Nå, efter 7 måneder fik jeg endelig taget mig sammen til at bestille Synchrony Two, og for satan de spiller godt (også i min stue). Jeg har det sidste halve år lyttet til mange alternativer i prisklassen (for at være helt sikker), blandt andet Dynaudio, Audiovector, Dali, Amphion, Gamut, Totem m.m, men ingen af dem kombinerer et flot kone-venligt design med en så fremragende lyd.
For at gøre det så simpelt som muligt, har jeg parret mine Synchrony Two med en Naim Uniti samt Straight Wire Rhapsody S højttalerkabel, denne kombination passer perfekt sammen. Lyden er meget behagelig (ingen øretrættende tendenser overhovedet), hamrende dynamisk, og perspektivet er som skåret i granit, og meget bredt og dybt, hvor man tydeligvis kan høre musikernes placering i lydbillet (meget imponerende), det som Synchrony Two kan som nogle af alternativer kun kan hver for sig, er den dejlige sprøde lyd af guitar og stemmer, samtidig med en dyb bass som går virkelig langt ned (30-35 HZ vil jeg mene). Et godt eksempel på stemmer er Bruce Springsteen's Dead Man Walking, som jeg sjældent har hørt så godt som her, Bruce's stemme er lige i skabet og det lyder bare bedre og bedre efterhånden som sangen bygges op med flere instrumenter, den total mangel på kasselyd (som jeg har nævnt før) er virkelig imponerende, man lytter kun til enhederne som spiller så perfekt sammen, at det lyder som om der kun er en enhed.
The Absolute Sound skrev om Synchrony Two:
"The Synchrony Two is flat-out the best PSB speaker I've reviewed. How good? Even if you've allotted up to ten grand on a pair of speakers, you'd be making a serious mistake if you didn't audition this exceptional product— that's how good."
Stereophile skrev om storebror Synchrony One:
"Highly recommended. And when you consider the price, very highly recommended."
Jeg kan kun give dem ret, at mine PSB Synchrony Two og Naim Uniti ikke engang er spillet til endnu, gør det hele bare mere imponerende, tænk at det bliver endnu bedre! Jeg er i den syvende himmel for tiden...
Tak til Gert fra High End Sound for PSB Synchrony Two:
www.highend-sound.com
Tak til Thomas fra Lydspecialsten for Naim Uniti
www.lydspecialisten.dk
Tak til Morten fra High Performance Audio for Straight Wire Rhapsody S:
www.high-performance.dk
---