| Sendt: 31 Januar 2009 kl. 11:39 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej SGA.
Sonos er én af mulighederne. Det er nok den letteste løsning, men også en af de lidt dyere. Systemet fungerer ved at du har én boks (ZonePlayer 90) som er forbundet til et kablet netværk. På netværket skal du så enten have en PC der står tændt hele tiden (eller i hvert fald når du vil høre musik) eller en netværksharddisk (NAS). Det optimale vil være at PC/NAS også er forbundet til netværket med kabel, men der kan dog bruges trådløst. Sonos kræver ikke installation af noget som helst på din PC/NAS.
Squeezebox er en anden mulighed. Den er billigere, men en lille bitte smule mindre fleksibel. Den kræver at du installere et lille stykke software på din PC (hvis du ikke har en NAS) eller at din NAS understøtter Squeezebox. Det er ikke alle NASer som gør det (men der er dog mange at vælge mellem). Konfigurationen foregår så fra din PC (via et webinterface). Men når først det er gjort, er den ret let at have med at gøre.
Begge løsninge kan også betjenes fra in iPod Touch eller iPhone, hvis du har sådan en og ikke vil bruge penge på den originale remote. Remoten til Sonos koster alene mere end en komplet Squeezebox løsning.
Jeg er selv ved at tage mig sammen til at få sådan en løsning. Umiddelbart ender jeg nok med Squeezebox da jeg er nærrig af helvede til, OG jeg godt kan li' at pille lidt ved tingene. Hvis nogen spørger mig efter den absolut lettest løsning, så vil jeg anbefale Sonos.
/Stefan
|