Kære brugere på hifi4all.
Det er efterhånden et par siden jeg sidst har været logget ind, grundet at jeg havde det udstyr jeg skulle bruge og ingen penge til at kigge efter nyt.
Der er i midliertidig sket det, at jeg har ændret musiksmag, og jeg føler ikke længere mid udstyr spiller det nye musik optimalt.
Jeg har lige nu et sæt CV AL-1000 med JBL horndiskanter, drevet af to stk eAR 1001 ICE Power effektforstærkere. Lyden er stor, bassen er tung - men lydbilledet har det med at falde sammen.
Jeg købte dem i mine unge teenage år hvor jeg hørte meget techno, hardcore og rap og hvor jeg ikke skænkede detaljerende en ekstra tanke, der skulle bare være lyd.
Jeg hører nu mere metal, gerne i de mere ekstreme former, og for mange er dette sikkert bare en stor lydmur, men jeg er såmænd begyndt at gå op i de små detaljer som findes inde for disse genrer.
Jeg føler ikke rigtig mine AL-1000'ere kan hamle op med opgaven og derfor er jeg gået på udkig efter et par nye højttalere. Alt efter hvilke råd jeg får herinde, vil jeg overveje at skifte mine forstærkere til nogle pænere (dog vil jeg helst undgå rør i første omgang).
Prisen er selvfølgelig en begrænsende faktor, og jeg regner med at jeg i første omgang maksimalt vil bruge 20000 kr, jeg vil desuden gerne købe brugt.
Jeg kunne godt tænke mig at høre nogle forslag på nogle højttalere som kan spille pænt og detaljeret, men samtidig fyre den af, når det nu kræves.
På forhånd tak

En lille edit:
Af lyd, hælder jeg mere til varme side, selvom at mit forstærker valg måske ikke fortæller dette.
Planen er at undgå behovet for en subwoofer, dermed ikke sagt at jeg leder efter højttalere med 15" basser igen, blot at de må gerne kunne slå fra sig på en pæn måde
__________________
eAR 1001
Dynaudio Focus 140
Audio Analogue Bellini
Cambridge DacMagic