Dette er resultatet af et par års jagt og tålmodighed. En gang imellem er det jagten der er det sjove.
Jeg er nu kommet dertil hvor jeg i fred og ro kan sætte mig ned og høre musik. Uden at skulle bekymre
mig om dette eller hint nu også lyder godt nok.
Der er ikke meget der er af helt ny dato. Faktisk er det en gammel hifi interesse der fik frit løb for et
par år siden. Og det var ikke engang hifi. Det var old school B&O. Mest fordi jeg holder meget af designet.
Så det startede med 2 stk B&O MS 150.2 samt en Beomaster 6000. Der medfulgte en defekt Beocord 6002.
Kort efter kom B&O møblet til. Og så så det meget pænt ud. Men snart begyndte gamle potmetre at drille.
Jeg havde i mellemtiden fået en billig Sony CD samt en Denon DAC ,DA 500. Så faldt jeg rent tilfældigt over en
gammel Denon DP 5500 preamp. Med indbygget DAC. Det skulle prøves. En Sony poweramp TA55 blev købt.
Og så gik det slag i slag. Og det kender alle. Det må da kunne blive bedre.
Jeg er nu endt her.
Det jeg holdt meget af ved de gamle B&O MS 150.2 var deres finish.
Så da jeg fandt disse dejlige KEF 105.3, var der ingen tvivl. Da havde jeg prøvet elektrostater samt andre ting.
Elektrostater var dog ikke mig. Jeg brugte 3 mdr. på at acceptere at jeg ikke gider at side i et mikro hotspot
for at høre musik. Og da jeg heller ikke kunne give dem samme akustiske forhold ( højre-venstre )
måtte det høre op. Det her er fantastisk engelsk old school lyd. Jeg har ikke en Cube 200 til dem.
Til gengæld har jeg to Audio Pro B2-50'ere. En til højre samt en til venstre.
Disse to gamle kasser står i smuk valnøde finér. Og så spiller de så dybt at man tror det er løgn.
De leverer ikke et stort lydtryk. Men det har jeg heller ikke behov for.
Til at drive KEF'erne har jeg en EAR 202. Den blev købt efter jeg havde læst en anmeldelse her på hifi4all.
Og da den så lige faldt fra 10K til 3K hos EAR, ja så var der ikke så meget at tænke på.
Med en følsomhed på 93 dB i KEF'erne er 2 x 100W mere end ganske rigeligt. Jeg har kort sammenlignet den
med en Mark Levinson No 29. Mener jeg. Det var en gammel svedske på 2 x 50W. Og der var ingen tvivl i mine ører.
Efter jeg havde leget nok med den gamle Denon DP 5500 preamp måtte jeg videre. Det var hurtigt gået op for mig,
at der er sket for meget på den digitale side. Den analoge del i den gamle Denon var dog ok. Da jeg dog også
ville høre vinyl måtte jeg finde en anden preamp med riaa. Eller en løs riaa. Indtil da havde den gamle
Beomaster 6000 ageret riaa og tuner. Jeg faldt over en Luxman C-03.
Og det var da et løft der var til at forstå !!
På CD fronten gik det også hurtigt stærkt. Min første Sony XXX QS et-eller-andet blev hurtigt flankeret af en
Denon DAC. Men som de andre komponenter blev forbedret kom den kombination til kort. Og så må man læse på
lektien.
Det så ud som om Sony var ok. Det blev til en XA2ES. På audioreview.com ,påstod en fyr, at han ikke kunne høre
forskel på den, og så XA7ES. Nu skal man jo ikke tro på alt hvad man læser. Men den var billig så jeg prøvede.
Jeg hørte den alene og sammen med en Cambridge DAC3. Hvilket betød at der var plads til forbedring. Så jeg
fandt sådan en efter lang tids venten. Stadig var der dog noget der skurede i mine ører.
Den længste tråd i diskussions fora herinde omhandler en Rega Apollo. Jeg læste den, og besluttede det nok
var det jeg gerne ville. Og den siger da fint nok......hvis ikke det var fordi den er laaaaaaaaang
tid om at initialisere en cd. Så ud med den og tilbage med Sony/Cambridge.
I mellem tiden, en masse læsning, var jeg faldet over en Acurus RL-10 preamp. Rigtig gode anmeldelser.
3/4 Krell. Lidt søgning på nettet, og voila. Der er en fyr ved navn Ken Ealey, der modificerer disse preamps.
Og da en sådan opdatering beløb sig til 250 US dollars.....off you go.
Den lød godt før. Nu er den helt fantastisk. Så nu er Luxman C-03 blevet til riaa del.
Af kabler er jeg faldet over lidt af hvert. Jeg fandt 2 sæt Stereovox SEI-600. Billigt.
De siger helt fantastisk og fjernede det meste af det fnider jeg mener at kunne høre.
Rega Apolloen blev vekslet til et par Mictor HT kabler af sølv. Og med det forsvandt næsten den sidste rest af fnider.
Tilbage kunne der kun være kilden der ikke var god nok. Korrekt. Mere læsning og et tilfældigt kig på brugtsalg.
Der var den.
En Linn Karik cd med en Linn Numerik DAC. AL FNIDER ER VÆK. TAK TAK TAK
Det tog lidt tid at vende sig til stereo fra den kombination. Nu står alt som mejslet ud i granit. Ikke noget med
at instrumenter flytter rundt i et lydbillede.
Som tuner har jeg en Onkyo 9090 mk II. Den siger fint.
Hovedtelefonsafdelingen varetages af en Musical Fidelity X-Can v3. Hertil et par Denon AH-D5000. Den kombination
gør at jeg kan skifte mellem højttalere og hovedtelefon uden at klangen ændrer sig.
Pladespilleren er pt. en Denon DP47F. Den bliver skiftet med en Systemdek IIx inden længe.
Alt i alt en spændende jagt der har gjort at jeg kan sætte mig og høre musik uden at skulle tænke teknik.
Det er sgu rart.