Dette indlæg for at komme med lidt input til dem der måtte være interesseret i min oplevelse med kinagrej.
Jeg har netop idag modtaget en integreret forstærker af mærket XTZ ClassA DII.
Jeg har famlet lidt omkring lyd i flere år. Nok mest styret af min konens modstand mod "kasser".
Da jeg mødte hende for 8 år siden, havde jeg at par Audiovector 4. De var stærkt modificerede med Dynaudio Esotec D260 diskanter og Scanspeak 25W 10". Mellemtonen var den originale Focal.
Udover det ahvde jeg indbygget nogle Hypex effektrin med elektronisk delefileter. Jeg havde en Thule Spirit preamp og en god gamel Denon DCD 1700 cd spille.
Jeg syntes selv det var perfekt, især til prisen, men højtalerne var for store, og så var der kun en vej. Nye små højtalere og og og.
Det blev så til en Harman DPR2005 og et sæt Dynaudio Focus140, samt en Audiopro Acebass 2 sub.
Det lød egentligt ok, men jeg synes nok de kære Focus var noget træe i det. Jagten gik så ind på enten et effektrin jeg kunne koble op mod recieveren eller evt. en integreret sag eller et sæt. Jeg begyndte at trawle nettet for at se hvad der var af brugte sager, for jeg vidste min økonomi ikke gav mig lov til at købe de sjove sager. (Læs dyre).
I jagten faldt jeg over flere forums hvor man spurgte til kinagrej, men der var ikke mange der havde erfaringer med det, og fordommene var der mange af. Det skal dette dog ikke handle om, kun om min erfaring, kort men meget positv.
Idag ser sættet således ud:
XTZ ClassA DII
Dynaudio Focus 140
Harman DVD31 (skal snarest skiftes til en mere seriøs cdspille, gerne ældre balanceret, hvis nogen ligger inde med en kunne dette være en opfordring...)
Audiopro Acebass 2.
Jeg kan kun sige jeg er meget positivt overrasket. Prisen på 5700 svenske, inkl. fragt, er en foræring. Der er endda 3 ugers returret!!!
Jeg er stadig ved at spille forstærkeren til, men fra første færd kunne jeg høre mange flere detaljer, der var meget mere styr på lydbilledet, basen var mere præcis, og ja jeg ved jeg kører med sub, men den siger ikke noget før omkring 45 Hz.
Jeg startede med Seal, superblød stemme. Meget ud af skabet. Derefter Tina Dickow, On the run. Her synes jeg hendes stemme var meget påtrængende... 2 timer efter gik det bedre. Yello med Lost again. Her vovede jeg pelsen og gav den kniven. Jeg synes det blev nærmest skræmmende højt. Stadig med styr på lydbilledet. Yello er kendt for nærmest perfekte indspilninger, det meste er jo samplet, men alligevel.
Det hele er nu meget nyt, mangler også den sidste justering af subben, men forventer mig meget. Skal på tur i weekenden, men lader tingene stå og spille på repeat, så jeg kan hente mig nogle "gratis" timers tilspilning, så der kommer mere herfra i løbet af de næste uger.
Min umiddelbare konklusion må være, at det ikke nødvendigvis kun er skidt der kommer fra Kina. Det skal siges, at den angiveligt er konstrueret i Sverige og bygget i Kina. Låget har været taget af. Det ser pænt ud, dog havde man brugt lidt for mange kræfter da man havde spænd de skruer der holder lågene. Der er dog ikke ødelagt noget.
Hvis man vil læse mere, kan man kigge ind på den svenske hjemmeside på www.xtz.se
Mere herfra senere 