| Sendt: 16 Juni 2009 kl. 13:13 | IP-adresse registreret
|
|
|
Jeg har fået en Squeezebox Duet og planlægger at køre al min musik herigennem (primært FLAC).
Men jeg er ikke tilfreds med lyden fra mine gamle B&W reolhøjttalere. Det er nogle 20 år gamle tovejs-bokse. De runger en del, nok fordi de står helt ad væggen, den ene endda i et hjørne, hvor sofaen spærrer for lyden.
Derfor overvejer jeg nogle højere gulvhøjttalere som dog ikke må fylde for meget i dybden. De skal drives af min NAD T744 receiver, hvor jeg pt. ikke bruger surround-delen. Squeezeboxen er tilkoblet med digital coax og fast lydstyrke, så den del kan vist ikke blive bedre. Jeg har endnu ikke eksperimenteret med Squeezeboxens egen DAC, men har læst at den nok er knap så god som den i NAD-receiveren?
Har I et bud på gulvhøjttalere der passer til dette setup? Eller skal jeg hellere droppe receiveren og købe et par aktive højttalere med indbygget DAC?
Min smag mht. klang er, at det skal være varmt, blødt og levende (bryder mig dybest set ikke om cd-lyd). Men der skal være greb om bunden - og det savner jeg i mine nuværende bokse. Er det overhovedet muligt at få præcis, dyb bas - når højttalerne står mod væg/hjørne?
Har kigget på brugtmarkedet - men om flere modeller (fx b&w) læser jeg, at de enten buldrer når de står op ad væggen, eller at de kræver en kraftigere forstærker end min T744.
|