Hej!
Beocord 5000, var et prestigeprodukt ell. rettere et førsøg på at opnå det ypperste, virksomhedens akkumulerede landvindinger tillod med hensyn til en high-performance spole til spole-maskine.
Via Dual Loop Closed Capstan´s - Hyperbolsk slebne (Tyske "Bogen") hoveder - sep. spole og capstansmotorer samt "forsinket" Relæstyring, - havde Struer-producenten matchet de store drenge, - såsom Revox (A-77) - Philips (Pro 12) - Ferrograph (Series Seven) o.s.v.
Ligesom disse, benyttede Beocord 5000 ( i modsætning til B & O´s øvrige program) også spoletallerkener helt op til 27 cm.
"Hanefjeden", - Som den danske båndoptager-fabrikant Neutrofon (m. de engelske BSR-løbeværker) var foran, - langt før Beocord 5000 blev lagt i støbeskeden, - kunne her med fordel gives i arv til B & O.
Designmæssigt ville Beocord 5000 sikkert også havde vundet en masse priser. I stedet gik de vist til Tyske Brauns "TG-500", samt senere "TG-1000" (Design: Dieter Rams).
Men Beocord 5000, - blev jo heller aldrig et kommercielt produkt. 6 enheder blev det vist til, inden man fandt ud af, at prestigen skulle hentes ud af Philips´ Compact Cassetterne, - samt de nye farve-tv.
Derfor forblev model Beocord 2400 (1969 - 72), nok Bang & Olufsens "galionsfigur" på båndoptagerfronten, når det gjaldt mulighederne for den "eksperimenterende" båndamatør.
Dette gør dog ikke beocord 2400, til den sidste og bedste spolebåndoptager fra B & O. Grundet de naturlige tekniske landvindinger i de efterfølgende modeller Beocord 1200/1600 (1972 - 76), finder mange netop disse maskiner, - omend mere modereret som udstyrsstykke, - mere stabile, grundet den enklere mekaniske konstruktion m. f.eks. elektronisk hastighedsvalg (contra "trappehjul")
Næste Prestige-project i båndoptager-regi, blev vist Cassette tapedeck´et Beocord 5000 (1976 - 80). Ikke bare model-navnet matchede "storebror-projectet". Her klarede B & O (på godt og ondt) skærende selv og lod de, - til B & O´s mindre cassette-modeler, - indkøbte "Vortex-transporter" i "stikken", og producerede deres eget med Dual Loop Closed Capstan, Relæstyring, 3-Ferrit hoveder, samt Lyspeak-metre (contra mekaniske Volume Unit-metre = VU)m.m.
Grundet flere årsager, vendte man da hurtigt tilbage til billigere, japanske "snurreværker".
Ligesom regeringen er blevet mere "populistisk" med årene, - er det ligesom om Bang & Olufsens produkt-filosofi har valgt at følge den samme "lette" vej, - Måske en dag det vil vende!
Manuel Maerthfell
Aalborg