Hej
Jeg er den lykkelige ejer af et sæt Master. Faktisk er det
demoudgaverne fra Frequence jeg fik mulighed for at købe. Det sidste de gjorde
inden de solgte sættet til mig, var at eksperimentere lidt videre med delefilteret,
udfra erfaringerne med med PCA M6 (Dyre og fede med Illuminatorenheder!).
Resultatet blev et 3. Ordens filter til diskanten, og et 2. Ordens
til bassen. Jeg har aldrig hørt dem med det oprindelige filter, men efter
sigende skulle især rumgengivelsen være bedre med det nye (den er i hvert fald go!)
I øvrigt FEDE sager som filteret består af (se også billedet på deres
hjemmeside http://www.frequence.dk/sites/master-tech-specs.htm ).
Hvordan de spiller?. Dejligt rum, og ellers karakteriseret
ved at der ikke er noget der tiltrækker sig opmærksomhed – alt hænger
forbilledligt sammen. Bassen går pænt dybt (jeg fatter stadig ikke hvad man kan
med en 6½-7 tommer enhed nu om stunder). Dejlige stemmer, og en diskant der er
dejlig detaljeret, men – hmmm, hvad skal man kalde den – sober?, tør? – jeg så
engang een klage over at Scanspeak 2905/970000 diskanten (som der sad i min
forrige højttaler) havde for travlt med at gøre opmærksom på hvor god den var –
og efter at have hørt på D3004/660000 i Master’en, forstår jeg godt hvad han
mener, og må nok efterhånden gi ham ret.
D3004 er ikke helt så klingende, men der er flere detaljer – og ting
klinger længere ud. Jeg har for nyligt
haft fornøjelsen af at genhøre mine forrige højttalere (DLS u66), og da syntes
jeg faktisk at diskanten var lidt irriterende – sjovt – jeg elskede den da jeg
havde dem! Hvad der er enhed, og hvad
der er delefilter og kabinet skal jeg i øvrigt ikke ku sige.
Hmm, hvad skal man ellers sige – generelt vil jeg sige en
stram og præcis lyd, uden at vi på nogen måde er ovre i klinisk monitor. Jeg spiller primært fra en
gammel Micromega Stage 5, via en kineserrørslæde, og det lyder sgu godt. Inden jeg købte dem, lyttede jeg på dem ude ved Frequence, på en 100w Music Hall – her var der måske ikke helt
den ”atmosfære” som os rørfrelste holder så meget af, men til gengæld mere
kontrol og hook i bassen, og med 100w i ryggen spiller de HØJT, i øvrigt uden
at ændre lyd eller tabe overblikket.
De skal ha de varmeste anbefalinger fra mig – selv på brugtmarkedet
tror jeg man får svært ved at finde et match til prisen.
Hvis man går med byggeplaner, og gider køre til østjylland (Århusegnen), er
man velkommen til at kigge forbi til et lyt – der er kaffe på senseo’en, og
måske jeg trækker en flaske rødvin op :-)
Har det interesse, så smid lige en PM – jeg gider ikke lige lægge
adresse eller tlf ud på nettet..
I øvrigt: Jeg har altid fået super service fra Frequence –
de er yderst behagelige at have med at gøre.