Tilbage til HIFI4ALL.DK 10. juni 2026 | 00:10   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Digital lyd
 HIFI4ALL Forum : Digital lyd
Emne Emne: Rep. af Philips CDM 4/19 løbeværk. (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
edge
Branchemedlem
Branchemedlem
Avatar
Edge Audio Solutions

Bruger siden: 21 Februar 2009
Lokalitet: Midtjylland
Status: Offline
Indlæg: 1203
Sendt: 10 Oktober 2009 kl. 22:03 | IP-adresse registreret  

jeg vil i denne tråd vise hvordan man skifter tand/remhjulet i en Cdafspiller med CDM 4/19 løbeværk. Det er et løbeværk der er brugt af mange producenter, bla. Marantz, Meridian, Revox/Studer og af Philips selv selvfølgelig.

cdm419033.jpg

Lidt værktøj skal der til + nyt tand/remhjul

cdm419016.jpg

Værket er af magnetarmstypen, hvilket vil sige at laseren sidder på en arm der drejer om et leje, i den anden ende af armen sidder en lille elektromagnet der styrer bevægelsen hen over cdén. Der er altså ingen tandhjul der kan gå istykker eller slides og derfor er det et fantastisk slidstærkt værk.

Det har dog en akilleshæl, det kombinerede tand/remhjul der driver skuffen.

cdm419006.jpg

I det her tilfælde er der knækket er par tænder af hjulet, så skuffen hakker, når den kører.

cdm419003.jpg

Når man har skruet coveret af Cdafspilleren, skulle det her gerne være hvad man ser

cdm419004.jpg

Løft centreren op. og hold den lodret. i højre side sidder der en fjeder, pas på ikke at strække denne når du løfter centreren helt af.

cdm419009.jpg

Tag en lille skruetrækker og løft remmen forsigtigt af motoren. Tit er remmen osse slidt og skiftes sammen med hjulet, her er den nu fin og iorden.

cdm419022.jpg

Du kan nu tage ved skuffen og stille og roligt trække skuffen helt ud af maskinen. På nogen drev CDM9 kan der være en tap i venstre side af skuffen der skal skubbes ind for at få skuffen ud. (jeg har taget hele drevet ud på billedet, det er IKKE nødvendigt)

cdm419011.jpg

Ved at trække/vippe i det stykke plast hvor tanddelen af hjulet sidder i, løsnes hjulet nemt. På CDM9 drev er der en aksel i tand/remhjulet.

cdm419012.jpg

Hjulet i dette drev er så porøst, at kanterne på remdelen nærmest smulerede.

cdm419013.jpg

Det nye hjul er købt på Ebay. http://cgi.ebay.com.sg/Marantz-Zahnrad-gear-wheel-CDM4-CD32- CD72-CAS_W0QQcmdZViewItemQQitemZ400035830466  hvor man osse kan købe remmen hvis det er nødvendigt.

cdm419018.jpg

Inden det nye hjul sættes i, husk da at lægge remmen over tanddelen af hjulet.

cdm419020.jpg

Når hjulet er i, smøres tænderne med fedt.

cdm419021.jpg

På undersiden af skuffen sidder fire slidser som bringeren kører i, disse får osse en ny gang fedt.

cdm419023.jpg

Giv osse de noter som skuffen kører i lidt ny fedt.

I med skuffen igen, sæt fjederen på igen og sæt remmen på hjulet og motoren, tænd og test og så skulle du nu gerne have en lydefri kørende skuffe. 



__________________
Hilsen Flemming

EAS will rise again...
Til top Vis edge's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af edge Besøg edge's Websted
 

Du har ikke adgang til at besvare dette indlæg.
Dette emne er lukket.

  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2026 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes