Først vil jeg ønske alle på forum et godt nytår, og sige tak for mange gode timer i cyberspace. Især tak for al den hjælp som så mange beredvilligt giver, og alle de spændende informationer som i så smukt øser ud af.

Her i juleferien er jeg kommet til at tænke over, hvad det er der holder os i gang med alt det gear - og musik. Det har vel sit udspring et eller andet sted? Så tænkte jeg over, hvor startede det hele for mit eget vedkommende? Jeg mødte Bob Marley med Wailere, sådan metaforisk set. Det vil jeg gerne uddybe.

Men jeg kom også til at tænke på, at så har I måske også haft én eller anden oplevelse, som på en eller anden måde startede lavinen, altså nøglen til at man i dag sidder her på forum, og ejer en bunke gear og plader - sådan lidt over gennemsnit...?

Det kunne være utroligt spændende at høre den historie, og nu vil jeg kort ridse min egen op:


I folkeskolen var jeg i den sædvanlige erhvervspraktik, på et radioværksted. Her kom en kunde ind med en pladespiller, som havde én eller anden periodisk fejl. Jeg blev så sat til et vende værkstedets eneste plade - i en uendelighed, sådan en tre dage. Pladen var Uprising med Marley og Wailers.

Jeg havde valgt det her praktiksted af flere grunde, bl.a. fordi jeg syntes at stereoanlæg var "fede"... Jeg havde da også lidt gear og nød at optage hits fra Hej p3, tak til Flagstad og de andre.

Men et stykke tid efter praktikken, så gik jeg alene ned mod byen, og pludseligt skete der noget mærkeligt, jeg havde Uprising til at køre inde i hovedet... sådan helt af sig selv. Jeg kunne nærmest spole forlæns og baglæns mellem numrende, genkalde detaljer jeg ikke havde lagt mærke til, og jeg var dybt mærket. Musikken var så fed, det var så stort.

Efter dette var hitmusikke ligesom ikke det samme mere, jeg måtte ned og have en Marley plade, det blev Kaya, weess - det var godt! Ud med døgnfluemusikken, ned på biblioteket og få tjekket pickuppen med bævende hjerte, hjem med musikken. Pink Floyd, Lennon, Kate Bush, alt muligt med vitaminer i, verden var forandret for altid! En forelskelse der aldrig har givet fortabt, men kun bliver smukkere som tiden går.


Har du også en historie?

Æv, der faldt et "og" ud, mellem gearet og musikken i overskriften. Jeg beklager, men forum vil ikke lade mig rette, måske en af de seje moderatorer ka'?

Sådan går det ....  Jeg var i fordums tid i skolepraktik i en lille bitte FONA butik på Amagerbrogade -  men den var da stor nok til at have en Philips N4450 stående -  hold op et stykke legetøj.

musikken kan jeg ikke huske specielt -   men noget Procol Harum og Jethro Tull har da bidt sig fast.........

tror vist jeg hørte Thick as a brick mere end 1 gang -  og optog den da også på den dersen Philips (har stadig båndet)

lidt sjov musik :)    http://www.youtube.com/watch?v=toHlMD50eYY

__________________
-Jan@tecdata.dk
..... en Rigtig Receiver vejer over 30 Kg

For mig, der endnu ikke ejer noget stort HiFi-gear (faktisk slet ikke noget endnu ), startede det hele med en CD, Bryan Adams' "Waking Up the Neighbours". 7-9-årige Alexander havde ALDRIG hørt noget så vildt, det var helt fantastisk at smide det på ghettoblasteren og danse rundt til det.
I takt med at jeg blev ældre og mobbet mere og mere, fordybede jeg mig i både Bryan Adams, Bruce Springsteen og Dire Straits. Senere kom Eminem og frigjorde nogle af mine mange frustrationer, som mange års mobning havde ophobet i mig.
En dag fandt jeg et link til Nightwish' koncert i Lowlands i 2005 (Denne her), og så var jeg bare hooked på metal. I løbet af årene fik jeg lyst til noget, der var hårdere, vildere, hurtigere, men også noget der var mere specielt, anderledes, melodisk og stemningsfyldt.
Kigger man på det psykologiske aspekt, har metallen også sat sig så "dybt" i mig, fordi jeg blev mobbet, og et af metalgenrens hyppigste budskaber er indre styrke og selvstændighed, hvilket tiltaler mig meget.
Idag hører jeg næsten alt inden for metalgenren, men ikke ukritisk, blot et meget bredt udvalg. Der høres både dødsmetal (teknisk, brutal, Florida, melodisk), doom metal, black metal (1. og 2. generations), power og symfonisk samt progressivt.
Godt nytår til jer alle :D

Hvor begyndte det?

Jeg har altid været musik intereseret mere eller mindre. Nysgerighed lærte mig hvad stereo udstyr var for noget. Brugte utalige timer på forældrenes pladesamling og hvad der ellers var. Til min konfirmation fik jeg så min første guitar og senere i 1989 på efterskole opdagede jeg så mere interesant guitar musik ala heavy/thrash hvilket gjorde at man måtte ud og havde fat i alle ens yndlings kunstere på et eller andet medium. Der til kræves noget at afspille det på som først bliver seriøst i 2003 da søgning efter de rette toner til guitarene er mere vigtige. Yes det blev rør der vandt den kamp.

For audio og video blev det old school B&O ved en tilfældighed. Til mine krævne ører er det ganske fint så B&O vinder den søgning.

Godt nytår til jer alle!

Jeg har været interesseret i computerteknik siden tidlig folkeskole. Da andre spillede og tegnede ensfarvede streger på deres VIC 20, commendore 64/128 og Amiga, fik jeg maskinkode til at sige bib bib bib bib og har ligeledes slidt godt og grundigt på mine forældres pladesamling. Jeg fik i mine unge dage, da jeg boede hjemme, min far til at flytte hans B&O højttalere ned i ørehøjde, de hang helt oppe under loftet. Så de hele startede vist den dag og det gik op for mig, at nu måtte jeg ud og finde et job, så jeg kunne købe mit eget hifi. Og så har det hængt ved lige siden.

__________________
Det kan ikke undgås, at naboen også er med på en lytter.

Jeg startede nok så tidligt det overhovedet kan lade sig gøre(5år) med at vende plader på min fars stift-grammofon som dog havde 'elektrisk motor'...det blev for dyrt i stifter så han købte en ny...denne gang med 'safir'. Jeg blev stærkt præget på Danny Kay og Annie get your gun...har stadig disse stenkager (78'ere) og de bliver stadig spillet. En bivirknig var jeg fik særdeles let ved engelsk i skolen

Prøv lige at tænke på holdbarhed i den forbindelse. Det er starten af 60'erne vi taler om

Idag står den ellers hovedsagelig på rock/blues, men stort set alt bliver spillet.

mvh og godt nytår

Stift grammofonen lignede fuldstændig denne...

__________________
Rørforstærker diy185W|McIntoshMR71|Luxman SQ38|Marantz 2500|TEACVRDS 10|Rectilinear High Boy+
AMT1Air Motion Transformer|FisherX101 rør|Pioneer SX1080|AVO-MK4 tubetester|HP3580A audio-analyzer

Jeg synes for mit vedkommende det er svært at pege på et specifikt punkt, jeg har ikke nogen "aha-oplevelser" der lige pludselig vendte hele min opfattelse af musik og teknik på hovedet. Det føles mere som en progressiv fra scratch. Og så alligevel, rent musikalsk blev jeg som 19-20 årig af en kollega slæbt med til et lokalt foredrag om Stevie Ray Vaughan, og det startede en fascination af en musikgenre - blues - som jeg ellers ikke havde noget forhold til, men som i dag er dét der løber med opmærksomheden. Men i forhold til teknikken, er det nærmeste jeg kan komme det helt tilbage til da jeg som knægt købte en walkman fordi jeg ikke havde råd til et rigtigt anlæg. Så opdagede jeg at min storebrors hovedtelefoner lød meget bedre end dem der fulgte med walkman'en, og så gik jagten ind på at finde nogle hovedtelefoner der lød så godt som muligt, som jeg havde råd til for lommepengene. Og dét var så starten på en jagt på bedre lyd, som aldrig rigtigt er stoppet, men dog har måttet finde sig i at dele pladsen med jagten på bedre billede.

Udover lidt nostalgi, så synes jeg det er interessant at se på hvad der har fået hardcore hifi-entusiaster til at starte interessen, for mens det givetvis for nogle er en aha-oplevelse af at høre et helt fantastisk anlæg, så tror jeg det for mange i virkeligheden er meget mindre ting det drejer sig om. At opdage forskellen på et par hovedtelefoner til 30 kroner og et par til 150 kroner, kan være lige så afgørende for at "få folk med på vognen", som at opleve high-end systemer i millionklassen - hvis ikke mere. Jeg tror mange skræmmes væk fra vores hobby, fordi det opfattes som en utroligt dyr hobby, men jeg købte mig i virkeligheden ind i hifi-hobbyen for 150 kroner. Det synes jeg er både sjovt og interessant at tænke tilbage på.

__________________
Otto Jørgensen, Dynaudio A/S

Det startede sådan set i 70'erne da jeg var ca. 6-7. år mit "anlæg" var en diktafon og en meget lille højaler på str. med en cigar æske. diktafonen var til alm. kassette bånd og min far havde sat en omformer til i stedet for batterier og minijack på højt. ledningen. Jeg brugte timer på at høre musik på den. Mine bånd var bla. Baccara, Shubidua og Johnny Reimar i smølfeland. Men sideløbende med dette hørte jeg min fars LP'er: Bl.a. John Lennon, Chuck Berry og en masse andre rock'n roll drenge jeg har glemt navnene på. Musikken har bare altid hængt ved siden, nok fordi min far var så glad for at lytte til musik. 

Da jeg blev teenager, kunne jeg godt lide at gå på opdagelse på biblioteket og valgte tit musik ud fra et fedt LP cover og kunne jeg lide det jeg fandt, købte jeg det jeg havde råd til og optog resten på bånd. Så main stream blev hurtigt en biting i pladesamlingen og har været det siden. Jeg hører i dag mest moderne jazz, gerne lidt komplekst, da jeg kan lide at blive udfordrert musikalsk. Men alternative country, fusionsrock, sing a song writers og en lille smule elektronisk musik er også at finde i min samling og så har jeg et blødt punkt for Sade. Jeg nyder skam også godt pop musik, når kæresten sætter noget af hendes på.

Den eneste grund til jeg har brugt så mange penge på hi-fi, er for at få formidlet musikken i en så høj kvalitet, at jeg kan glemme anlægget og bare fokusere 100% på musikken som spiller. Når jeg sidder foran højtalerne og spiller meget høj msuik, oplever jeg ingen forstyrrende begrænsninger i lyden mere, jeg hører kun musikken og oplever at jeg ligesom slår hjernen fra og glider ind i musikken og tid og sted ophører, jeg er bare i nuet. Efter en god lyttesession, er jeg bare dejligt tung i kroppen og sidder med et sagligt smil. Musik er min form for meditation. Den dag jeg ikke hører musik mere, er den dag de lægger låg på.

Jeg har altid været mega hooked på musik i næsten alle genre, så hi-fi faldt mig ret naturligt... Men må nok indrømme at det var
filmenes skyld, at jeg startede på min samling.

I midten af 60'erne - vel omkring '67 - optog jeg alle Jørgen Mylius top 20-udsendelser på mine forældres lille Philips-båndoptager med en lille mikrofon sat hen til radioen) og hørte det om og om igen - købte (fik) senere en el-guitar og begyndte at spille med strøm på osv. Hørte også dejlig musik (Creedence clearwater/Beatles/Stones/Jimi Hendrix/Crosby, Stills.... osv.) på en Gl. Tandberg med gearstang og stenede totalt ud til dette......

Så kan jeg vel "spole" tiden frem til '70-71, hvor jeg kom hyppigt hos en kammerat som havde fået sig en Philips 4407 spolebåndoptager, som vi spillede lystigt på - Det var jo en stereobåndoptager og han havde indspillet Beach Boys "Live in London" på den - og jeg skal da love for, at Barbara Ann lød fedt i stereo!! Lidt senere - måske samme år blev de første Led Zeppelin-ting voldspillet på samme anlæg - ikke mindst Heartbreaker og Whole lotta love!. Derefter skulle jeg konfirmeres og ønskede mig også en stereobåndoptager og fik det - en philips 4404 - og efterfølgende blev det til en 4408 (som jeg stadig har et sted). Jeg købte B&O - spillede på det i et par år  - og senere Pioneer SA-8100 som blev koblet på Seas-højttalere - og det meste af min gymnasietid blev dette udstyr udsat for al den daværende rock fra 70 - 76 i mere end rigelige mængder.

I  januar 1974 åbnede Hifi-centret i Herning - og dette blev enhver rask drengs varmestue i Herning!! Aldrig havde vi set noget lignende - det var simpeltthen et overflødighedshorn i tungt stereoudstyr i de første år - Marantz- JBL - Pioneer - Exclusive - Sansui - Empire - Luxman - Ortofon - Thorens - Teac - Akai - Fidelity Research osv. - og det var ikke de mindste drenge i klassen, som blev taget hjem til forretningen. Dette kom jeg mig adrig over - og jeg var vaccineret totalt af gear og musik - og dette har så hængt ved lige siden - egentlig med uformindsket styrke - hvor har det været fedt at deltage i  - hvor Hi-fi's guldalder for alvor var sat i gang (ved godt, at den egentlig startede i starten af 50'erne, men lad mig nu bare.)

Jeg er så heldig i dag at have et interessefællesskab og venskab med en af de gamle ekspedienter fra forretningen - og vi driver jo så især et Marantz-samleri på fuld styrke få hundrede meter fra hinanden - og prøver dels at samle de gamle fine ting fra dengang - samt foretage den desværre tit nødvendige restaurering og vedligeholdelse af dette udstyr med stor troskab overfor den oprindelige konstruktion og kvalitet - dette vil flere medlemmer her på forum sikkert kunne bekræfte. .

Jeg aner jo ikke, hvor det hele ender - men mærker god energi til årene frem!

Vh

Freddy