Tilbage til HIFI4ALL.DK 16. juni 2026 | 23:48   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Surround Sound
 HIFI4ALL Forum : Surround Sound
Emne Emne: Digital indgang (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
Arija
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 01 Juli 2007
Lokalitet: Nordjylland
Status: Offline
Indlæg: 8
Sendt: 27 Juni 2008 kl. 19:55 | IP-adresse registreret  

Hej jeg har et lille problem. Måske der er nogen der kan hjælpe mig?

Jeg har et samsung TV LE40R8 og et surround anlæg HT-X250

Når jeg ser tv fra kabel tv og føre lyden over til anlægget via det optiske kabel går det først fint, men efter nogen tid er det som om at lyd og billede ikke hænger sammen længere.

Overfører jeg lyden med et "almindeligt" kabel er der ingen problemer. Dog er det ikke en god løsning da man kun styrer lyden på en komponent af gangen. Altså skal man først skrue ned for tv´et for så at styre surround lyden over anlæget.

Nogen der har et bud på mit problem?

 

Til top Vis Arija's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Arija
 
Offcourse_dk26
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 11 August 2007
Lokalitet: Stor-København
Status: Offline
Indlæg: 1752
Sendt: 07 Juli 2008 kl. 11:36 | IP-adresse registreret  

Du fører lyden fra din selector? over til surround-anlægget?

Måske er det her der opstår et delay ml. lyd og billede - hvis billed-processoren i tvét og lyd-processoren i anlægget ikke har samme behandlings-hastighed vil der være problemer med lip-sync.

Du har ikke mulighed for at tage den digitale lyd ud fra TVét? Har det ikke enten optisk eller koaxial digital ind- og udgang? (Og hvad har din kabel-box?)

Prøv om det ændrer noget ved det!

Har selv haft samme problem med lyd-billede synkronisering med et billigt Philips-surround-i-en-kasse anlæg.
Det er ikke længere et problem, men har væsentligt bedre receiver nu end dengang.
Heller ikke når jeg overfører lyden fra fx. DVD koaxalt til mit TV, og viderefører den ud igen til min pioneer receiver - det er "hurtigt nok" til at lyd og billede passer smamen.

Prøv at ændre signalvejen som foreslået og se om det hjælper. Det lyder dog som om lyd-dekoderen er lidt "sløv" idit HT-X250 anlæg. Kender det dog ikke.


EDIT: Kig evt. her: Oplev HD-Lyd
Der står under lip-sync fejl:

Lipsync fejl

I forbindelse med fremkomsten af digital video i afspillere, forbindelser og display, er der opstået en ny fejlkilde i hjemmebiografen. Lipsync fejl, at lyd og billede ikke følges ad. Det typiske problem er at lyden kommer før billedet. Det ses bedst på et nærbillede af et ansigt, på en person som snakker. Det er meget tydeligt hvis læbe og mundbevægelser ikke passer med den lyd der høres.

Årsagen i denne fejl skal oftest findes i apparaternes bearbejdning af digital video. Det tager simpelthen længere tid at bearbejde video end lyd, der er mange flere data at arbejde med. I virkeligheden er det meget små forsinkelser der er tale om, brøkdele af et sekund. Men da vi mennesker er i stand til at registrere og skelne imellem forskelle helt ned til 0,1 sekund (plus/minus) så skal der ikke de store afvigelser til før vi opfatter at der er noget galt. Måske kan vi ikke sætte ord på det, det virker bare ikke helt rigtigt.

Bruger man den normale kæde. Fra afspiller til forstærker, og videre fra forstærker til display, så er lipsync fejl mere sjældne. Dette skyldes at forstærkeren så normalt indlægger en forsinkelse af lyden på måske 40ms (0,04 sekunder) for at kompensere for den tid displayet skal bruge på at dekode og vise billederne fra HDMI. Denne forsinkelse er typisk justerbar, og det er helt perfekt hvis forstærkeren har mulighed for at indstille en forsinkelse (sound delay) for hver HDMI kilde for sig.

Der er også andre årsager til lipsync fejl. Det kan være HDD optageren som ind imellem kommer "ud af synkronisering" så billedet og lyd ikke kommer samtidig. Det kan være TV-stationen der har problemer, eller det kan opstå på vejen frem til jer (digitalt TV). Sidst men ikke mindst kan der være fejl i afspilleren, hvis det kun er engang imellem det opstår på Blu-ray og/eller DVD.

Det man oplever med usynkron lyd, kan snildt være en sum af problemer. Måske er den lyd der modtages via TV ikke helt synkron, og tilføjes der så yderligere usynkronitet til i eget udstyr, så vil oplevelsen af fejlene blive værre. Man ser summen af fejl.

Lipsync fejl kan være irriterende at have. Ikke mindst fordi det er fejl som man lægger mærke til igen og igen. Ikke mindst når man én gang har fået øje på dem. Men er det et permanent problem, så er det en fordel med en surround forstærker der kan kompensere for det.

 



Mvh. Offcourse


__________________
If it´s lame - i´m not to blame
Til top Vis Offcourse_dk26's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Offcourse_dk26
 

Du har ikke adgang til at besvare dette indlæg.
Dette emne er lukket.

  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2026 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes