Nu når vi snakker i et prisniveau, hvor jeg også bor, så vil jeg da lige komme med et par ord 
Personligt kan jeg ikke lide B&Ws 603/604s3 som jeg fandt meget skingre i diskanten. Højtalerne lænede meget til den lyse ende (for meget efter min smag), men havde en rigtig god mellemtone og en, for mig, for tam bas.
Endte med at få Dali Blue, som jeg fandt havde en (for mig) mere tiltalende afrundet diskant. Jeg vil dog på ingen måde kalde den grumset, og har ikke besvær med trætte øre efter et stykke tid (som jeg havde med B&W pga diskanten).
Dali har også væsentligt mere 'krop' som Kedde sagde. Når jeg siger det, som jeg gør, er det fordi det ikke er negativt (efter min smag). Bassen rumler ikke afsted, men levere når den skal. B&W rumler heller ikke i bassen, tværtimod er den meget stram (positivt), men fandt at den manglede 'punch'.
Skal nævnes at jeg fandt et par Dali 8008 brugt inc 5 års garanti for 4k, så det er 8008 jeg snakker ud fra. 6006 var også rar, men havde en anelse dårligere responstid. Dog er nyprisforskellen på 8008 og 6006 nok ikke helt fair (for 6006eren) hvis pengene er en stor faktor for dig.
Jeg bruger desuden mine meget til film, og ville savne det ekstra mine Dalier giver hvis jeg skiftede til B&W i denne klasse.
Alt ovenstående er naturligvis bare min mening. Vil anbefale at du prøver at låne noget med hjem, da det jo ikke kun er HTerne der betyder noget, men også din forstærker, rum etc.
Hygge med det 
__________________
Individer, der residerer i transparente silikatbaserede domiciler, bør ikke tilrådes, at accellerere større eller mindre objekter af geologisk oprindelse.