| Sendt: 28 December 2008 kl. 22:56 | IP-adresse registreret
|
|
|
Jeg har besluttet mig for at opgradere lydsiden på mit noget ydmyge setup, bestående af et sæt Altec Lansing MX5021 og et par Ultrasone DJ One hovedtelefoner, der begge er tilsluttet en Xbox 360. Musikken på Xboxens harddisk er udelukkende i mp3-format, og filmenes format rangerer fra HD-DVD'er over alm. DVD'er, til Divx/Xvid. Første mulighed jeg har overvejet er, at investere i en ekstern DAC, og derved få et bedre udgangspunkt for afspilningen af kildematerialet. Men spørgsmålet er, om en DAC overhovedet vil gøre en forskel lydmæssigt, i forhold til afspilningen af komprimeret musik og film? Anden mulighed er, at udskifte højttalersættet med et par Audioengine A5 højttalere. De bliver rost til skyerne, men vil det være overkill at købe højttalerne og tilslutte en Xbox til dem - uden at have en DAC der kan føde dem med et nogenlunde signal?
|