noget autonomt udstyr. DVB af en eller anden art.

Må jeg runde af og sige, at den kvalitet jeg hidtil har set KabelTV leveret i, ikke levner megen plads til at være billed-entusiast.


Jeg sad også og filosoferede, her ved morgenstunden og lod fingrene danse på tastaturet.
Håber det var til at forstå.


Jeg har været inde og lure på din side, Otto.
Jeg ...*ritsch*... skriver dig lige bag øret.






__________________
--
Med venlig hilsen
Brian Hougaard Baldersbæk