|
Indledningsvis vil jeg sige, at da jeg for ca 1½ år siden var ude og kigge på Surround anlæg stod valget for mit vedkommende mellem Harman Kardon og Marantz. Det var nok en eller anden irrationel beslutning, der gjorde, at det blev Harman frem for Marantz - uden jeg på nogen måde har fortrudt det. Beslutningen skulle jo tages.
Jeg har købt Harman Kardon AVR 5500 og DVD 25. Begge dele købte jeg hos Audiosound.dk, som jeg fik en glimrende betjening og service hos. Eneste lille minus var, at de ikke kunne fortælle så meget om varerne - men ved man, hvad man vil have, så er det jo ikke noget problem.
Som du, dolese1, har oplevet i de øvrige besvarelser, så er der masser af bud på et eller andet, der liiige kan blive bedre. Jeg vil heller ikke afholde mig fra at komme med et bud på, hvad JEG ville gøre:
Harman Kardon er blevet MEGET billigere siden jeg handlede for 1½ år siden. I det prisleje du er ude og kigge i, ville jeg dog på det KRAFTIGSTE anbefale dig at kigge på AVR 7500 i stedet for, hvis du kan undvære 7 kanaler (der er dog mulighed for det med ekstra forstærker). Der er ikke noget galt med AVR 5550 (måske andet end de i denne nye model har sat en lille blæser i - hvor de gamle modeller havde passiv køling). AVR 7500 har MASSER af power og en del flere ampere at gøre med. Alene vægten på ca 23 kg siger noget om krabaten.
Du kan finde AVR 7500 sammen med DVD 25 i et pakketilbud hos Lydspecialisten i Aalborg til 9995 kr. Det er en RIGTIG GOD pris. I tilgift støtter du en butik, der gør rigtig meget for kundeservice: Har lytterum og masser af gode demoaftener. NOK SÅ VIGTIGT: Du får også 2 ÅRS GARANTI (ikke bare den alm reklamationsret). Pakketilbuddet vil gøre dit Harman Kardon system ca 1100 kr dyrere end dit udgangspunkt - MEN så vidt jeg ved, er DVD 25 som standard gjort KODEFRI hos Lydspecialisten - det er også værd at tage med.
Mht til Marantz, så vil jeg ligesom de andre indlæg foreslå dig at kigge efter DVD-afspilleren i 6xxx serien. Den fik flere forskellige steder mange rigtig flotte anbefalinger, da jeg var ude og undersøge markedet. Det lader til at de fylder en masse guf i den serie.
Summa summarum: Jeg er MEGET glad for mit Harman Kardon anlæg - jeg anbefaler det gerne til andre. Men jeg er ret overbevist om at Marantz "will do the trick" også. Det er op til dig at afgøre, hvad der passer dig bedst. Ovenstående er blot nogle fif til overvejelse.
Held og lykke her fra - Happy Hifi!
|